Patty Hearst: Fra millionærdatter til bankrøver

Den 4. februar 1974 ringer det på døren hos rigmandsdatter Patricia Hearst og hendes forlovede Steven Weed. Da Steven åbner døren, stirrer han på to bevæbnede mænd og en kvinde. Et kraftigt slag sender ham i gulvet, og en flaske bliver knust på hans kranium. 19-årige Patricia Hearst, med kælenavnet Patty, er netop tråd ud af badet og har trukket en blå badekåbe om kroppen.

„Ti stille, eller vi blæser hovedet af dig, bitch,“ siger den ene mand.

De giver den universitetsstuderende millionærarving bind for øjne og mund og bagbinder hende. Der bliver affyret skud, og da en nabo render ind i lejligheden for at se, hvad der er los, overfalder og binder de fremmede ham. Derefter slæber de en skrigende og sparkende Patty med sig ud af bygningen, og hun bliver smidt ind i bunden af en bil. Bilen parkerer de uden for et hus i Daly City i Californien, og Patty bliver slæbt fra bilen, ind i huset og manøvreret ind i en form for kasse, fornemmer hun.

„Sæt dig ned og bevæg dig ikke. Hvis du giver en lyd fra dig, er du død,“ beordrer en af stemmerne hende.

Så smækker en dør, og Patty er alene.

Her lugter af kropssved og klamt indelukket. Hun famler omkring sig i mørket og konstaterer, at hun sidder i et skab. Et polstret, tomt skab. 60 centimeter dybt og 165 centimeter bredt.
Aldrig har hun følt sig så hjælpeløs.
„Hvorfor mig?“ spøger hun sig selv igen og igen.
„Hvorfor mig?“
På det tidspunkt har hun ingen anelse om, at hun skal sidde i skabet i to måneder – og kravle ud som en ny kvinde.

Kender du ikke SLA?
Patty Hearst er datter af mediekongen Randolph Hearst, som med stor succes opkøber og udvikler amerikanske aviser. Som den tredje af seks døtre er hun vokset hun op i et velhavende hjem og har gået på den estimerede pigeskole i Hillborough.
Nu sidder hun der i skabet. Magtesløs, bagbundet og med bind for øjnene – som stjerne i et komplot, hun endnu ikke har noget begreb om. 
Efter et par timer bliver døren åbnet, og Patty hører en stemme sige:
„Jeg er leder af Symbionese Liberation Army. SLA. Mit navn er Cin. Har du hørt om os?“
„Nej,“ hvisker Patty tilbage.
„S-L-A“, gentager han.
„Urban-guerrillas.“

Pludselig ringer en mental klokke hos Patty. Hun har hørt om dem i nyhederne, og kan nu huske, at det var dem, som for få måneder siden begik et drab.
Cin forklarer, at de netop har kidnappet Patty, fordi hun datter af Randolph Hearst, „en kapitalistisk fjende af folket,“ som Cin kalder ham.
Han forklarer videre, at SLA har erklæret krig mod USA, at de kæmper mod det fascistiske Amerika og for landets fattige og undertrykte. Til sidst forsikrer han hende, at hun ikke ville tage skade, hvis hun er en eksemplarisk fange.
„Men forsøger du at flygte, bliver du skudt på stedet,“ fastslår han og lukker skabsdøren.

Læs også: Mød 10 verdensberømte danskere

Aldrig før har Patty følt sig så degraderet, så meget i andres magt og så sårbar. Hendes første indtryk er, at hendes kidnappere er skøre og sindssyge, men alligevel, tænker hun, giver noget af det, som Cin har fortalt, en eller anden form for mening.
Flere gange holder Cin og resten af gruppen små forelæsninger for Patty, mens hun sidder i skabet med bind for øjnene. De fortæller hende om målene for SLA.
Efter at Patricia Hearst har været efterlyst i otte dage, offentliggør SLA, at de har hende, og at de stiller visse krav til hendes far, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at se sin datter igen.
Som det første forlanger de, at deres venner fra organisationen bliver løsladt fra de amerikanske fængsler. Da det ikke kan lade sig gøre, forlanger de, at Pattys far skal donere mad til enhver person i Californien, der har behov for det. Det vil løbe op i 400 milloner dollars for Randalph Hearst, som i stedet donerer 6 millioner dollars til de fattige i San Francisco.
„Din fars løsning er en hån,“ konstaterer Cin en dag.
„Kan du ikke se, han forsøger at provokerer os til at dræbe dig?“
Det lyder som noget vås, tænker Patty, men tanken bliver hos hende.
Som tiden i skabet skrider frem, bliver hun sensitiv over for lyde, bevægelser og sindsstemninger, som en blind person er det. Hun lærer gruppens medlemmer at kende på deres stemmer – på skift sidder de ved skabslågen og øser ud af deres tanker om SLA’s revolution. Ligesom hun bruger sin blindhed, gør de det også. Hun kan intet se og kommer langsomt til at tro på det, de fortæller, de ser. Hun opdager, at hun ved at være enig med gruppen, lytte og spørge interesseret, oftere og oftere bliver lukket ud af skabet. Og øger sine chancer for at overleve.

