Nede i kælderen i gulstenshuset i Aarhus-forstaden Højbjerg står en stor lyserød reol. Ulrikas mand har bygget den til hende, og den er lige efter hendes hoved.

– Alle, der ser den, kommenterer farven, og jeg elsker den, siger hun og roser mandens håndværk.

LÆS OGSÅ

Forsker i søskende-relationer: Især én ting er afgørende for forholdet til din bror eller søster

Forældre dør, partnere kommer og går, og venner forsvinder eller kommer til. Men søskende. De er der gennem (næsten) hele livet. Vi har spurgt to søstre og en ekspert, hvilken betydninger søskenderelationen har for et menneske.

Desuden er den fuld af hendes egne nu cirka 60 bøger – romancer og såkaldt cosy crime – hyggelige krimier, og også børne- og ungdomsbøger. 

For for seks år siden åbnede der sig nemlig et arbejds-eventyr i hendes liv, som hun slet ikke havde set komme. Og i dag lever hun af at være romance-forfatter, mens hendes fortællinger bliver oversat til adskillige sprog og ikke mindst streamet som lydbøger over hele verden.

– Det tænker jeg ikke så meget over, jeg skriver bare videre, siger 48-årige Ulrika Bjerregaard.

Ulrika er pæredansk og går til forældremøder og strikker og har en helt almindelig hverdag med mand og to døtre på 16 og 18, men hun valgte at skrive sine romancer og mordhistorier under det ikke så danske pseudonym "L. Sherman", da skrive-eventyret begyndte.

– En kollega jokede med, at store forfattere har pseudonymer, så jeg tog pseudonymet lidt for sjov, for jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle ende som fuldtids-forfatter. "L. Sherman" kommer af, at jeg hedder Louisa til mellemnavn, og af mit oprindelige efternavn, som var Hørman, hvor jeg syntes det lød bedre med et ”s” foran, og da jeg skrev de første bøger på engelsk, som var mit arbejdssprog, så blev pseudonymet også engelsk.

Bly-blyanter og paperbacks

Ulrika voksede op i Aalborg hos moren sammen med sin søster. Inde på værelset lå der bøger og gammeldags blyanter ved hendes seng.

– Jeg skrev dagbog og digtede historier og brugte blyanter, så jeg kunne hviske ud og ændre. Min mor tog os med på biblioteket, og jeg læste næsten alt, hvad jeg kunne, jeg forsvandt hele weekender for at læse for eksempel Astrid Lindgren, 'De fem'-serien og 'Anne fra Grønnebakken', hvor der både var noget historisk og noget, man kan spejle sig i som menneske.

Som ung tog Ulrika på studieophold i Frankrig, hvor hun gik på loppemarked og købte alle mulige franske paperbacks, både for at styrke sproget, og fordi hun havde meget tid alene, mens der ingen sociale medier eller mobiltelefon og computer var dengang. 

LÆS OGSÅ

Iben Mondrup har altid haft svært ved at blive i en kærlighedsrelation – nu forstår hun hvorfor

Forfatter Iben Mondrup har altid haft svært ved at knytte sig til et andet menneske, men efter tilblivelsen af sin nye bog "Hvordan kan vi" ved hun, hvor angsten for tilknytning kommer fra.

Hun blev uddannet cand.ling.merc, og da hun fik små børn og senere omkringfarende jobs inden for HR, gik hun over til at læse romantiske historier og cosy crime.

– Jeg havde brug for pauser. Det var rigtig rart at læse noget, der endte lykkeligt, og måske skulle personerne i bøgerne gå grueligt meget igennem, men det måtte gerne være læsestof, der føltes godt, og hvor jeg blev fri for at overtænke.

De første linjer kom bare

Efter at have været HR-chef flere steder blev Ulrika selvstændig i 2017, hvor hun holdt kaffemøder om formiddagen for at få arbejdsopgaver, og hun desuden ville skrive en bog om arbejdsglæde. 

Om eftermiddagen tog hun derfor sin bærbare computer med ind på madstedet Street Food i Aarhus, hvor hun godt kunne lide at sidde blandt mennesker. Og så skete der noget uventet.

– Jeg ved ikke, hvor de første linjer kom fra, men de kom, og i stedet for at skrive en fagbog om arbejdsglæde, begyndte jeg på en kærlighedshistorie, der foregik på et kontor. Lige pludselig var det meget sjovere at skrive – jeg kunne jo ikke kontrollere, om nogen vendte tilbage med arbejdsopgaver, men i historierne kunne jeg bestemme det hele. 

