-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Budgetvenligt, nemt og lynhurtigt: Her er 6 lækre retter, du kan lave på under 30 minutter
Turbohverdag: Hjemmelavet aftensmad på 30 minutter.
Gnocchi i cremet tomatsauce med spinat og chili
Du kan sagtens tilberede gnocchi direkte i saucen – det gør retten her ekstra hurtig at lave.
1 portion
Personer:4
Total:30 minutter
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
- 1 lille løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk chiliflager
- 250 g spinat
- 2 dåser cherrytomater
- 2 dl vand
- 1 ½ dl piskefløde
- salt og sort peber
- 1 kg fersk gnocchi
- 50 g fintrevet parmesan
- evt. en håndfuld basilikumblade
Fremgangsmåde
- Skær løg i små tern, og hak hvidløg fint. Varm olien i en pande, og steg løget i et par minutter.
- Tilsæt hvidløg og steg videre i et minut. Kom chiliflager og spinat i, og lad spinaten falde lidt sammen.
- Hæld tomaterne i sammen med vand og piskefløde. Krydr med lidt salt og peber, og lad saucen simre i 10 minutter.
- Kom gnocchi direkte i, og lad dem simre i saucen i 7-8 minutter. Bland til sidst parmesan i. Drys gerne med lidt basilikum ved servering.
Daal med spinat, røde linser mog kokosmælk
Daal er simpel indisk comfortfood. Jeg elsker den cremede konsistens fra linserne, og så mætter den farvestrålende ret godt.
1 portion
Personer:4
Total:30 minutter
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 20 g ingefær
- 2 tomater
- 20 g smør eller ghee
- 2 tsk gurkemeje
- 3 tsk garam masala
- 5 dl vand
- 200 g røde linser
- 1 dåse kokosmælk
- salt og sort peber
- 250 g spinat
- 150 g græsk yoghurt 10%
Tilbehør
- naan, chili og frisk koriander
Fremgangsmåde
- Skær løg i små tern. Hak hvidløg og ingefær fint.
- Skær tomater i små tern. Varm smørret i en gryde eller´sauterpande. Kom løg i og steg i et par minutter. Tilsæt hvidløg og ingefær, og steg videre i et minut.
- Kom tomat i sammen med gurkemeje og garam masala. Steg i et minut, og hæld vand, linser og kokosmælk i retten.
- Krydr med lidt salt og peber. Lad det simre i 10 minutter under låg. Kom spinaten i, lad den falde sammen og koge sammen med retten i 10 minutter.
- Servér med en klat yoghurt, og drys evt med chili og koriander. Smager godt med lune naan til.
Pasta pesto genovese med bønner og kartofler
Den helt klassiske pesto genovese serveres med små kartoffeltern og stykker af grønne bønner. Den mest udbredte pastatype til retten er de små, snoede trofie, men du vælger selvfølgelig selv.
1 portion
Personer:4
Total:30 minutter
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
Pesto
- 50 g pinjekerner
- 50 g parmesan
- 1 fed hvidløg
- 1 bundt basilikum
- ¾ dl olivenolie
- 2 tsk citronsaft
- salt og sort peber
- 250 g kartofler
- salt
- 100 g haricot vert-bønner
- 350 g tørret pasta, f.eks. trofie
Fremgangsmåde
- Rist pinjekernerne gyldne i en tør pande i ca. 5 minutter ved middel varme. Tag halvdelen fra til drys.
- Riv parmesanen groft og skær hvidløg i skiver. Kom begge dele i en blender sammen med den ene halvdel af pinjekernerne, basilikum, olivenolie og citronsaft.
- Kom lidt salt og peber i, og blend det til en pesto. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Skær bønnerne i korte stykker på ca. 2 cm.
- Kog en gryde med vand op og kom godt med salt i.
- Kom kartoffeltern i samtidigt med pastaen, og kog det i 8-10 minutter, til pastaen er al dente. Det sidste minut kommes bønnerne i.
- Gem 1 ½ dl af kogevandet, før det sigtes fra.
- Vend pasta, kartofler og bønner sammen med pesto og det gemte pastavand. Drys resten af pinjekernerne over til sidst.
Fajitas med kikærter, kylling, peberfrugt og courgette
Dejlig nem aftensmad, hvor det hele bare tilberedes i et fad i ovnen og spises som wraps.
