"HIV-diagnosen fik mig til at føle mig mindre ren. At folk stemplede mig som en, der uforsvarligt var sammen med alle mulige"
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

"HIV-diagnosen fik mig til at føle mig mindre ren. At folk stemplede mig som en, der uforsvarligt var sammen med alle mulige"

Melissa Kruse har i 4,5 år levet med det fordomsophængte virus hiv, som endnu forbindes med 1980'ernes stoffer, sex og homoseksualitet. Alt andet end en blond, ung pige som hende.

Testresultatet gav Melissa Kruse en instinktiv trang til at smadre alt i hospitalets konsultationsrum. Det kunne ikke passe, at hun var hiv-positiv.

Hun havde haft influenza-symptomer og en hudinfektion den foregående måned. Men hun havde ikke troet, det kunne være hiv, som de fleste forbinder med prostituerede, narkomaner, bøsser eller at være let på tråden.

Melissa Kruse var ingen af delene. Hun lignede og var 'en normal ung pige', som hun siger. Og så havde hun haft én seksuel partner i sit 21-årige liv: sin kæreste.

LÆS OGSÅ: Emilie fik trusler af kæresten, hun drømte om at få børn med

Hun ødelagde ikke noget i hospitalsrummet. I stedet stirrede hun frem for sig og forsøgte at forholde sig til, at hendes mor brød ud i gråd ved siden af hende, at hun var smittet, at den smitte kom fra hendes kæreste, og om diagnosen betød, at hun snart skulle dø.

"Jeg følte mig skyldig over ikke at have regnet min kæreste ud. Følte mig ulækker. Det var intimt og super flovt, at jeg havde fået en seksuelt overført sygdom. Det var så skamfuldt," siger Melissa Kruse.

Det er blevet mere skamfuldt at leve med hiv
Det er i dag fire et halvt år siden, at Melissa Kruse fandt ud af, at hun med fire faste piller før sengetid kan leve et helt almindeligt liv, selvom hun er smittet med hiv. Med de fire følgesvende udvikler hun ikke følgesygdomme, hun smitter ikke, og hendes levetid er ikke nedsat.

På trods af det har følelsen af skam fulgt hende lige så tæt som den daglige medicinering.

Det er ikke unormalt for hiv-smittede, siger Anders Dahl, der er antropolog og står bag en ny undersøgelse, som Patientforeningen Hiv-Danmark udgiver i januar 2016.

Sågar er skam blevet endnu mere centralt for Danmarks cirka 6.000 hivsmittede de seneste 10 år. Undersøgelsen viser, at 36 procent dengang var nervøse for, at andre skulle få kendskab til deres sygdom. I dag er tallet 40 procent. Og for de nysmittede – dem der er smittet efter 2005 – gælder det 53 procent.

LÆS OGSÅ: "Jeg har opnået en større frihed, fordi jeg ikke har haft børn"

Den større skamfuldhed er kommet af, at åbenheden omkring hiv er blevet mindre – med høj sandsynlighed på grund af den effektive medicinering, siger Anders Dahl.

"Dengang hiv udviklede sig til aids, kunne man ikke undgå at se det, forholde sig til det og på den måde nedbryde tabuet en smule. I dag bestemmer man selv, hvem der hører det, og det gør, at man siger det til færre, og færre ved, hvordan det er at leve med hiv i dag," forklarer han.

Forståelsen hos mange danskere, der ikke er berørt af hiv er derfor ofte unuanceret og bærer præg af manglende viden. Fordi mange mennesker, der lever med hiv, ofte holder sygdommen hemmelig, så bliver denne forståelsen ikke foldet ud.

"Det gør, at hiv er noget, man ikke snakker om i dag. Det er hårdt belastende for psyken hos de smittede, der forsøger at holde styr på, hvem de har fortalt om deres situation til samtidig med at bearbejde, at de har fået en tabuiseret, kronisk sygdom," siger Anders Dahl.

Er du narkoman?
Det første halve år opfører Melissa Kruse sig upåvirket udadtil, hun kommer trolig til konsultationer hver tredje måned og tager det meste med et solidt overskud.

Men hendes kæreste er den eneste, hun kender, som er i samme situation som hende. Men det er også ham, der har smittet hende. Jo mere afstand hun tager fra ham, jo mere "Palle alene i verden," føler hun sig.

