Rosa Hatting
Foto: Bo Nymann
Rosa skuffet over paradiso: "Hun rørte ved min kæreste"
Efter Rosa havde lovet, hun ville holde nallerne fra den kvindelige paradisos kæreste, så begyndte paradisoen pludseligt at hænge op ad Rosas kæreste.
Alt kan ske, når paradisoer rammer Crazy Daisy i Næstved.
Det oplevede Rosa Hatting i hvert fald i sidste weekend, da hun var en tur i byen på den sydsjællandske natklub i selskab med sin kæreste, "Paradise Hotel"-kollegaen Emilio Kruuse, samt en række andre mennesker, der også har deltaget i realityprogrammet.
Rosa har ellers aldrig festet i Næstved før, men det blev nok både første og sidste gang, da der simpelthen skete så meget drama, at hun fortryder, hun tog afsted.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det fortæller hun i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor den frustrerede tv-kendis lægger hårdt fra land ved passioneret at fortælle om weekendens ærgerlige oplevelse.
– Jeg har det lidt ambivalent lige nu. Der er sket rigtig meget i weekenden, og jeg er meget frustreret over det. Jeg har fundet ud af, at jeg vil ikke være en girl's girl mere. Jeg er skuffet og sur over, at jeg prøver at være en girl's girl, og så går det ud over mig alligevel, lød det indledningsvist fra Rosa.
Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.
Rosa forklarer, at hun havde lavet en aftale med en af pigerne, der har været med i den aktuelle sæson af "Paradise Hotel", at hun ikke måtte komme i nærheden af pigens kæreste.
– Jeg havde lovet hende ikke at røre ved hendes kæreste, fordi hun var lidt usikker på mig. Der har ikke været noget. Hun havde bare sagt til mig, at hun ikke var så vild med, hvis jeg rørte ved hendes kæreste eller var i nærheden af ham, forklarer Rosa, mens Alberte Buhl bramfrit supplerer:
– Hendes fyr vil gerne bolle Rosa, har han sagt til hende åbenbart, hvilket også er fucking mærkeligt.
Rosa gjorde derfor, som de to kvinder havde aftalt, men alligevel endte der med at gå drama i den.
– Hun begyndte at hænge sig op ad min kæreste, fordi der er problemer i deres "Paradise"-kæresteting. Men så gik det ud over mig, og så sad hun der og rørte ved min kæreste, fortæller Rosa og fortsætter:
– Så blev min kæreste sur på mig, fordi han troede, jeg var jaloux. Jeg var ikke jaloux. Mens min kæreste blev sur på mig, rækkede jeg fuck til hende.
Udover det dobbelte trekantsdrama, så bød aftenen på flere hændelser, som Rosa dog ikke vil uddybe nærmere.
Men heldigvis endte aftenen på en god måde, og de to paradisoer fandt en vej videre sammen. Bogstaveligt talt.
– Hun kørte mig hjem til Emilio. Der skete så meget drama den aften, at jeg bare gerne ville hjem at sove. Vi er cool, og hun har sagt undskyld.
Lyt til afsnittet af “Marcus og Realitypanelet” med Alberte Buhl og Rosa Hatting herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.