Dunkende – og stærke – smerter i hovedet, lysfølsomhed, lydfølsomhed, kvalme.
Hvis du genkender disse symptomer, er du ikke alene. Omkring 500.000 danskere lider nemlig ifølge Dansk Hovedpinecenter af migræne.
Og ifølge Migræne og hovedpineforeningen er migræne årsagen til op mod 14 procent af alle sygedage blandt erhvervsaktive. Det svarer til 3,8 mio. sygedage årligt. Migræne er dermed den sygdom, der forårsager tredjeflest sygedage i Danmark.
Kvinder er desuden særligt udsatte, og der er en klar sammenhæng mellem hormonelle svingninger og migræne.
Hvorfor får man migræne?
Under et migrænefald sker der en udvidelse af blodkar i hjernen og frigivelse af smertefremkaldende stoffer omkring blodkarrene. Det er denne udvidelse og frigivelsen af de smertefremkaldende stoffer, der fremkalder migrænehovedpinen, som både kan være med eller uden aura.
Migræne uden aura er den hyppigste, og her varer hovedpineanfaldene fra få timer op til 3 døgn. Smerterne er normalt kraftige og dunkende i takt med pulsen og sidder oftest i den ene side af hovedet.
De forværres typisk, når du anstrenger dig. Som regel har man også kvalme og overfølsomhed for lys og lyde.
Ved migræne med aura får man de såkaldte aurasymptomer – typisk før selve hovedpinen i 15-30 minutter, hvorefter man får migrænehovedpine.
Almindelige aurasymptomer er synsforstyrrelser og føleforstyrrelser.
For nogle er migrænen kronisk. Kronisk migræne er en kombination af migræne og spændingshovedpine, der varer 15 dage eller mere per måned. For at få diagnosen kræver det, at man har migræne i mindst 8 dage per måned.
Heldigvis forskes der i behandling af migræne, og man bliver hele tiden klogere på den invaliderende sygdom.
Neurolog Gürdal Sahin behandler patienter med de mest alvorlige former for migræne på sit hovedpinecenter Skåneuro i Lund, Sverige, og forsker også i behandling af migræne.
Her svarer han på, hvordan flere migræneramte kan få hjælp til at få færre og mildere anfald.
Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge og lindre migræneanfald?
"Migræne kræver en indsats fra både patient og sundhedsvæsen. Grundlæggende skal migrænepatienten forstå mekanismerne bag migræneanfald, undgå triggerfaktorer og overbelastning, lære at håndtere stress, føre en hovedpinedagbog, motionere, spise sundt, forbedre sin søvn og behandle eventuelle andre sygdomme.
For mange kan denne type tiltag reducere antallet af anfald og lindre symptomerne."
Hvilken hjælp kan jeg få fra sundhedsvæsenet?
"Sundhedsvæsenet spiller en afgørende rolle ved at støtte patienten i at opnå kontrol med migrænen.
I dag findes der forskellige medicinske behandlingsmuligheder, både til at håndtere akutte anfald og til at forebygge nye. Det er vigtigt at tale sammen om, hvordan man finder den optimale behandlingsstrategi til at lindre migræneanfald og, hvor det er relevant, forebygge dem ved hjælp af forskellige behandlinger og/eller lægemidler."
Hvilke lægemidler og behandlinger er tilgængelige til behandling af migræne?
"Medicinsk behandling spiller en vigtig rolle i kontrollen af migræne, men det er nødvendigt at være forsigtig i forhold til mulige bivirkninger og sikre, at patienten forstår de potentielle risici. Rimelige forventninger er også af stor betydning."
"Den akutte behandling omfatter muligheder som paracetamol, acetylsalicylsyre, antiinflammatorisk medicin, triptaner og de nyligt udviklede gepanter."
"Forebyggende medicin omfatter antidepressive midler (såsom amitriptylin), blodtrykssænkende medicin (såsom candesartan), betablokkere (f.eks. propranolol) og midler til behandling af epilepsi (såsom topiramat). Hvis disse tabletbehandlinger ikke har den ønskede effekt, findes der alternativer som botulinumtoksin (Botox) og lægemidler mod CGRP (monoklonale antistoffer og gepanter).
Behandlingsmulighederne tilpasses efter patientens personlige og medicinske behov."
