Da ALT for damerne for et par måneder siden uddelte årets kvindepris til Ulla Terkelsen, var der en bemærkelsesværdig kvinde blandt gæsterne. TV2's korrespondent Simi Jan, som rapporterer fra verdens brændpunkter, var kommet for at ønske kollegaen tillykke.
Alle stimlede sammen omkring Simi, fordi hun få måneder forinden var blevet mor for første gang. Det var ikke en af den slags fødsler, hvor børneværelset stod færdigtapetseret, barnevognen var bestilt, og babytøjet lå klar i skufferne. Langtfra.
Simi var midt i Gaza-konflikten med raketangreb og beskyttelsesrum som hverdagskost, da skæbnen ville, at hendes søn kom til verden to en halv måned for tidligt. En fødsel som nær havde kostet både hende selv og babyen livet.
Vi kan være stolte af, at vi har mange stærke journalist-kvinder, der ofte har forladt den trygge vestlige tilværelse for at rapportere fra verdens brændpunkter. Ud over Ulla og Simi tænker jeg på blandt andre på mellemøstjournalist Eva Plesner, tidligere krigkorrespondent Mette Fugl og naturligvis også Puk Damsgård fra DR.
Men værdsætter vi nok de risici, de udsætter sig selv for, når de rapporterer fra de mest konfliktramte steder på jorden? Forstår vi, at uden deres øjenvidneskildringer ville vi mangle viden og indsigt? Mange af deres mandlige kolleger gør det også fremragende, men netop som kvinder har de det lige en del sværere i en verden, hvor en del mænd helst ser kvinder gemt væk i hjemmet.
Verden ER blevet farligere for journalister, og som du kan læse i vores rørende interview med Simi Jan på side 10 (i nr. 51/2014), så har oplevelsen sat sig i hende for altid. Men på trods af det er hendes plan ikke at lukke sig om sin familie og bygge rede. Hun vil ud og rapportere igen og fortælle os om, hvad der sker i verden. Hun har en opgave, som hun brænder for, og som skal løses. Det er vi meget taknemmelige for.
LÆS OGSÅ sidste uges leder: Hverdagssexisme er stadig et stort problem
LÆS OGSÅ: Stor konference om voldtægt: SF'er står fast på krav om nye paragraf
LÆS OGSÅ: "Jeg tænker stadig: Fuck mand, han er min. Wauw"
