Forårets nyheder Viaplay 2026, Politikens HusPeter BirchNynne Larsen
Forårets nyheder Viaplay 2026, Politikens HusPeter BirchNynne Larsen

Peter og Nynne med i nyt program

Kæresteparret Nynne Larsen og Peter Birch kan snart opleves på tv igen. Denne gang i et helt nyt program på Viaplay. 

logo herognu HER&NU HN

Nynne Larsen og Peter Birch, der er kendt for henholdsvis "Dagens mand" og "Paradise Hotel", blev i slutningen af oktober 2025 forældre til en lille dreng - Elmer. 

Inden fødslen var realityparret ude at kigge på ny lejlighed, og det er kommet med i et nyt program på Viaplay, der har premiere den 16. april.

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Programmet er et helt nyt format og har fået titlen "Luksusmæglerne på Havnefronten". Her følger man fire markante personligheder i deres arbejde som ejendomsmæglere langs Københavns eksklusive havnefront. 

Området er blandt landets mest eftertragtede, og rige såvel som kendte valfarter til for at sikre sig en bolig med udsigt over vandet. Her kan en lejlighed uden videre koste 25 millioner kroner – og hvert salg kan være afgørende for både status, indtjening og position i markedet.

Serien giver seerne en unik adgang til nogle af hovedstadens mest eksklusive boliger og et ærligt indblik i et benhårdt arbejdsliv, hvor lange dage, høje forventninger og benhård konkurrence er hverdagskost. 

Mæglerne i programmet er:

Julie fra Estate er havnefrontens spritnye spiller. Hun har åbnet butik på Islands Brygge og kaster sig frygtløst ud i kampen mod tre yderst erfarne ejendomshandlere. Jesper fra Lokalbolig har arbejdet i området i 11 år og kender både købere, sælgere og hver eneste kvadratmeter. Den stilbevidste Nicolai har skabt sit eget brand, Hyllen & Co, og er frontløber på de sociale medier, hvor synlighed er et vigtigt salgsredskab. Og så er der Caspar fra Nybolig, som er Jespers tidligere mæglerelev, men nu er den selvudnævnte konge af havnefronten, som sidder på størstedelen af områdets handler og vogter sit territorium.

 Artiklen fortsætter under billedet.

‘Luksusmæglerne på Havnefronten’
‘Luksusmæglerne på Havnefronten’

Foruden Peter og Nynne medvirker også kendisser som Gustav Salinas, Rikke Gøransson og Gobs, der enten ønsker at købe eller at sælge deres bolig.

Se klippet fra programmet øverst i artiklen og se med fra 16. april på Viaplay og TV3.