"Jeg tænkte hele tiden på, hvad folk måtte tænke om mig," siger Melissa Kruse.

Det fik hende til at trække sig ind i sig selv til trods for, at dem, der kendte til diagnosen, havde omfavnet den og hende. Med tankerne om sin ekskæreste og sin situation udvikler hun symptomer på en depression.

Det er ikke atypisk hos hiv-smittede, siger Tinne Laursen, der psykoterapeut og hiv-rådgiver ved afdeling Q på Skejby Sygehus. Hun har i knap 30 år rådgivet unge mennesker, der er blevet smittet med hiv.

"Mange oplever at blive påvirkede af et mylder af tanker om, hvad andre mon vil sige om dem og samtidig deres egne tanker om, hvad de synes om dem selv," siger Tinne Laursen.

Hun påpeger, at det afhjælper, hvis de unge hiv-smittede taler med andre, der står i samme situation.

"Ellers får hiv ikke, den plads, hiv skal have – den får enten al for meget eller alt for lidt plads," siger hun.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Dårligt selvværd er en integreret del af at være kvinde i det moderne samfund"

Melissa kommer til hægterne igen i første omgang ved hjælp af en psykolog, sin familie og sine tætteste veninder. Hendes situation holder hun endnu tæt til kroppen.

Men som folk alligevel af den ene eller anden vej får at vide, at hun er hiv-positiv, begynder hun at opleve sine bekymringer på egen krop.

I nattelivet render folk med rygter om, at hun er løs på tråden. En fyr, som hun dater, trækker sig også, da han finder ud af det. Og på hospitalet bliver hun mødt af den uvidenhed, som hun havde frygtet, da hun blev spurgt:

"Er du narkoman?"

"Wow. Nej. Jeg gik helt i stå og vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige," fortæller Melissa Kruse.

Derhjemme bliver cremedåser kylet i væggen.



Et sexbelagt tabu
For at mærke efter, hvem hun ville have omkring sig, isolerede Melissa Kruse sig i en periode mere, end hun plejede.

På studiet fortalte hun ingen om, at hun var smittet: "Det var meget nemmere at holde sig lidt væk," forklarer hun. Væk fra at blive konfronteret. Væk fra andres utilregnelige reaktioner.

Som hiv-smittet er hun ikke ene om at føle sig alene og isoleret.

Ifølge Anders Dahls undersøgelse for Patientforeningen Hiv-Danmark er der i dag flere end i 2005, der føler, at de er isolerede fra det resterende samfund på grund af hiv. For 10 år siden gjaldt det 22 procent, i dag er det 26,7 procent.

Anders Dahl forklarer, at der ikke er meget omsorg at hente, hvis du har hiv, og det får mange til at trække sig eller sætte barrikader op.

Det perspektiv bakker Tinne Laursen op om.

"Det handler jo om sex. Det er den helt store forskel fra andre kroniske sygdomme; med hiv må det på en eller anden måde være den smittedes egen skyld, tænker mange. Det gør, at man ikke får samme forståelse og opmærksomhed, for i baghovedet vil folk altid tænke: Hvem har du dyrket sex med?"

Netop den beskrivelse kender Melissa Kruse.

"Jeg ville af princip ikke have sex med en tilfældig person, før jeg blev smittet," siger hun.

Hun ville være i et fast forhold og være sikker på, at hun kunne regne med sin partner. Sådan har hun det endnu, efter hun er blevet smittet.

"Men hiv fik mig til at føle mig mindre ordentlig. Efter jeg havde fået det, følte jeg, at folk måtte stemple mig for en, der rendte rundt og var sammen med alle mulige. Jeg følte, folk så ned på mig. At jeg var mindre ren."

I dag føler hun ikke selv, at hun er mere 'beskidt', men hun tænker stadig over, hvad folk forbinder hende med, når de finder ud af, at hun har hiv. At de misforstår den person, hun er og gerne vil ses som. 

Hiv er ikke selvskabt til at være tabubelagt
På trods af at Melissa Kruse gik med sin hemmelighed i flere år var det allerede efter et års tid, at en lille åbning viste sig for hende. Nemlig da hun var med på en årlig weekendtur for unge hivsmittede mellem 15 og 25 år.