Efter tre måneder havde jeg skrevet to bøger, og jeg endte med at skrive fire bøger i det, der blev min første serie.

Ulrika mener, at hun var heldig at finde et lille romance-forlag, som straks var med på at udgive hendes historier.

– Fordi det var et lille sted, kunne jeg være tryg, og tingene udviklede sig.

Da hendes første danske historie blev lagt ud som lydbog på nettet, blev den så godt modtaget, at flere fortællinger blev oversat til spansk, polsk, finsk og svensk og sammen med de engelske kom de ud som lydbøger på Mofibo. 

Det lille forlag lukkede, og nye og større forlag kom og bankede på af sig selv. Nu skriver hun for Lindhardt og Ringhof, og oversætter også indimellem andres bøger.

I corona-perioden var det svært at få HR-opgaver som selvstændig, og desuden blev hendes mand alvorligt syg i to omgange, så nu måtte hun vælge, om bøgerne skulle fortsætte som hobby, eller om hun skulle prøve at leve af at være forfatter.

LÆS OGSÅ

Maria stjal altid roser i parker: "Det var min måde at tage noget frihed tilbage"

Hun har siddet i fængsel, er blevet forfulgt og generelt blevet behandlet som andenrangsborger – fordi hun var kvinde og havde holdninger. Da hun endelig fik friheden og trygheden til at være den, hun er, følte hun behovet for at hjælpe andre, der ikke har haft samme held. Nu er hun nomineret til Pigeprisen 2025.

– Jeg så i øjnene, at jeg risikerede at blive enlig forsøger, og det var med til at give mig ild bagi. Jeg kunne virkelig mærke, at nu måtte jeg vælge.

– Det var også hjertet, der afgjorde sagen, for jeg elskede at skrive frit, og det gør jeg stadig. Jeg forsvinder ind i historiernes verden og kan glemme alt om tid og sted. Og der er altid nye historier, der snurrer i mig. Jeg interesserer mig desuden for menneskelige relationer, og igennem historiernes personer kan jeg afprøve alle mulige veje, man kan vælge at gå som menneske.

I L. Shermans bøger bliver alle mord opklaret, og kærligheden har gode kår.

– Der vil altid være noget i livet, der driller eller er træls og svært, og så skal der være nogle gode ting, man kan putte ind i mellem, som giver en en god følelse, siger Ulrika.

Det bedste ved at skrive de hyggelige historier er læserne, synes hun.

– Jeg elsker virkelig at glæde andre med mine bøger – at give nogen mulighed for at få pauser fra deres travle hverdag, eller hvad livet og verden byder på.

Mit mål er, at de kan blive opslugt og få den samme gode følelse, når de læser dem, som jeg havde, da jeg skrev dem.

Ny hyggekrimi af Ulrika

Ulrika Bjerregaards nye bog, 'Gift i glasset', udkom 2. oktober under hendes pseudonym L. Sherman. Den foregår i Frankrig, hvor en ung kvinde får til opgave at tage ud til en fransk landsby og passe et gammelt slot for et familiemedlem, hvorefter der selvfølgelig sker alt muligt.

– Stemningen i den lille franske by er hentet hundrede procent ud af mine egne oplevelser, fortæller Ulrika Bjerregaard, som boede i Frankrig som ung.

– Hovedpersonen tager et gammeldags tog op til en lille by, hvor man lever lidt langsommere og måske taler lidt mere med hinanden. Og det kan lyde højtflyvende, men jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at det moderne tempo måske ikke helt passer til urmennesket i os. Jeg tror, det kan være vigtigt at lægge telefonen og prøve at finde ind til noget andet, hvilket jeg forsøger med det her sted og den her handling.

– Hvis man begynder at mærke efter, hvad der gør en glad, så synes jeg også, man begynder at søge tilbage til noget fra tidligere i ens liv, og "hvor har jeg haft de gode oplevelser", så derfor tager jeg læserne med til Frankrig, hvor jeg boede et rigtig godt halvt år som ung.

Historien er en romantisk cosy crime, hvor der både indgår en mordgåde og kærlighed. 'Gift i glasset' kan både kan læses i sig selv og vil fortsætte i kommende bind.

'Gift i glasset' af L. Sherman, Lindhardt og Ringhof, 249,95 kr.