Rosa Hatting
Janus Nielsen
Rosa brugte 25.000 kroner på en uge: "Det er rigtig dumt"
Der var ikke langt mellem transaktionerne på paradisoens konto i den første uge af marts.
De fleste kan nok relatere til, at den ene transaktion nogen gange tager den anden, og pludselig er beløbet på kontoen væsentligt mindre, end da lønnen tikkede ind.
Men for Rosa Hatting, der er kendt fra "Paradise Hotel", var der i den første uge af marts måned ekstra fart på det rødglødende betalingskort, og pludselig havde hun brugt mange tusinde kroner på meget kort tid.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det fortæller Rosa i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet".
– Jeg bruger penge på alt muligt dumt, indrømmer Rosa, der er influencer, og tilføjer, at hun bruger mange penge på sig selv. Dertil spørger paradisoen Alberte Buhl, om ikke hun får mange gratis ting i kraft af sit job.
– Jo. Derfor giver det ingen mening, jeg bruger så mange penge.
Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.
Rosa fortæller videre, at hun brugte hele 25.000 kroner på en uge i starten af marts måned. Mens 10.000 kroner af dem var for husleje, som hun betaler for hende og kæresten Emilio Kruuse, så gik resten til nogle lidt sjovere ting – blandt andet en shoppingtur.
– Det er på mig selv og ting, jeg har brug for. Der var nogle bukser og et sæt, jeg godt kunne lide, og så skulle jeg have noget til den røde løber. Og så er offentlig transport blevet mega dyrt.
Derudover gik en del af pengene også til flydende godter, da Rosa var på Crazy Daisy i Næstved, hvor der foregik en hele masse drama.
– Jeg har brugt 4000 på en weekend, fordi jeg tænkte, hvor er det synd for mig, at jeg går igennem det her, så jeg køber sambucashots til alle, fortæller Rosa, der medgiver, at 25.000 kroner er meget at bruge på en uge.
– Det er rigtig dumt faktisk.
Lyt til afsnittet af “Marcus og Realitypanelet” med Alberte Buhl og Rosa Hatting herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.