Brødhylderne er
fyldte til randen med groft, lyst, mørkt, brioche, ciabatta og alverdens andre slags
brød i forskellige former og farver. Det kan næsten føles umuligt at finde ud
af, hvilken slags man skal gå efter, hvis man vil gavne sin sundhed.
For der kan være ret
stor forskel på, om et brød er sundt eller ej. Et sundt brød betyder egentlig
bare, at brødet giver god og sund næring til din krop, og det kræver en vis
mængde fuldkorn før, brødet for alvor kan kaldes sundt.
Forrygende
fuldkorn
Fuldkornene er
faktisk rigtig vigtige for vores kroppe. Den daglige anbefaling fra
Fødevarestyrelsen lyder på, at vi skal spise mindst 90g fuldkorn om dagen, og
gerne mere. Det skal vi af flere gode grunde, fortæller Ulla Toft, klinisk
professor i Sundhedsfremme og Forebyggelse ved Københavns Universitet og
afdelingschef ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
”Fuldkorn har en
masse gode egenskaber – både i forhold til vores sundhed generelt og nogle af
de store livsstilsygdomme. Det forebygger bl.a. overvægt, er med til at sænke
vores kolesteroltal og hjælper os med at regulere blodsukkeret. Det ser også ud
til at kunne forebygge hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og nogle
kræftformer.”
Fordelene
er mange, og vores fuldkornsindtag skal stige, for faktisk spiser hele 60% af
den danske befolkning ikke nok fuldkorn. Det viser en ny beregning fra Kræftens Bekæmpelse
i 2025. Her kan brød være en hjælp, hvis du skal nå de 90g om dagen – men
det handler altså om at finde de rigtige slags brød.
Brød i
forklædning
Når man ikke
udelukkende kan vælge ud fra farve eller tyngde på brødet, når man handler ind,
skyldes det, at nogle producenter er gode til at få brødene til at se luftige
og indbydende ud – selvom de faktisk indeholder en masse fuldkorn.
”Der er nogle,
der er ret dygtige til at få brødet til at hæve godt alligevel. Der er rigtig
mange brødproducenter, der har arbejdet med at få mere fuldkorn ind i deres
brød, så selv sådan nogle rimelig lette boller nu har meget mere fuldkorn i
sig, end de havde for 10 eller 20 år siden,” siger Ulla Toft.
Men omvendt
findes der også brød, der ser mørkt og groft ud, men som faktisk ikke
indeholder særlig mange af de næringsstoffer, der er sunde for vores kroppe.
”Man kan godt
møde brød, der ser mørkt og groft ud, men som ikke har særlig meget fuldkorn i.
Så er det blevet sminket med f.eks. maltsirup eller andre tilsætningsstoffer. Brødet
i supermarkederne er ofte tilsat kunstige tilsætningsstoffer for at kunne holde
længere, eller for at skiverne ikke klistrer sammen. Tilsætningsstofferne vil
som regel betyde, at brødet karakteriseres som et ultraforarbejdet produkt,”
siger Ulla Toft.
Det betyder, at
et fuldkornsrugbrød fra supermarkedet som hovedregel er et eksempel på et
produkt, som er ultraforarbejdet, men som samtidig er sundt, så længe det ikke også
har et højt indhold af salt, sukker og/eller fedt.
”Lidt forenklet
kan man sige, at det handler om, hvorvidt næringsværdien i brødet overstiger
den negative effekt, som tilsætningsstofferne kan have. Man kan f.eks. sagtens
finde et rugbrød eller et andet groft brød, der indeholder nogle af de her
stoffer – men ofte vil den positive effekt fra fuldkornet være størst,” siger
Ulla Toft.
Det gyldne
mærke
Og hvordan finder
man så ud af, om et brød er sundt? Der kan man faktisk kigge efter et ganske særligt
mærke, når man er ude at handle.
”I stedet for at
man skal kigge på fødevaredeklarationer og prøve at huske, hvor mange gram
fuldkorn der nu skulle være i, er det meget nemmere at kigge efter det, der
hedder fuldkornsmærket. Det er et orange mærke foran på produkterne, som de har,
hvis fødevareproducenterne opfylder nogle kriterier, som er sat af
Fødevarestyrelsen,” siger Ulla Toft og fortsætter:
”Det handler både
om, hvor meget fuldkorn, der skal være i, men der er også krav til, hvor meget
salt og sukker brødet må indeholde.”
Surdej eller
ej
Hvis du ikke
køber dit brød i supermarkedet, men derimod selv bikser dejen sammen derhjemme,
kan du også kigge efter det orange mærke, når du køber mel. Vil du hæve
sundhedsniveauet i dit hjemmebag endnu mere eller sikre dig et nærende brød hos
bageren, kan du prioritere surdejen.
Der er endnu ikke
et hav af forskning på området, hvad angår surdejens effekt på sundheden, men
der er alligevel nogle ting, der peger i den rigtige retning, fortæller Ulla
Toft:
”Der er nogle
enkelte studier, som tyder på nogle gavnlige effekter af surdej. Det ser ud
til, at surdejsbrød er bedre til at stabilisere blodsukkeret og altså giver
langsommere stigning i blodsukker efter et måltid, end gærdej gør. Det er også bevist,
at fermenteringen, der sker, når man bruger surdejsbrød, nedbryder fytinsyre i
brødet, hvilket man antager vil forbedre optagelsen af mineraler som magnesium
og jern, der er i brødet.”
Hvis man skal
optage de gode næringsstoffer i brødet, kræver det dog stadig, at det er bagt
på sundt – og altså fuldkornsbaseret – mel.
