Annette har en evne, som betyder noget særligt for hendes karriere

Som barn troede forfatteren Annette Bjergfeldt, at det var helt normalt at se farver på forskellige akkorder, eller at høre lyden af et bogstav i alfabetet. At bogstavet R var grønt, M var gult og en akkord i C-dur klart rød.

– Jeg har altid set verden, som var det gennem et forstørrelsesglas af musik, farver og smukke fraser. Så jeg blev meget overrasket, da jeg som teenager fandt ud af, at det kun er nogle få personer, der oplever verden på den måde, siger hun.

Annette har synæstesi, en evne som omkring to til fire procent af befolkningen menes at have. Det betyder, at to eller flere af hendes sanser er forbundet og udløser hinanden. At et ord eller en farve kan have en tone, for eksempel. Synæstesi kan vise sig på forskellige måder og involvere både hørelsen og synet samt følelsen, lugten og smagen. Annette beskriver sin synæstesi som en kombineret blanding, hvor toner, farver og ord alle smelter sammen.

Synæstesi som værktøj i kunsten

Annette har en baggrund som kunstner, sanger og sangskriver. Hun skriver, synger og maler for at holde sig så meget som muligt i kontakt med alle de fem sanser.

I sit forfatterskab har Annette draget nytte af sin synæstesi, og evnen er et kraftfuldt værktøj, der giver en ekstra dimension til hendes kunstneriske skaben.

– Et ord, en akkord eller en farve kan summe som en sommerfugl eller en kolibri i luften. Alle indeholder de samme vibration, og hvis du kombinerer deres frekvens, kan det trække i dine hjertestrenge, forklarer hun, og fortsætter:

– Hvis du er opmærksom som forfatter, kan du måske fange det der lille glimt på en side. Så er der en chance for, at skønheden også vil resonere med dit publikum og dine læsere.

Annette Bjergfeldt

Alder: 64 år.

Bopæl: København.

Familie: Lever alene, omgivet af fantastiske venner og naboer.

Arbejde: Forfatter, sangerinde og sangskriver. Har udgivet bøgerne "Højsangen på Palermovej" og Hr. Saitos rejsebiograf.

Interesser: Musik, malerier, videnskab, svømme, vandre, rejse og at danse.

Hjemmeside: www.annettebjergfeldt.dk

Kendte personer med synæstesi

Annette er ikke alene om at bruge sin synæstesi, når hun skaber. Gennem historien har flere kendte kunstnere, forfattere og musikere beskrevet, hvordan de hører farver eller ser bogstaver. Kunstnere som Billie Eilish, Lady Gaga og Billy Joel har fortalt om, hvordan de associerer forskellige toner til farver.

LÆS OGSÅ

Er du træt, glemsom eller nedtrykt? Så har du måske denne sygdom, der ikke kan kureres

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, har du måske denne sygdom, som vil følge dig resten af livet, forklarer eksperten.

Selv forfatteren Vladimir Nabokov havde evnen til at se farver i musik og skrev om sin ”farvede hørelse” i selvbiografien Tal, hukommelse. Der fortalte han, at bogstavet a i det engelske alfabet havde farve som et vejrslidt træ, mens et fransk a gav ham billedet af poleret ibenholt.

Også Nabokovs kone og søn havde synæstesi. Ifølge Vladimir var bogstavet M lyserødt. Hans kone så det som blåt og sønnen som violet. At Vladimirs søn også blev synæstet er ikke så mærkeligt, evnen udvikles tidligt i barndommen og er til dels arvelig. Det var heller ikke mærkeligt, at far, mor og søn opfattede M som forskellige farver.

Synæstesi kan vise sig på forskellige måder og varierer fra person til person. Ikke engang enæggede tvillinger har de samme synæstetiske fornemmelser. Der findes dog studier, der viser, at en type synæstesi er mere almindelig end andre, nemlig den såkaldte grafem-farve-synæstesi, hvor en person forbinder farver med bogstaver og ord. For eksempel at ordet mandag associeres med en rød nuance.

Forskere tror, at personer med synæstesi er bedre til at huske ting takket være denne evne til at associere ord og tal med forskellige farver og former.

Synæstesi og tal

For Martina Ehrenborg fra Göteborg kom synæstesien godt til nytte under skolens matematiklektioner.

- Tal og matematik har altid været intuitive, siger Martina. Jeg ser alle numre i rækkefølge på en bane foran mig, hvor hvert tal har sin specielle plads.

- Når jeg hører, læser eller tænker på et nummer, bevæger jeg mig mentalt til dets specifikke position på dette mentale kort. Det gør, at matematik føles logisk og tydeligt, næsten som at navigere i et visuelt system.

Martina Ehrenborg

Alder: 44 år.

Bopæl: Göteborg.

Arbejde: Kunstner.

Interesser: At male og være kreativ, musik. Tilbringe tid med familie og venner. At være i naturen, især ved havet. Elsker den specifikke følelse af at være under vand.