Hvilken effekt har de nye CGRP-hæmmende lægemidler haft på de hårdest ramte migrænepatienter?
"CGRP-hæmmere er udviklet specifikt til migræne og er baseret på mere end 20 års forskning. CGRP, som er et stof, der spiller en rolle i smertesignaleringen, har vist sig at være til stede i højere koncentrationer under migræneanfald og er forhøjet hos migrænepatienter også mellem anfaldene."
"Forskere har derfor testet at blokere dette system med forskellige typer medicin. Det har ført til udviklingen af CGRP-hæmmere, som blokerer CGRP-receptorsignalerne i migrænefølsomme områder af nervesystemet.
De første lægemidler af denne type var CGRP-antistoffer, som gives ved injektion eller intravenøst. De omfatter lægemidler som erenumab (Aimovig), fremanezumab (Ajovy), galcanezumab (Emgality) og eptinezumab (Vyepti), som i kliniske forsøg har vist overbevisende effekt på både episodisk og kronisk migræne."
"Den seneste generation af CGRP-hæmmere er små molekyler kaldet gepanter (f.eks. atogepant og rimegepant), som gives i tabletform og derfor er lettere at tage.
Gepanterne viser tilsvarende effekt som CGRP-antistofferne."
Hvad tilfører behandlingen med den nye generation af migrænemedicin?
"Mange års forskning har givet os indsigt i, at overforbrug af alle typer anfaldsmedicin forværrer forløbet af migræne. Det er glædeligt, at vi for første gang har medicin, der virker både som akut behandling og forebyggelse uden at forårsage hovedpine på grund af overforbrug af medicin.
Disse lægemidler blokerer CGRP-systemet, som er involveret i både migræne og central overfølsomhed, som er den mekanisme, der fører til udvikling af kronisk migræne."
"Fortsat forskning og evaluering bliver afgørende for yderligere at afklare, hvordan disse forskellige lægemidler bedst kan bruges til at opfylde behovene hos de mange forskellige personer, der lider af migræne.
Fremover vil vi se nye molekyler som PACAP, der viser lovende resultater, samt nye kombinationer af eksisterende behandlinger for at optimere migrænebehandlingen."
Sådan Behandles migræne – i 4 trin
1 FOREBYGGELSE
Det første skridt er så vidt muligt at undgå faktorer, der kan udløse migræne, og at hvile sig i et stille og mørkt rum for at afbryde anfaldet.
Om nødvendigt kan man også bruge smertestillende medicin som acetylsalicylsyre, ibuprofen, naproxen eller paracetamol.
Jo tidligere disse lægemidler tages, jo bedre chancer er der for, at anfaldet kan lindres.
2 LINDRING MED MEDICIN
Det andet skridt er at søge hjælp hos sin læge til at finde anfaldsmedicin som smertestillende medicin eller triptaner (som Imigran og Zomig), der kan hjælpe med at kontrollere migrænen.
Flere triptaner er i øjeblikket tilgængelige i forskellige former, fra tabletter til næsespray og indsprøjtninger.
Om nødvendigt kan man også bruge kvalmestillende medicin.
3 FIND DEN RIGTIGE BEHANDLING
Det tredje skridt er at få hjælp fra en neurolog til at afprøve en behandling, der kan bestå af triptaner og/eller forebyggende behandling som f.eks. blodtrykssænkende eller antidepressiv medicin.
Hvis det ikke hjælper, kan man bruge en af de nye såkaldte CGRP-hæmmere.
De fås som indsprøjtninger, der tages en gang om måneden eller hver tredje måned.
4 SØG SPECIALISTHJÆLP
Det fjerde trin er, at patienter med de mest alvorlige former for migræne behandles på en specialiseret hovedpineklinik.
Her kan man forsøge at finde en effektiv forebyggende behandling i kombination med anfaldsbehandling med Botox, CGRP-hæmmere og/eller triptaner eller, hvis det ikke hjælper nok, moderne hovedpinebehandlinger (såsom Vyovi eller Aquipta).
Nye retningslinjer fremhæver også behandlinger som afslapning og afspænding, biofeedback, kognitiv adfærdsterapi (KAT) med stresshåndtering, akupunktur og regelmæssig fysisk træning for at forebygge og lindre migræne.
