Hvorfor er dette billede af en kvindekrop gået viralt på Twitter?

Den store opmærksomhed omkring billedet har også fået Guardians klummeskribent Jill Filipovic, der er advokat og forfatter, til tasterne. Her påpeger hun det problematiske i, at så mange mennesker per automatik opfatter mandekroppen som den ”normale” menneskekrop.

– Selv uden mælkekirtler har de videnskabelige illustrationer af menneskekroppe, vi typisk ser, maskuline træk og muskulaturer. Det er foruroligende, at vi ikke engang nødvendigvis identificerer dem (kroppene, red.) som mandlige og derfor kun gældende for halvdelen af befolkningen. Vi ser dem som ”normale”, skriver hun og argumenterer for, at det på den lange bane får konsekvenser for ligestillingen mellem kønnene:

– Når kun ét køn bliver udgangspunktet, så bliver det andet, tja, det andet, slutter hun.

Mandetorsoer i biologilokalerne

ALT.dk har vist billedet til Jørgen Olsen, som er professor i anatomi ved Københavns Universitet. Han forklarer, at kvindens bryster ser anderledes ud i virkeligheden, fordi de normalt vil være omringet af fedt- og bindevæv og i øvrigt være langt mindre symmetriske.

– Det er sådan set et OK billede at bruge til undervisning, hvis man vil fremhæve brystkirtlen og de enkelte enheder og fx give medicinstuderende lejlighed til at se kontrasten mellem strukturerne, men normalt vil man ikke kunne se de der ”blomster” så tydeligt, altså brystkirtlens røde ender. Det er et computergenereret billede, der skal give den der 3D-fornemmelse, og til undervisningsbrug giver det fin mening, siger han.

Overrasker det dig, at så mange er blevet forundret over billedet?

– Både ja og nej. Først undrede det mig, men jeg har jo beskæftiget mig med naturvidenskab siden folkeskolen, så jeg har gået op i det længe og har derfor en helt bestemt baggrund og verdensbillede. Men omvendt er der mange andre mennesker, hvor det ikke har fyldt særlig meget, og der kan jeg godt sætte mig ind i, at det måske kan være lidt kompromitterende og faretruende at blive konfronteret med noget af det, der er inde på den anden side af huden, fordi det kan ødelægge det lidt pæne billede, man har, og så kan der komme en reaktion på det.

Kritikere har påpeget, at det er et stort problem, at mange ser den mandlige krop som ”normalen”. Er det noget, du kan genkende?

– Det argument kan jeg ikke helt forstå, og jeg undrede mig også over det i nogle af kommentarerne. For hvis du fjerner brystkirtlerne, så ser mange af delene hos manden og kvinden ens ud, og derfor burde det ikke gøre den store forskel i fx undervisning.

Men det er netop brystkirtlerne, der har vakt opsigt og fået folk til at undre sig over, hvorfor de ikke har set det før nu?

– Det kan jeg også godt forstå, for historisk set har det ofte været mandlige kroppe, som man har brugt i undervisningen, fx som plastikmodeller, man har kunnet skille ad for at komme ind til muskulaturen. Så det kan sagtens være, at det, man oftest har set i biologilokalet, har været torsoen af en mand, siger Jørgen Olsen og forklarer, at han i sin egen undervisning i dag bruger computerprogrammer, hvor de studerende selv kan vælge mellem en mande- og kvindekrop i anatomi-timerne.

Kan det ikke få konsekvenser for ligestillingen, hvis anatomien er så centreret omkring den mandlige krop, fx i forhold til medicinske forsøg?

– Jeg tror ikke, at de to ting har noget med hinanden at gøre. Der kan jo være gode grunde til, at man fx ikke har gravide kvinder med i et medicinsk forsøg, hvis det kan skade fostret, men det er ikke mit indtryk, at man bevidst nedprioriterer kvinder i medicinske forsøg på baggrund af det her.

Foto: Getty Images