Alberte Buhl
Janus Nielsen
Alberte Buhl afslører bryllupsdetaljer: Spritstive i Las Vegas
Efter brylluppet drømmer paradisoen om at få tre børn.
Der er ingen tvivl om, at 27-årige Alberte Buhl er smaskforelsket i sin kæreste, som hun har været sammen med i over et år.
Hun er faktisk så sikker på, at hun skal tilbringe resten af livet med ham, at hun allerede har lagt klare planer for, hvordan deres fælles fremtid skal se ud.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det fortæller hun om i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor hun åbner op om, at hun allerede har drømme om både bryllup og børn.
– Jeg vil gerne have tre børn. Den første skal jeg have, når jeg er 30. Jeg er 27 nu, så jeg har tre år til at rette op på mit liv. Jeg nægter at sætte børn i verden, hvis jeg ikke har styr på mig selv, fortæller Alberte og tilføjer, at hun eksempelvis gerne vil have en uddannelse og en større bolig, inden familien udvides.
Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.
Men en endnu vigtere ting, der skal ske, før der kommer børn til, er, at parret skal giftes.
– Jeg har sagt til ham, hvilken ring jeg gerne vil have en dag. Jeg har sagt til ham, at vi skal giftes i Las Vegas. Jeg skal have et rigtigt Britney-bryllup. Det kommer om nogle år. Han har ikke friet til mig eller noget. Vi tager et skridt ad gangen, fortæller Alberte.
Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager kan allerede se for sig, hvordan det hele skal foregå.
– Vi skal være spritstive i Vegas, og så skal vi lægge mange penge på rød og håbe på det bedste. Hvis den går hjem, skal vi have et giga bryllup, og hvis ikke, skal vi bare på bodega.
Lyt til afsnittet af “Marcus og Realitypanelet” med Alberte Buhl og Rosa Hatting herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.