Altså sådan en mor, der altid står klar med lune kanelsnegle, tærter og boller og til jul bager 20 forskellige slags småkager, som drengene kan gå ombord i.
Det gjorde ondt, fordi jeg faktisk betragtede mig selv som en "bagemor" – for nu at blive i drengens sprog.
Jeg lærte at bage min første rigtige kage, da jeg selv var 8 år. En roulade, som jeg havde lært at lave til hjemkundskab i folkeskolen, og som jeg så bagte igen og igen hver eftermiddag, når jeg var alene hjemme.
Det helt afgørende øjeblik var, når man skulle få den bagte kagedej til at slippe bage-papiret og få den rullet uden at knække.
Det var timerne i skolekøkkenet, der også inspirerede mig og min barndomsveninde til som teenagere minimum en gang om at ugen at bage en kage derhjemme. Vi havde en klassiker, som var en slags sandkage med et ordenligt skvat mandelessens i, så den smagte dejligt af syntetisk marcipan.
For at sige det kort: Jeg elsker at bage, og jeg elsker kager. Derfor kan jeg næsten ikke vente med at afprøve alle Claus Meyers lækre opskrifter, som vi har samlet i bladet i denne uge.
Det er heldigvis lykkedes mig at give kærligheden for kager videre til mine børn. Datteren bager selv og har gjort det, fra hun var helt lille. Jeg ser gennem fingre med, at køkkenet ligner noget, der er løgn, og at hun glemmer at vaske op, når hun stolt fremviser hjemmelavede macarons.
Med hensyn til sønnike, som nu er 15 år, så driller han mig stadig, når han på vej ud ad døren råber: "Jeg smutter over til Marcus og hans bagemor".
Læs også: Tina Nikolaisen - Kvinder i krig
Læs også: Tina Nikolaisen "Jeg begår alle 7 dødssynder"
Læs også: Første dom nogensinde afsagt i sag om hævnporno