I "Den grænseløse" tager den retfærdighedssøgende politimand Christian Habersaat et ultimativt skridt for at få Carl Mørck og co. til at genoptage en 17 år gammel sag om en ung piges tragiske død. Jussi Adler Olsens sjette roman om Afdeling Q er igen en fantastisk underholdende, originalt konstrueret krimi, hvor Rose, Carl og Assad igen foldes ud med alle de særheder og skævheder, vi kender og gnægger af. Sagen om Alberte hænger sammen med jalousi, new age og ja, knuste hjerter. "Den grænseløse" er knap så blodig og spektakulær som nogle af de forrige bøger, men det klæder serien og giver mere plads til personlige finesser, kollegiale spil og præcis den stil og stemning, der skiller Carl & Co. ud fra alle de andre på markedet. ap
For ægte krimifans
"Irène"
Af Pierre Lemaitre
Lindhardt og Ringhof, 376 sider, 249,95 kr.
Annonse
"Irène" er historien om en morder, der iscenesætter mord fra forskellige kriminalromaner. Den dværglignende kommissær Camille leder efterforskningen og afslører snart morderens litterære fremgangsmåde. Med sit testosteronpumpede team af opklarere sætter han alt ind på at finde de krimier, der kan røbe morderens identitet. For morderen har mere end almindelig interesse i Camille. "Irène" hylder den udskældte krimigenre og hilser anerkendende på klassiske krimiforgængere med litterære referencer og et velfungerende sprog. Og med sin særprægede kommissær, sit traditionelle maskuline opklaringsteam og velfungerende plot spejler "Irène" gedigent den klassiske, blodige krimi. Uomgængelig og væsentlig for ægte krimifans! amp
Længsel og begær
"Der findes en stor åben plads i Bordeaux"
Af Hanne Ørstavik
Gyldendal, 216 sider, 279,95 kr
Da fraskilte Ruth forelsker sig i Johannes, viser hendes kærlighed sig hurtigt i en fysisk længsel efter ham: Hun vil mærke ham, have ham, have sex med ham. Men for Johannes, der aldrig har haft et forhold til en kvinde, er kærlighed at holde Ruth i hånden – og så udleve sit kropslige begær på anden vis. En intim og klog kærlighedshistorie om længslen efter fysisk nærhed og seksualitet – og om den ødelæggende frustration ved ikke at blive mødt i det og i stedet føle sig ækel i sit begær. Ruths kropslige længsel og medfølgende sårbarhed skildres i et usminket og stramt sprog, der kraftfuldt kryber under huden på mig. En smuk og rørende roman om kærlighedens forskellige udtryk og smerte. amp
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.