1 portion
Personer:4
Total:30 minutter
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
- 1 rød eller gul peberfrugt
- 1 courgette
- 300 g kyllingebryst
- 1 dåse kikærter
- 1 tsk paprika
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt spidskommen
- salt og sort peber
- 3 spsk olivenolie
- 200 g cremefraiche 18%
- 3 spsk chilisauce
- 6-8 store tortillas
- frisk koriander og evt. chili.
Tilbehør
Fremgangsmåde
- Skær peberfrugt i strimler. Flæk courgetten og skær den i 1 cm tykke skiver. Kom grøntsagerne i et stor fad. Skær kylling i skiver, og kom det i den anden ende af fadet.
- Sigt vandet fra kikærterne, og kom dem i fadet med kyllingestykkerne. Bland paprika, røget paprika, koriander, spidskommen og lidt salt og peber sammen. Dryp olivenolie over både grøntsager og kylling, og drys krydderiblandingen over.
- Vend det sammen, og bag det hele i 20 minutter ved 225 grader.
- Rør cremefraiche sammen med chilisauce, og smag til med lidt salt og peber.
- Spis sammen med tortillas og evt. lidt koriander og chili.
Stegte ægnudler med oksekød og kål
Wokmad er hurtig mad. Du kan variere retten med forskellige typer kål eller helt andre grøntsager – brug hvad du har. Og hvis du ikke vil spise kød, kan du toppe retten med et spejlæg i stedet.
Annonce
1 portion
Personer:4
Total:30 minutter
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
- 6 spsk sojasauce
- 2 spsk sesamolie
- 2 spsk risvineddike
- 2 tsk majsstivelse
- 1 ½ dl vand
- 200 g spidskål eller hvidkål
- 150 g gulerødder
- 6 forårsløg
- 1 fed hvidløg
- 25 g ingefær
- 200 g ægnudler
- 400 g hakket oksekød
- 1 spsk solsikkeolie
- 1 bakke bønnespirer
- 3 spsk sesamfrø, ristede
Fremgangsmåde
- Bland sojasauce, sesamolie, risvineddike, majsstivelse og vand i en skål. Snit kålen groft, og riv gulerødderne groft eller skær dem i meget tynde strimler.
- Skær forårsløg i tynde skiver, og hak hvidløg og ingefær fint. Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
- Varm imens olien i en wok eller en pande, og kom hakket oksekød i. Hak kødet i småstykker med en spatel, mens det steger. Når kødet begynder at brune, tilsættes hvidløg og ingefær.
- Kom kål og gulerødder i og steg i et par minutter. Kom de kogte nudler i, og hæld sojablandingen over. Lad det varme igennem, så saucen tykner.
- Kom til sidst bønnespirer og forårsløg i, og drys sesamfrø over.
Kålsalat med quinoa, kylling og miso-ingefær-citrusdressing
Denne misodressing er en fantastisk smagsgiver – brug den som her i salat, eller prøv den på nudler eller til fisk.
1 portion
Personer:4
Total:30 minutter
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
- 150 g quinoa
- salt
- 400 g kyllingeinderfilet
- sort peber
- 1 spsk olivenolie
- 400 g kål, f.eks.
- spidskål og rødkål
- 150 g gulerødder
- 3 forårsløg
Dressing
- 3 spsk hvid miso
- 1 fed hvidløg, knust
- 1 spsk revet ingefær
- saft af 1 appelsin
- saft af ½ citron
- ½ dl koldt vand
Fremgangsmåde
- Skyl quinoaen i en sigte. Kom den i en gryde, kom godt med vand i og lidt salt. Kog quinoaen i 15 minutter. Sigt vandet fra og hæld den kogte quinoa over i et stort salatfad.
- Krydr kyllingen med salt og peber. Varm olien i en pande, og steg kyllingen i 4 minutter pr. side. Snit kålen fint og riv gulerødderne groft. Skær forårsløg i tynde skiver. Bland kål, gulerødder og forårsløg sammen med quinoaen. Skær kyllingen i stykker, og kom på toppen.
- Dressing: Kom alle ingredienserne til dressing i en skål, og rør det sammen. Hæld dressingen over salaten.