sponsoreret indhold
Rejs tilbage til den tyske renæssance
SPONSORERET indhold

Rejs tilbage til den tyske renæssance

Niedersachsen er Tyskland på en helt anden måde. Her kan du opleve alt fra pulserende kulturliv og lækker mad til imponerende renæssanceslotte og charmerende middelalderbyer rammet ind i smuk natur.

Foto: Slottet Bückeburg
01. okt. 2021 | Livsstil | Rejselandet Niedersachsen

Eventyrlige slotte, bindingsværkidyl, vidunderlig natur, afslappende atmosfære, wellness og storby. Nordtysklands største delstat Niedersachsen er et tag-selv-bord af fantastiske oplevelser! Området ligger blot et par timers kørsel fra den danske grænse, men de charmerende middelalderbyer og renæssanceslotte bringer dig hurtigt flere hundrede år tilbage i tiden.

I eventyrenes univers

Mange af Niedersachsens landsbyer ligner kulisser fra eventyrerne, og i Weserberglands bjerge er middelalderbyerne en del af eventyrene. Her kan I høre tonerne fra Rottefængeren fra Hameln, de vilde løgnehistorier fortalt af Baron von Münchhausen i Bodenwerder og drømme jer væk på Askepotborgen i Polle. Mange af eventyrbyerne kan også opleves på den berømte eventyrrute, Deutsche Märchenstraße, der tager jer på en rejse i de berømte folkefortællingernes univers.

Cykling-i-Weserbergland-©-Markus-Tiemann.jpg

Tag på cykeltur i Weserbergland: foto af Markus Tiemann 

Weserbergland består af et romantisk bjerglandskab med jævne bakker og Weser-floden, som området har sit navn fra. I det idylliske flodlandskab mellem Bückeburg og Hann. Münden ligger de smukke historiske byer med skønne bindingsværkshuse som perler på en snor. Her bugter cykel- og vandreruter sig gennem landskabet, og hvis I foretrækker at komme væk fra hverdagen og slappe af, er der masser af wellness-muligheder på de mange spa- og kursteder.

Eventyrlig-udsigt-i-Weserbergland-©Markus-Tiemanni_intext.jpg

Eventyrlig udsigt i Weserbergland: foto af Markus Tiemann

Prægtige slotte og borge

Ud over idylliske middelalderbyer har Weserbergland også den største andel af renæssancebygninger nord for Alperne. Prægtige slotte og borge i weserrenæssancestil giver området sin egen unikke charme, og især Bückeburg Slot i det sydlige Niedersachsen er et fantastisk eksempel på den imponerende renæssancestil.

Slottet-Bückeburg-©-Shutterstock.jpg_Header.jpg

Bückeburg slot: foto af Shutterstock

Bückeburg slot blev anlagt af grev Adolf VI. af Holsten-Schaumburg som vandborg og senere udvidet i weserrenæssancestil på slotsøen, hvor den i mere end 700 år har været i greverne af Holstein-Schaumburgs og senere fyrsterne Schaumburg-Lippes eje.

Slottet, som stadig er privat bolig og arbejdsplads, består bl.a. af den gyldne sal med sin berømte gudeport, den store festsal og slotskapellet med sine gyldne udskæringer. I forbindelse med rundvisninger er det kæmpestore område åbent, og man kan opleve, hvordan livet ved hoffet så ud i de forskellige epoker, og under spadsereturen gennem den imponerende slotspark kan man se det største privatejede monumentale mausoleum i Europa, en kuppelbygning fra starten af det 20. århundrede samt den eneste hofrideskole i Tyskland med barok ridekunst.

Områdets mange slotte var tidligere forsvarsværker og magtsymboler for datidens herskere. I dag er de en unik mulighed for at få et indblik i områdets spændende historie. Fx porcelænsmuseet i Fürstenberg og vandborgen Hämelschenburg, der er et vigtigt værk fra Weserrenæssancen.

Slottet-Haemelschenburg_©-Rolf-Fischer_intext.jpg

Slottet Hämelschenburg: foto af Rolf Fischer

Afslapning i skønne omgivelser

Mellem slotsbesøg, eventyrlige vandreruter og sightseeing skal der naturligvis også være tid til at komme helt ned i gear, som man gør det allerbedst, når kalenderen siger ”ferie” - og også det er der rig mulighed for i Niedersachsen. Indeni landsbyernes mange smukt dekorerede huse gemmer der sig i dag små butikker, afslappede pubs og lækre caféer. Nyd fx en forfriskning med udsigt ud over vandet, eller tag kaffen med på slentretur gennem de gamle bydele.

Trænger benene til en pause, er der også masser at opleve gennem bilruden. Kør på roadtrip med arkitektur som tema, og oplev perler som Rammelsberg-malmminen i Goslar, Fagus-fabrikken i Alfeld, der er designet af Bauhaus-grundlæggeren Walter Gropius, og Otto Haeslers mange arkitektoniske værker i byen Celle, der i dag er en unik blanding af Bauhaus og bindingsværk. Mellem destinationerne kan I gøre stop ved nogle af områdets hyggelige gårdcaféer- og butikker, der som regel byder på regionale specialiteter som hjemmelavet gelé, cider og likør.Bindingsværk-i-Celle-©-Marco-Bredekamp_intext.jpg

Bindingsværkshus i Celle: foto af Marco Bredekamp