Nye tal: Vi køber os til lykke

Dykker man ned i tallene viser det sig, at 75 pct. af kvinderne og 67 pct. af mændene bliver glade af at bruge penge på sig selv. 14 pct. af kvinderne og 7 pct. af mænd finder ligefrem trøst, når de shopper.

Unge mest glade for at shoppe
At forbruge er en del af vores livsstil. Vi bliver glade af at bruge penge, selvom glæden ikke varer så længe. Snart skal der købes ind igen for at få glæden igen og holde humøret oppe. Det kan nemt blive en flugt fra virkeligheden.

De 18-25 årige er den gruppe, der i videst omfang finder glæden i indkøbsposen. Her tilkendegiver 84 pct. at de får en følelse af tilfredshed, når de bruger penge på sig selv mod kun 56 pct. af de 55-65-årige.

Shopper man som trøst, får man hurtigt økonomiske tømmermænd, for løsningen på de færreste problemer ligger i indkøbsposen.

Lykken varer ikke evigt
Mens undersøgelsen belyser følelserne i shopping-øjeblikket, så må man til andre kilder for at få belyst de varige effekter af shopping.

'Hedonistisk tilpasning' er et kendt begreb fra lykkeforskningen. Det handler om, hvordan vi ofte falder tilbage til det samme lykkeniveau relativt kort tid efter, at vi anskaffet os noget nyt. Nydelsen varer med andre ord ikke ved. Det gælder, uanset om det er drømmebilen eller et par nye jeans, vi har købt. Når lykkefølelsen er forduftet, får vi lyst til mere. Tingene vi køber, løfter ikke lykken til et varigt højere niveau.

Alligevel slår et studie fra Gøteborgs Universitet fast, at der er en sammenhæng mellem lykke og forbrug. Jo mere en person forbruger, jo lykkeligere synes denne selv at være. Studiet viser, at der er en sammenhæng mellem det personlige velbefindende og forbruget, - uanset om man anser det for rigtig lykke eller ej.

Studiet slår også fast, at de, som befinder sig i højere indtægtsgrupper, har højere andel af tilfredshed med livet end de, som har lav indtægt. Færre økonomiske bekymringer er nok en vigtig forklaring til dette resultat.

Det er ikke et fedt, hvordan vi bruger vores penge
Hvis målet er mest mulig glæde, eller lykke for pengene, er der noget forbrug, der giver mere lykke end andet. De tre former for forbrug, der frem for alt bidrager til lykke er: Prososialt forbrug (f.eks. gaver og velgørenhed, altså forbrug med en social dimension), oplevelser f.eks. rejser og køb af mad.

Ser man på udviklingen i danskernes forbrug i de seneste ti år, så fylder mad i dag mindre i budgettet, mens oplevelser fylder mere!

Læs hele den nye undersøgelse ved at klikke her.