Mød det nye krimipar bag sommerens krimiserie

Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg blev udnævnt til de nye stjerner på den danske krimi-himmel, da de i 2010 debuterede med krimien "Skrig under vand" om profileringseksperten Katrine Wraa. Den velfortalte fortælling indbragte dem Politikens Krimikonkurrence-pris, og siden da er anmelderroserne regnet ned over forfatterparret, der også har haft tid til at føje to titler mere til samme krimiserie. I løbet af de sidste fire uger har du kunnet læse deres seneste bedrift i form af den psykologiske og nervepirrende mini-krimi "Trappen" i ALT for damerne og her på ALTfordamerne.dk.

Hvordan er det at have et forfattermakkerskab med sin ægtefælle?

Jeanette:
– Vi er kommet mange spadestik dybere i at lære hinanden at kende. Når man sidder og skriver, ransager man jo sig selv. Vi snakker om de karakterer, vi udvikler, og snakker om deres motiver, og hvad der driver dem. Det fører tit til nogle interessante diskussioner, der handler om mere og andet end at skrive en bog. Det handler om livet og alle dets facetter.

Hvornår er det en ulempe at arbejde sammen med sin ægtefælle?

Begge:
– Når vi er rygende uenige. Så kunne man godt tænke sig bare at kunne tage fra kontoret, men det er lidt svært, når man bor sammen. Men så må man gå sig en tur i skoven. Man ryger altid ind i nogle kriser undervejs. I starten kunne det godt være svært at adskille de diskussioner, vi havde i forhold til skriveriet, fra privatlivet. Men vi er blevet bedre til at tackle kriserne, fordi vi sørger for at diskutere ud fra nogle faglige kriterier i stedet for personlige.

Hvad inspirerer jer i jeres forfatterskab?

Jeanette:
– Det kan være personligt stof, ideerne udspringer af, eller den der sjove kombination af at have læst noget et sted, som man kobler til noget andet, man har set, og så opstår der en form for syntese, som bliver til en idé, man kan arbejde videre med. Vores forfatterskab afsøger, hvad der sker ude omkring i verden, men også de helt nære relationer.

Ole:
– Jeg er meget inspireret af virkeligheden, for den er jo for vild. Jeg synes, det er enormt interessant at undersøge, hvad der sker, når vi mennesker kommer helt ud til grænserne for, hvad vi er i stand til at gøre. Vores krimier er en undersøgelse af ondskab og menneskelig natur. En del af det at være menneske er også at have kapaciteten til at være ond. Jeg synes, det er interessant at undersøge, hvad det er, der motiverer mennesker til at gøre noget ondt mod andre. Hver gang jeg tænder for nyhederne, ryster jeg på hovedet over, at mennesker er så grufulde ved hinanden. Børn bliver slået ihjel, og krigen i Syrien har allerede krævet mange menneskeliv. Der er næsten ingen grænser for den menneskelige ondskab.

Jeanette:
– Men samtidig er vores forfatterskab også en afsøgning af det gode. Det er det, krimien gerne vil. Den vil undersøge uretfærdigheden og genoprette følelsen af retfærdighed. Det gode skal vinde over det onde. Det kan så nogle gange komme til udtryk i en lidt tvistetform.

Hvad udgør en god krimi?

Begge:
– Der skal være en virkelig god skurk, som er en interessant karakter. Det er uinteressant og urealistisk med en endimensionel skurk. Man må forstå hele karakteren, der har forskellige egenskaber og forklaringsmodeller for, hvorfor han eller hun gør, som han eller hun gør. Samtidig skal der være nogle gåder, der giver læserne følelsen af, at de bare må vide, hvordan det ender.

Ole:
– Der skal være konflikt på flere forskellige niveauer. Der skal være indre konflikter, konflikter mellem mennesker, og så skal der også gerne være nogle samfundsmæssige konflikter. Det gør, at historien hænger sammen med virkeligheden. Krimien skal dykke ned i skygge-siderne af, hvem vi er som mennesker, hvor vi alle jo dybest set kan komme, hvis omstændighederne er til det.

Hvad kan ALT for damernes læsere forvente sig af jeres sommerkrimiserie?

Begge:
– Vi har lavet en fortælling om ægteparret Thea og André, som egentlig bare tror, de skal til et hyggeligt sommerhusområde for at holde sommerferie. Men der dukker en kvinde op i det lokale supermarked, der ved noget om André. Det er igangsætteren for, at det bliver en helt anden slags ferie, end de havde forestillet sig. Hvor godt kender Thea egentlig sin mand, når det kommer til stykket? Der er nogle skeletter i skabet, som pludselig rasler ud.

Hvorfor har I valgt et sommerhusområde som kulisse for fortællingen?

Begge:
– Et sommerhus er et virkelig godt symbol på det gode, det trygge, det nære og den fredelige idyl. Og så virker det bare mere brutalt, når det pludselig invaderes af utryghed og angst. For Thea repræsenterer sommerhuset familie og rødder, fordi det er et sommerhus, der er gået i arv i generationer i hendes familie, mens der er noget i Andrés rødder og fortid, der er skjult.

LÆS OGSÅ: Barselsdepression inspirerede til krimi