Deltag eller dø
„Du er ligesom en kylling på en gård – når den skal slagtes om søndagen, har ingen rigtig lyst til at gøre det,“ siger Cin pludselig en dag, da han holder en forelæsning for Patty i skabet.
„Når SLA fanger en soldat, giver vi ham et valg: kæmp eller dø. Han kan blive en del af gruppen og kæmpe med os, eller vi bliver nødt til at dræbe ham. Du kan blive her og kæmpe med os, og det vil betyde, at du aldrig kommer hjem igen – eller du kan dø.“
Patty bliver paf.
Så tilføjer han:
„Vi er begyndt at kunne lide dig, så vi har ikke rigtig lyst til at slå dig ihjel, hvis vi ikke er nødt til det. Tænk over det.“
Og så går han.
Tankerne fyger gennem Pattys hoved, hun aner ikke, hvad hun skal tro på, og dagene efter er hun rædselsslagen for, at han skal komme og spørge om hendes valg. Der går omtrent en uge.
„Brødrene og søstrene har stemt, og vi vil gerne have dig som en del af dette team,“ siger han.
En bølge af lettelse fyger gennem Pattys krop, for så ved hun, at hun ikke skal dø. Lige nu.
„Vil du være en urban guerilla og en soldat i SLA?“
„Ja,“ svarer Patty.
„Vil du vie dit liv til kampen for frihed for alle undertrykte folk?“
„Ja“
„Okay. Fjern dit bind for øjnene,“ udbryder Cin, og langsomt piller Patty klædet af, mens medlemmernes ansigter for første gang åbenbares for hende. De smiler.
I løbet af den første tid af sit fangenskab bliver Patty beordret til at indtale flere lydbånd, som bliver offentliggjort via en radiostation. Som båndene bliver flere, tyder det for offentligheden på, at hun driver mere og mere mod SLA’s politik og agenda. Til sidst siger hun på et bånd, at hun er blevet en del af gruppen, og offentliggør et billede af sig selv med en pistol foran gruppens logo, og på et andet bånd proklamerer hun, at hun nu hedder Tania – efter den berømte kommunist, som samarbejdede med Che Guevara, den cubanske revolutionshelt.
Offentligheden er overbevist om, at Patty er blevet hjernevasket, og sagen diskuteres intenst i medierne.
„Er du hjernevasket?“ spørger Cin hende igen og igen.
Men Patty forsikrer ham, at hun ikke er hjernevasket, og at hun går helhjertet ind for SLA’s sag. Hun er ikke selv helt sikker. De udsender flere bånd, hvor Patty slår fast, at hun aldrig er blevet tvunget til at sige noget på bånd eller er blevet hjernevasket, dopet, tortureret eller hypnotiseret, men offentligheden tror stadig, at det hele sker mod hendes vilje. Indtil den 15. april 1974.

Læs videre på næstes side.

Handler ikke om penge

Hun kan ikke tro det. At hun, Patricia Hearst, lige nu sidder i en bil på vej til at deltage i et bankrøveri. Nogle dage tidligere har hun ellers forsøgt at forklare, at hun ikke egner sig til den slags – at hun hellere vil sidde vagt i den ventende bil.

„Jeg vil have alle svin til at vide, at du er en SLA-soldat nu. Jeg vil have, at der skal tages et overvågningsbillede af dig i banken, og så vil jeg have dig til at holde en lille tale, der kan fjerne alle spekulationer om hjernevask,“ havde Cin sagt.

Og sådan blev det. Hun er blevet gruppens kort til berømmelse. De har trænet som gale op til denne dag og gennemgået røveriet minutiøst igen og igen. Pattys tale skal vare lige så længe, som røveriet vil tage. Halvandet minut. I høj, klar og determineret stemme skal hun sige sit navn, „Patricia Hearst“. Og „Tania“. Derefter proklamere, at det ikke er et røveri, men en ekspropriation af kapitalistisk fonde. Udført af SLA, som kæmper mod USA på vegne af alle de fattige og undertrykte mennesker. Og at hun har tilsluttet sig SLA af egen fri vilje.

Det er den første dag, hun er ude siden kidnapningen, og den friske luft overvælder hende. Lidt ligesom champagne. Bilen ruller tættere mod banken, og klokken 9.40 går fem SLA-medlemmer derind. Den ene af dem er Patty – iført trenchcoat og en oversavet riffel.

„Det er et bankrøveri. Ned på gulvet, motherfuckers,“ råber det ene SLA-medlem.

Sekunderne tikker af sted, og pludselig husker Patty, at hun skal holde en tale:

„Det her er Patricia Hearst… Tania,“ siger hun tøvende ud i lokalet.