Her delte andre deres historier og oplevelser. På det tidspunkt genkendte hun ikke mange af historierne fra sit eget liv, men hun mærkede en omsorg og frihed til at fortælle. Det var den åbenhed, hun blandt andet oplevede dengang og hvert år på turene efterfølgende, der gjorde, at hun selv fik mod og lyst til at fortælle om sin situation.

"Det var fedt, for de var ligeglade. Det handlede om hiv, men det handlede jo også om os, om mig," siger Melissa Kruse.

Ryet omkring hiv-smittede er ren utopi at få slettet helt, siger Anders Dahl. Men ligesom med depressioner og stress, som tidligere har været meget tabubelagte, tror han på, at skamfuldheden omkring hiv kan mindskes.

Samme overbevisning har Tinne Laursen, som mener, det er en indsats værd:

"Der er alt for mange psykiske og sociale udfordringer med et liv som smittet. Det findes der ikke piller mod, men det kan afhjælpes," siger hun.

Det kræver, at den enkelte får tilbud om at møde andre smittede og få rådgivning og hjælp til at forlige sig med hiv.

"Samtidig skal den generelle del af befolkning vide mere om hiv, så alle føler sig trygge i selskab med hiv-smittede, og dramaet pilles ud af dette virus," siger hun.

Både hun og Anders Dahl slår fast, at jo flere, der taler højt om fordomme og fakta - som da Huxi Bach og Thomas Buttenschøn kyssede på landets busser i 2013, jo mindre betydningsfuldt bliver det at have hiv i Danmark.

Selv valgte Melissa Kruse, der i dag er 25 år, at fortælle sin historie højt på sin Facebookprofil med sit fulde navn for første gang ved juletid i december 2015.

"Jeg tænker i dag, at det havde været lettere at være åben omkring det før. Men jeg har ikke følt mig sikker nok på mig selv, til at jeg ville kunne håndtere folks kommentarer. I dag rører det mig stadig, hvis nogen taler ned om mig. Men jeg kan godt håndtere det."

LÆS OGSÅ: Jeg er forpustet over alt det, jeg skal nå, inden jeg fylder 30

LÆS OGSÅ: "I dag har jeg det udmærket. I går var et rent helvede og i forgårs var endnu værre"

LÆS OGSÅ: "Jeg var så overbevist om mit eget geni, at jeg kun sendte to linjer til Forfatterskolen. Jeg fik et standardafslag"

Forståelse hos mange danskere, der ikke er berørt af hiv er derfor ofte unuanceret og bærer præg af manglende viden. Fordi mange mennesker, der lever med hiv ofte holder sygdommen hemmelig, så bliver denne forståelse desværre ikke udfordret

Hiv er et virus, der nedbyder immunforsvaret.

6.000 mennesker - cirka - lever med hiv i Danmark.

I dag kan medicinerede smittede leve et normalt liv.

Anallet har ligget stabilt i en længere årrække.

192 fik stillet diagnosen i 2014. 153 mænd, 39 kvinder.

500 personer i Danmak anslås at være smittet med hiv uden at vide det.

37 millioner anslås at have hiv på globalt plan. 1,5 millioner døde af AIDS i 2013.

Danskere i alderen 35-65 år vil hellere have andre alvorlige og potentielt dødelige sygdomme end hiv. For eksempel vil 45 % hellere have sukkersyge, og 28 % vil hellere have kræft end hiv.

9 % af danskerne tror, at hiv kan smitte gennem luften i et lukket miljø som for eksempel i en flyver eller elevator.

1 ud af fire (26 %) tror, at hiv smitter på toiletsæder.

Hver tredje i alderen 35-65 år ved, at "hvis en person, der lever med hiv er i behandling og følger den, så smitter vedkommende ikke".

80 % ved godt, at mennesker, der lever med hiv, kan leve lige så længe som andre danskere, hvis de tager deres medicin.

1 ud af tre (28 %) ville ikke beholde deres praktiserende læge, hvis de fandt ud af at vedkommende lever med hiv.

Kilde: Statens Serum Institut samt undersøgelse af AIDS-Fondet, der udgives i fuldt format i begyndelsen af 2016.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview