Pappardelle med cremet misosvampesauce
Denne pastaret er meget hurtig at tilberede, men fuld af fylde og umami fra både svampe og en af det grønne køkkens bedste venner: miso.
4 personer
Personer:4
Total:25 minutter
Arbejdstid:10 minutter
Ingredienser
- 500 g svampe
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk smør
- 1 spsk olivenolie
- 1 ½ dl hvidvin
- 2 dl vand
- 3 spsk hvid miso
- 1 dl piskefløde
- salt og sort peber
- 1 spsk frisk timian, hakket
- 500 g frisk pappardelle
- frisk timian og revet parmesan
Tilbehør
Fremgangsmåde
- Skær svampene i skiver og hak hvidløg fint. Varm smør og olie i en pande, og svits svampene ved høj varme, så de bliver gyldne og ristede.
- Tilsæt hvidvin, vand og miso, og rør så misoen røres ud i saucen. Tilsæt piskefløde, og krydr med lidt salt og peber.
- Kom timian i.
- Kog pastaen i 2 minutter i velsaltet vand. Gem 1 ½ dl af kogevandet, før det sigtes fra.
- Kom den varme pasta og det gemte kogevand i panden med svampesaucen, og vend det sammen.
- Server med et drys timian og parmesan.
TIP!
God med alle slags spisesvampe.