Godt nyt til kvinder i kemobehandling: Nu kan det blive muligt at bevare håret

Godt nyt til kvinder i kemobehandling: Nu kan det blive muligt at bevare håret

I 2026 går et nyt pilotprojekt i gang, der tilbyder kølehætter til brystkræftpatienter under kemobehandling. På sigt vil projektet muligvis udbredes til andre kræftformer.

alt.dk logo

Fra 2026 får brystkræftramte kvinder i kemobehandling tilbuddet om at benytte en kølehætte, der kan mindske risikoen for at miste håret.

Det fortæller folketingspolitiker Matilde Powers (S) til alt.dk.

Det nye initiativ præsenteres først officielt den 19. maj, men allerede nu har politikeren løftet sløret for, at der næste år igangsættes et landsdækkende pilotprojekt i de fem regioner, der tilbyder såkaldte kølehætter, som gør det muligt for nogle patienter at bevare håret. 

I første omgang vedrører det kun brystkræftpatienter, men på længere sigt vil det muligvis udbredes til andre kræftformer også.

Der er hvert år omkring 4.850 danske kvinder, som får en brystkræftdiagnose, og ifølge Sundhedsstyrelsen vil det være relevant for ca. halvdelen af patienterne at få tilbudt kølehætter.

Styrelsen baserer bl.a. sit skøn på, at der vil være en del patienter, som ikke er tilstrækkeligt ressourcestærke til at kunne administrere ordningen selv, og at der formentlig også vil være patienter, som ikke ønsker en kølehætte.

Det er påvist, at kølehætter kan reducere risikoen for hårtab, men det er ikke garanteret, at det har den ønskede virkning på alle.

Hvad er en kølehætte?

En blød hætte fremstillet for at nedsætte risikoen for hårtab hos mennesker ved kemoterapibehandling.

Princippet er at nedkøle hovedbunden, så blodcirkulationen til hårrødderne nedsættes. På den måde forsøger man at hindre kemoterapien i at nå hårsækkene i en sådan grad, at det giver hårtab. 

Effekten af kølehættebehandling afhænger af hvilken type og dosis kemoterapi, der anvendes, hårtykkelsen samt af hvor godt man tolererer kulde.

Hvis man bruger kølehætter, medfører det en forlænget behandlingstid, idet kølehætten skal sidde på i cirka en time før og efter behandling. Bivirkningerne ved brug af kølehætten kan være hovedpine, kvalme og svimmelhed.

Undersøgelser viser, at kræftpatienter, som har modtaget kølehættebehandling i forbindelse med kemoterapi, på mellemlangt sigt (5-6 år) ikke har øget risiko for metastaser i hårbunden som følge af nedkølingen. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kvinder rammes mentalt af hårtabet

Det er et initiativ, som folketingsmedlem Matilde Powers (S) har kæmpet længe for. Hun er tidligere kræftsygeplejerske og har med egne øjne set, hvor voldsomt det kan være for kvinder at miste håret under et kemoforløb.

”Jeg har mødt kvinder, der har oplevet, at deres små børn ikke kan genkende dem og kvinder, som har oplevet, at det er svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fordi de er skaldede. Også kvinder, som isolerer sig, fordi de ikke føler sig attraktive og feminine uden deres hår. Derfor gjorde det også stort et indtryk på mig, da jeg hørte, at der faktisk findes en mulighed for at bevare sit hår under kemobehandling. Selvom jeg har været sygeplejerske i 20 år, anede jeg ikke, at det var en mulighed,” siger hun og fortsætter:

”Jeg er så glad for, at kvinder nu kommer til at få mulighed for at bevare deres hår under kemobehandling. Jeg glæder mig meget til at følge projektet blive rullet ud; i første omgang på landets brystkræftafdelinger. På den måde kan vi høre, hvad det kommer til at betyde for kvinderne, så vi kan bruge deres erfaringer til at få udbredt tilbuddet til alle kræftpatienter.”

Om pilotprojektet

I løbet af pilotprojektet vil mellem 2.424 og 4.848 brystkræftpatienter få gavn af ordningen. 

Det er planen at købe kølehættesæt til halvdelen af de relevante patienter – dvs. ca. 1.212 kølehætter. Et kølehættesæt vil nemlig forventeligt kunne bruges af to patienter årligt, i og med at et behandlingsforløb med kemoterapi typisk varer seks måneder.

Der afsættes 12 mio. kr. til initiativet over tre år; 10 mio. kr. i 2026, 1 mio. kr. i 2027 og 1 mio. kr. 2028. Midlerne vil hovedsageligt gå til indkøb af kølehætterne, og en mindre del vil gå til administration af ordningen i regionerne og en opfølgning på forsøgsprojektets effekt i 2028.