Ali står foran en væg og kaster håndtegn
Pressemøde på "Forræder" 2025, Bernstorff SlotAli Jassem

Ali afslører overraskende relation i “Forræder”: Han blev som en far for mig

Deltagerne på “Forræder”-slottet danner tætte relationer med hinanden, nu fortæller Ali, hvordan han fandt en faderrolle i sin medspiller.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

18 kendte danskere bor under samme tag på “Forræder”-slottet, hvor de hver dag skal på mission for at vinde penge til præmiepuljen.

Nogle er loyale, andre er forrædere. I den intense søgen på at regne løgnene ud begynder deltagerne så småt at danne alliancer.

Ali Jassem, Havshen Nabaz og Nicky Andersen fik hurtigt dannet en trekløver, men Ali kunne ikke undgå også at falde i snak med den 52-årige skuespiller André Babikian.

- Han var hyggelig. Han var rar at snakke med især på anden og tredje dagen, hvor man var helt væk og ikke vidste, hvor man var henne i verden. Man vidste ikke, hvad der foregik, så det var rart at snakke med en som André, der var helt nede på jorden, fortæller Ali i denne uges podcast af "Marcus og Realitypanelet".

LÆS OGSÅ: 7 ting, du (måske) ikke vidste om André Babikian

Ali blev draget af Andrés. Når André fortalte, fik han Ali til at spidse øre.

- Jeg tror også, at Havshen havde det på samme måde, men når du snakker med André, så er der et eller andet, der får dig til at tænke. Ikke bare tænke, men tænke tænke, fortæller Ali. 

LÆS OGSÅ: Havshen afslører: Takkede nej til "Forræder"

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

Artiklen fortsætter under videoen:

Ifølge Ali havde han al tid i verden til at lytte på André, fordi der ingen afbrydelser var fra telefoner eller andet.

- André lærte mig meget, men ikke kun om spillet, han lærte mig meget om livet, føler jeg, fortæller Ali. 

Ali beskriver deres relation som at have en psykologsamtale uden en psykolog. 

- Når jeg kom ind på mit værelse, så tænkte jeg, hvem er jeg. Jeg begyndte også at læse, altså hvem er jeg. Er jeg Ali?, fortæller han.

LÆS OGSÅ: En clairvoyant forudså en stor ændring i Line Kirstens liv – og endte med at få ret

Efter “Forræder” har Ali reflekteret over, hvad det egentlig var, der skete, når han talte med André. Det var nemlig ikke kun samtaler om spillet, André fik også lært Ali at have mere tålmodighed.

- Han kan lære én rigtig meget. Det er som om, man snakker med en voksen mand, der fortæller, nu skal du høre her min søn, afslutter Ali.

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor Ali og Marie revser “Forræder”-slottet og fortæller mere om Alis støttepædagog under optagelserne, og hvor meget alkohol de drak på slottet.