sponsoreret indhold
4 gode podcasts om kærlighed og parforhold
SPONSORERET indhold

4 gode podcasts om kærlighed og parforhold

Her er fire bud på lytteværdige podcasts om kærlighed i en tid, hvor vi skal være sammen hver for sig.

Foto: Getty Images
20. mar. 2020 | Livsstil | Story House Egmont

Savner du flere kys og kærtegn i hverdagen?

Er du nysgerrig på, hvordan man som par kan komme omkring udfordringer som sex, børneopdragelse, skilsmisse eller utroskab?

Eller vil du bare gerne inspireres på kærlighedsfronten?

Så lyt til én af disse fire fine podcasts om kærlighed og parforhold fra Egmont Story House.

1. Kærlighedseksperimentet

Luise bor i ét hus med to mænd: Ægtefællen Jesper og ”kærlighedsrelationen” Mads. Det er der mange, der har svært ved at forstå. For hvad med børnene? Er det ikke egoistisk af Luise? Er Jesper virkelig OK med det her? Er Mads? Nu fortæller Luise og de to mænd deres kærlighedshistorie i podcastserien Kærlighedseksperimentet, hvor de fra hvert deres perspektiv forklarer, hvorfor de har valgt at leve uden for samfundets normer om den traditionelle kernefamilie, og hvorfor de synes, at flere bør mærke efter i deres parforhold og lytte til deres egne – og ikke mindst hinandens – behov.

Lyt med her

2. Parterapi

Er du nysgerrig på, hvordan man som par kan komme omkring udfordringer som sex, børneopdragelse, skilsmisse eller utroskab? Så er der god grund til at lytte med til ALT.dk's podcastserie Parterapi, hvor psykolog Frej Prahl hjælper par med problemer i parterapi. Kom med helt ind i sessionen og benyt dig af seriens øvelser, hvis du kan genkende nogle af udfordringerne.

Lyt med her

3. Pludselig forladt – når ægtemand bliver til eksmand

Deres fælles venner beskrev dem som et harmonisk par. De var sådan nogle, som altid ville blive sammen. Men en søndag eftermiddag i 2014 endte idyllen brat, da Anne Mette Rasmussens mand pludselig forlod hende og kernefamilielivet med to små børn. Det kom som et kæmpe chok for Anne Mette, og det eneste sted, hun kunne få afløb for smerten, var på lange løbeture. Hør hendes historie her.

Lyt med her

4. Kærlig hilsen Daisy

Savner du flere kys og kærtegn i hverdagen? Er du dødtræt af, at jeres skænderier evig og altid ender i hårknude? Har hverdagens trummerum frarøvet dig din sexlyst? Er du i tvivl, om du er sammen med den rigtige? Eller er du udkørt, fordi du stiller for store krav til dig selv? Uanset, hvad du slås med, er hjælpen nær. I Alt.dk podcast-serien ”Kærlig hilsen Daisy” guider parforholdsekspert Daisy Løvendahl dig til en hverdag med kærligheden til dig selv og din partner i centrum.

Lyt med her

Anbefalet til dig