Kontakt: www.martina.ehrenborgstudio.com

Martina er akvarelkunstner og maler både figurativt og abstrakt. I nogle år arbejdede hun for filmskaberen Peter Jackson i New Zealand og malede trolde og andre karakterer til Hobbit-filmene. For hende er verden en konstant strøm af farver, former og mønstre. Som et indre lærred i hjernen. Bogstaver, tal, dage, tid, musik og følelser har alle deres egne udtryk.

Martina har altid oplevet verden i farver, former og mønstre, men det var først midt i folkeskolen, at hun blev bevidst om, at alle andre ikke så verden på samme måde som hun.

– Jeg havde en lærer, der spurgte mig foran hele klassen, hvordan mit år så ud. Jeg ved ikke, hvorfor hun valgte netop mig, om hun måske anede, at jeg havde synæstesi. Men jeg gik i hvert fald op til tavlen og malede mit år omhyggeligt med alle månederne i forskellige farver og former. Det var nok der, jeg indså, at ikke alle andre så verden på samme måde som jeg.

F kan smage af salt

For den, der ikke er synæstet, kan det være svært at forstå, hvordan nogen kan høre en farve, se en akkord eller smage på en ugedag. Synæstesi kan også være svært at beskrive for den, der lever med det. Mange ved ikke engang, at de har denne usædvanlige evne, før de tilfældigvis taler med nogen, der slet ikke forstår, hvordan et F kan smage salt.

Synæstesi er stadig relativt ukendt, selvom det er flere århundreder siden, det først blev beskrevet i skrift. 

Der findes skrifter fra 1600-tallet, der fortæller om evnen, og i slutningen af 1800-tallet interesserede mange forskere og psykologer sig for kunsten at se musik og høre farver.

I 1980'erne tog den moderne forskning fart takket være den amerikanske neurolog Richard Cytowic. Han har udgivet flere bøger om synæstesi, blandt andet The man who tasted shapes (Manden der smagte former). I en af sine tidlige bøger præsenterede Cytowic nogle kriterier for synæstesi. Han troede dengang, at synæsteter opfattede fornemmelserne uden for deres egen krop, altså at de hovedsageligt så farverne og formerne foran sig. Men senere forskning viser, at synæstetiske fornemmelser kan opfattes både inde i kroppen og udenfor.

I slutningen af 1990'erne udarbejdede forskerne Simon Baron-Cohen og John E. Harrison nogle nye kriterier for synæstesi. De var blandt andet kommet frem til, at synæstesi fremtræder automatisk og ufrivilligt, det er altså ikke muligt at lære at blive synæstet eller fremkalde det ved at bruge stoffer.

For at blive klassificeret som synæstet skal de synæstetiske fornemmelser også være konsekvente og ikke ændre sig nævneværdigt over tid. Et bogstav, der opfattes som rødt en dag, er ikke blåt næste uge. Derimod kan intensiteten af farverne ændre sig, når man bliver ældre og for eksempel blive lidt mørkere eller mindre mættede.

At male stilner uroen

For de fleste opleves synæstesien som en fordel, noget der beriger livet. Men nogle gange kan det blive for mange indtryk på én gang. For Martina kan visse lyde føles overvældende, næsten som en form for overbelastning.

– Jeg har svært ved at føre samtaler, når flere lyde foregår samtidig, da de skaber mønstre og former i mit sind, der konkurrerer om opmærksomheden. Det gør, at selv dagligdags lydniveauer nogle gange kan føles intense og stressende.

Maleri er for hende blevet en måde at udtrykke det, hun ser og føler, men også at stilne uro.

– At male er en måde for mig at slukke for tankerne og bare være i farverne, bevægelsen og kompositionen. Jeg er meget følsom over for balance i et billede, hvis noget er forkert, føles det næsten som et ubehag. Det er måske forbundet med min synæstesi, jeg ved det ikke, men det er en stærk intuitiv følelse.

Ofte ser hun farvepaletter, former eller mønstre, før hun overhovedet begynder at male. Nogle gange lader hun en følelse styre hele processen. Et tilbagevendende motiv er vand, og hun inspireres især af følelsen af at være under vand. Lyset, lydene, vægtløsheden og den tilstand af at kunne lukke virkeligheden ude et øjeblik.

Selvom betragteren ikke selv har synæstesi, håber hun, at malerierne kan vække associationer og følelser. Martina bruger ikke aktivt sin synæstesi, når hun maler, men den er blevet en måde at opleve verden på, som gennemsyrer hele hendes skaben. Selvom nogle indtryk kan være intense, giver de et slags indre billedsprog, som hun bare må få ud.

– At leve med synæstesi er som at have et ekstra lag af virkeligheden. Nogle gange magisk, nogle gange udfordrende.

Denne artikel er publiceret første gang hos Hemtrevligt.se, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Eksperter skyder ny sundhedstendens ned: "Du får sansynligvis mere end rigeligt"

Har du også bemærket, at protein er her, der og alle vegne? Og er du ligesom mange andre danskere blevet opsat på – i sundhedens tegn – at få nok? Bare rolig, du får med stor sandsynlighed mere end rigeligt, siger to eksperter.