”Den voksne mand har glemt, hvordan han opfører sig som en voksen mand, når han er i byen”

Play something of the old!, bræger han på godt gammeldags danglish, så den kunstneriske stilhed mellem de to numre flænses, og fadøllen skvulper ud over den engang så nystrøgede skjorte. Bandet på scenen kigger irriteret på ham, det samme gør publikum, men han ænser det ikke, for han er halvfuld og har en fest.

Hans kammerater griner og klapper ham hårdt på skulderen, sådan er han sgu altid, når han er til koncert og har fået et par bajere, og så må man gerne være lidt festlig, det er jo for fa’en rock'n’roll, ikke?

LÆS OGSÅ: Søren er træt af fedterøve på MobilePay: "Vi er ikke børn..."

Så han drikker videre, nu har de jo også været i gang, siden de mødtes i eftermiddags, og det er jo trods alt heller ikke hver dag, konen sætter sit stempel på udgangstilladelsen. Musikken spiller, han svajer usikkert i takt med rytmen, klapper på ét og tre, pifter efter hver sang, råber ”We lååååv you!” efter hver anden og støder uforvarende ind i folk, hver gang han skal ud og tisse eller hente flere øl.

Om lidt skal han ned i T-shirt-boden og møde bandet og smalltalke i sin brandert, for han har været fan i mange år, måske bare ikke lige af de nye sange, dem forstår han ikke, hvilket han dog ikke helt har høfligheden og ædrueligheden til at holde for sig selv.

Han får sin autograf og sin selfie, hvorefter han og drengene stavrer videre ud i natten, lykkelige og ikke mindst lykkeligt uvidende om, hvor helt igennem uopdragne de er blevet på deres gamle dage.

Jeg ved godt, at du kender ham som din søde, rare og pålidelige ægtemand gennem mange år, ham, der troligt står op hver eneste morgen, lufter hunden, kører skraldespanden ud til kantstenen, sætter kaffen over, fragter ungerne til og fra fodbold og holder familiebilen vasket og ligusterhækken nyklippet.

Men jeg har gået til koncert med midaldrende mænd som ham i mange år, det er oftest sådan her, jeg kender ham og hans venner, bøvede, bøvsende og berusede brøleaber, som en flok glubske hyæner med vigende hårgrænser, der grådigt æder af ungdommens sidste blodige lunser. Med andre ord – den voksne mand har glemt, hvordan han opfører sig som en voksen mand, når han er i byen.

LÆS OGSÅ: Klumme: "Jeg er 42 år, midt i en skilsmisse, jeg bliver sgu hverken yngre eller slankere..."

Måske er det, hvad der sker, når vi mænd en dag holder op med at begive os ud i nattelivet på bare nogenlunde jævnlig basis. Når vores sociale liv pludselig begrænser sig til parmiddage, konfirmationer, sølvbryllupper og andre kedelige arrangementer, hvor vi kan udfolde vores branderter indenfor forholdsvis overskuelige rammer, og vi således mister grebet om spillereglerne ude i den virkelige verden, hvor man ikke står og kæfter op til koncerter og klapper på ét og tre, når alle kan høre, at man skal klappe på to og fire.

Vi bliver overbegejstrede, på grænsen til desperate, det er i aften, det gælder, drenge!, man ved jo aldrig, hvornår hørelsen ryger, ryggen sætter ud, og konens tålmodighed med tømmermændene ophører.

Så gør os andre – og din mand – en tjeneste, og tag en snak med ham, inden du sender ham ud i natten.

Aftal, hvor mange øl han må drikke, hvornår han skal være hjemme, og hvem han skal ringe til, hvis hans venner bliver for fulde.

Tænk på ham, som var han jeres teenager, der skal til sin første fest. Det er i hvert fald ofte sådan, han ender med at opføre sig.