Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Makeover: Forvandling på terrassen
Foto: Per Kjærbye

Makeover: Forvandling på terrassen

Makeover: Forvandling på terrassen

UDELIV: Mal de gamle havestole i flotte farver, og gør terrassen indbydende og sommerklar med flagranke, lyskæde og masser af blomster og krydderurter.


Sådan maler du havestole

1. Alle de malede stole vaskes først godt af i grundrens. Skyl derefter stolene i rent vand.

2. Slib let med sandpapir, og tør det løse støv af. Lad stolene tørre helt, inden du fortsætter. Er der huller i træværket, spartles ud med træfylder.

3. Er der rust på stellet, slibes det løse rust af med sandpapir. Mal derefter over med Flügger Metal Pro rusthindrende primer, og lad det tørre.

4. Slib træværket jævnt, og tør det løse støv væk. Mal derefter med den ønskede farve et par gange, til malingen dækker helt. Lad det tørre, og slib let imellem hver påsmøring.


De gamle havestole var i trist stand og trængte til ny maling. Fra venstre en gammel teakstol, to hvide cafestole, en metalstol og overmalet stol på jernstel.


De malede stole er malet med Flügger 100 Aqua i nuancer, der matcher. Malingen er en meget robust, vejrbestandig akrylmaling, som hæmmer mug og skimmelvækst. Den kan bruges til både træ og jern. De hvide stole har fået henholdsvis farve nr. 4438 og 4468, den gamle stol med jernstel og trælameller har fået farve nr. 3447 og jernstolen farve nr. 2457.


Sådan frisker du en teakstol op

1. S mør Flügger terrasserens på træværket. Du skal bruge handsker, da det er noget giftigt stads at arbejde med. Lad det sidde i 10 min., så det opløser snavset, men det må ikke tørre ind.

2. V ask træværket rent med vand og en skuresvamp eller en hård børste. Spul efter med rent vand. Lad træværket tørre helt.

3. Påfør træolie med en pensel. Den er lidt hvidlig, når den smøres på, men den tørrer helt neutralt op. Ved meget rå flader kan det være nødvendigt at påsmøre 2 gange, men vent 24 timer med 2. påsmøring.


Den afrensede og olierede teakstol med en hvid hynde.

IDE: Mal en gammel palle sort, og sæt hjul under, så den kan fungere som mobil urtehave eller blomsterbed. Kurven på pallen er fra Broste, og hjulene er fra Ikea.


Solcellelyskæde hængt op på en gammel gren på terrassen lader lyset komme frem selv i skumringen. Lyskæden er fra Ikea.



Stolene efter en kærlig hånd og med nye hynder. De to stole er blevet malet med henholdsvis farve nr. 4438 og 4468. Stofferne til hynderne er fra Designers Guild og Stof og Stil.

Det skal du bruge til 1 hynde:
Et stykke stof på 2 x sædets dybde og bredde + 2 cm til sømrum, 1 stykke pladevat, der har samme mål som stolens sæde. Til bindebånd skal du bruge 2 stykker hvidt stof på 55 x 6 cm eller blot hvidt bændelbånd. Til ‘knapper’ 2 stykker læder på 4,5 x 4,5 cm, der er afrundet i hjørnerne, plus lidt bomuldsgarn.

Sådan syr du hynden:
Start med bindebåndene. Buk de lange sider 1 cm ind, og fold derefter på midten på den lange led ligesom skråbånd. Sy med en stikning. Buk stropperne på midten, så de er klar til at blive syet fast på hynden. Lav dernæst hynderne. Fold stoffet på midten ret mod ret. Mål, hvor stropperne skal sidde, og marker på stoffet. Læg stropperne ind i det foldede stof ved markeringerne, således at folden på stroppen flugter den rå kant. Sy sammen med 1 cm’s sømrum, men lad et hul stå til at vende igennem og til at lægge pladevattet igennem.

Vend retten ud, og læg pladevattet i. Sy hullet til med små sting. Klip med en hultang 4 huller midt på læderstykkerne, så de danner en firkant, der er 1,5 x 1,5 cm. Find midten af hynden på begge sider. Læg et læderstykke midt på hver side af hynden, og sy dem fast med bomuldsgarnet igennem alle lag, så der dannes et kryds på læderstykkerne. Sy krydset 3-4 gange, og hæft ende.

Det ternede stof er fra Designers Guild, og de øvrige stoffer er fra Stof og Stil. Pladevat og bomuldsgarn er fra Panduro Hobby, og læderstykkerne er fra Skindhuset.



Gør lidt ekstra ud af de nye hynder med fine små læderknapper.

IDE: Sy nye hynder til havestolene. Alle hynderne er syet på samme måde. Mix gerne med mønstre, tern og ensfarvede stoffer til hynderne.


Sådan laver du flagene:
Klip det ønskede antal stoffirkanter på 21 x 12 cm. Fold stykkerne på midten på den lange led. Klip splitten i den ene ende, og klip hulmønstrene fra folden og ind. Båndet, der holder flagene, er en stofstrimmel på 2 cm i bredden. Fold båndet på den lange led, og læg flagenes øverste kant ind i det foldede bånd med et mellemrum på ca. 5-6 cm. Sy med en stikning henover. Der skal være ca. 13 cm i hver ende til at binde sammen med.


IDE: Hæng hvide stofflag op på den sorte væg på terrassen for at skabe kontrast.


TILBUD: 4 numre af BoligLiv + Dug fra HAY

► SE OGSÅ: En varm sag: Lav din egen tehætte

► SE OGSÅ: 13 nye til grillen



Se, hvad vi ellers skriver om: DIY, Terrasse og Have