-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
4 tips fra eksperterne: Sådan får du et sundt forhold til ultraforarbejdet mad
Ultraforarbejdet mad bliver nævnt i flæng for tiden, og det kan være svært at se skoven for bare træer. For hvad er vigtigst at huske på i junglen af ultraforarbejdet mad? Her giver fire eksperter dig deres bedste råd.
1. Kig på de eksisterende råd
Helt personligt synes Susanne Bügel, professor i kost og ernæring, at det kan føles nærmest umuligt at leve, hvis ikke man må spise mad, der er industrifremstillet.
Så længe man følger de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, er man egentlig godt med, mener hun:
”Der står jo, at man skal undgå sukker, skære ned på kødet og spise nogle flere grøntsager og fuldkorn. Hvis man ligesom holder sig til de der helt almindelige danske anbefalinger, så gør man faktisk det rigtige. Også i forhold til de ultraforarbejdede fødevarer.”
2. Kig på ingredienslisten
Nogle varer er nemme at spotte, hvis man vil udenom de ultraforarbejdede produkter, som f.eks. kage, slik og sodavand. Men nogle madvarer kan snyde lidt, selvom de bliver markedsført som sunde, siger kost- og kræftforsker Anne Tjønneland.
Og selv indenfor samme kategori som f.eks. ketchup og saucer, kan der være stor forskel på, hvor sundt et produkt er for os. Hun anbefaler dig derfor at kigge på ingredienslisten, når du køber ind – og nærstudere den:
"Der kan være en kæmpe forskel, så du er nødt til at vende produktet om og læse, hvad der er i. Ingredienserne står efter mængde, så hvis sukker er en af de første tre ingredienser, kan du overveje et alternativ. Jo flere ingredienser, du ikke kan genkende, jo værre."
3. Det handler om det større billede
Sundhedsdebattør Morten Svane mener, at vi i stedet for at fokusere på én type mad hellere skal have den generelle livsstil for øje, for den kan føre til bedre vaner.
“Der er de her fem KRAMS-faktorer: kost, rygning, alkohol, motion og sociale relationer. Det batter meget mere, om du rører dig, sørger for at se nogle mennesker, du holder af, at du minimerer alkoholindtaget og rygningen og har en nogenlunde varierende kost. Det har 100 gange større effekt end at gå ind og fokusere på de der enkelte fødevarer,” siger han.
Han synes generelt, at snakken om ultraforarbejdet mad bliver for ensformig og vil i stedet opfordre til at se på det samlede billede. Hvis du kan sætte tjek ved de fem KRAMS-faktorer, kan du sagtens spise en proteinbar, en skål chips eller hælde havremælk i din kaffe med ro i maven.
4. Prioritér din tid
Madhistoriker og madskribent Bettina Buhl peger på, at vores store forbrug af ultraforarbejdede fødevarer handler om en anderledes prioritering af vores tid i dag. Hvis vi gerne vil have den hjemmelavede mad ind i vores liv igen, må vi tage tiden andre steder fra – for eksempel fra vores telefoner.
”Man bliver forundret over hvor mange timer, man bruger på sin skærm, når man får meddelelsen: Du har brugt otte timer i den her uge. Så tænker man otte divideret med syv af ugens dage – så kunne man måske godt have brugt en time på madlavning,” siger Bettina Buhl.
Når det er sagt, handler det også om, at den hurtige og lette mad er en tendens lige nu, som Bettina Buhl er sikker på, vil vende.
“Enten bliver vi tvunget af økonomiske eller andre praktiske årsager, ligesom man så det under besættelsen. Ellers bliver det et behov, man har, fordi den ultraforarbejdede kost, som andre har lavet, bliver lidt for almindelig. Så søger man måske hen til den hjemmelavede mad, som bliver mere eksotisk lige pludselig.”