Alt, hvad hun har øvet, er væk. Glemt. På fire minutter røver de banken for 10.000 dollars, sårer to bankkunder og spæner tilbage til flugtbilen. På køreturen tilbage, fornemmer Patty, at hun har overtrådt en skarp grænse. Pludselig står det klart for hende, at der ingen vej er tilbage.

Hjemme i huset bryder gruppe-medlemmerne ud i boblende grin. En af pigerne propper munden med 20-dollarsedler og kvidrer:

„Det ser så godt ud, at jeg kunne æde dem.“

Men Patty ved lige så vel som de andre SLA-medlemmer, at det her ikke handler om penge.

Det er en sejr i sig selv.

Smiler under anholdelse
Overvågningsbillederne af en bevæbnet Patty Hearst i banken går verden rundt, og offentligheden ændrer nu opfattelse og tror, at hun har indtalt båndene og deltaget i røveriet af egen fri vilje. Ligesom hun nu ikke længere er eftersøgt som kidnapnings-offer, men som bankrøver. Patty bliver en naturlig del af gruppen og deltager i flere aktioner.
Senere i 1974 flytter gruppen fra San Francisco til Los Angeles. Og her går det galt. Politiet kommer på sporet af gruppen, omringer deres lejlighed, mens gruppen hurtigt svarer igen med en salve af i alt 5.371 skud. Der følger en lang og dramatisk ildkamp. De seks SLA-medlemmer i lejligheden bliver dræbt, mens Patty tilfældigt ser skyderierne live på tv fra et motelværelse sammen med to andre gruppemedlemmer. De tre flytter kort efter tilbage til San Francisco, hvor de rekrutterer flere medlemmer, røver to banker og forsøger at bombe politibiler. For at undgå at blive fanget flytter de rundt i landet, men i september 1975 bliver Patty arresteret i San Francisco efter mere end et år på fri fod efter bankrøveriet.

Hun smiler, da hun bliver lagt i håndjern, lyder rygtet. Og da hun i fængslet bliver spurgt om sit erhverv, svarer hun: „Urban-guerilla“ og beder sin advokat udsende følgende pressemeddelelse:
„Fortæl alle, at jeg smiler, at jeg føler mig fri og stærk, og at jeg sender mine tanker og kærlighed til alle søstre og brødre derude.“

Attituden ændrer sig hurtigt i løbet af retssagen. Pattys advokat hyrer nogle af landets bedste psykologiske eksperter, der argumenterer for, at Patty har været offer for det såkaldte Stockholm-syndrom, og at hun ikke er kriminel, men et hjernevasket offer uden egen fri vilje. Anklageren argumenterer tværtimod for, at Patty har haft masser af muligheder for at flygte i løbet af det år, hun var hos SLA. Hun har kørt i busser, shoppet og været i biografen. Retssagen varer mere end to måneder, og i marts 1976 bliver Patty idømt syv års fængsel for bankrøveri.

Ingen fri vilje
Næsten to år når Patty at tilbringe i fængsel, da den daværende præsident Jimmy Carter får hende løsladt i februar 1979. Snart vender hun tilbage til det liv, hun har levet før sin kidnapning, og i januar 2001 giver præsident Bill Clinton hende en fuld benådning.

I dag er Patty bosat i Connecticut, gift med sin bodyguard, Bernard Shaw, som hun har to døtre med. Hun har forsøgt at få succes som skuespiller og producer, men historien om hendes kidnapning og deltagelse i bankrøveriet vil altid klæbe til hende.

„Jeg har levet mit voksenliv jagtet af, hvad der skete, men jeg skal videre med mit liv,“ har hun sagt.

„Jeg husker på, at der er dumme mennesker derude, og at man skal passe på og tage mange forbehold. Kidnapningen har påvirket mig så dybt, at jeg nok vil have problemer med at stole på folk resten af mit liv. Men samtidig har oplevelsen givet mig en stor styrke,“ fortæller Patty i dag.

Hun forklarer stadig offentligheden, at hendes korte karriere som revolutionær bankrøver var et resultat af hjernevask.

„Jeg troede, at jeg narrede dem i begyndelsen, men så indså jeg, at jeg var komplet væk. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg var så langt ude. I to måneder sad jeg i det skab. Jeg blev ramt af Stockholm-syndromet og havde ingen fri vilje. Jeg kunne ikke tænke mine egne tanker,“ siger hun.

Resten af Amerika er stadig splittet i spørgsmålet om, hvorvidt Patty Hearst blev SLA-medlem af egen fri vilje eller ej.

Denne artikel er skrevet på baggrund af bogen „Patty Hearst – her own story“ af Patricia Campbell Hearst, „Patty’s got a gun“ af William Graebner og et tv-interview hos Larry King den 22. januar 2002.

Læs også: Se topmodellerne med flest venner (på nettet)