I
sin nye bog ”Hvordan kan vi”, som er baseret på forfatter Iben Mondrups eget
liv, lægger hun ikke skjul på, at hun har haft mange intime forhold til både
mænd og kvinder gennem sit liv. For hun har altid haft svært ved at knytte sig
til et andet menneske, og gennem tilblivelsen af sin nye bog er hun blevet klar
over hvorfor.
– I
den her bog undersøger jeg den person, jeg er – en person, der har det svært
med tilknytning – og jeg undersøger, hvor det kan stamme fra. Og der må jeg
bare sige, at pilen peger på utryghed
i
mine relationer som barn. En fraværende mor. En far, der var for tæt på. Jeg
elskede min far, men alkohol var også en del af historien om ham, og det har vi
alle sammen været påvirket af,
fortæller hun i et interview til ALT for damerne, uge 41.
–
Det er en bog om at finde sin vej i livet. Finde sin vej med det udstyr, man nu
har. Og med udstyr mener jeg både kropsligt, altså kønsidentiteten, men også
det indre udstyr, som handler om, hvad man faktisk har fået med fra sin
opvækst. Nogle mennesker, heriblandt jeg selv, har fået noget med, som gør
tilknytning svær. For mig har det været svært at have tillid til andre
mennesker, komme tæt på dem og forblive tæt på dem. Det har jeg skullet lære at
forstå og leve med.
Rodløsheden
og angsten for tilknytning, som Iben Mondrup altid har kæmpet med, har præget
hendes kærlighedsrelationer. Hun har været gift tre gange, og i bogen fortæller
hun om sine ægteskaber såvel som om en lang række andre forhold. Om langvarige
forhold. Ganske korte forhold. Om forhold til både mænd og kvinder. Og om at
have flere forhold på samme tid.
–
En fællesnævner har været tiltrækning og et ønske om at knytte forbindelser.
Det har handlet om at blive elsket og om at give kærlighed tilbage. Men det har
ikke altid været lige nemt. Når
jeg er blevet rigtig glad for et menneske, er jeg blevet bange for at miste det
menneske, fortæller Iben Mondrup og tilføjer, at hun som konsekvens af frygten for at blive forladt altid har været den, der gik først.
Sex
er godt, men ikke så godt
I
bogen skriver Iben Mondrup også om sex og den indflydelse, det har haft på hendes
liv. For sex har altid spillet en stor rolle, men det er anderledes nu,
fortæller hun.
– Det er en enorm energi. Det er lidenskab. Det er
sjovt. Det er en kraft, som skaber en bestemt form for møder med andre mennesker,
der har den samme lidenskab. Sex er fundamentalt og
dybt menneskeligt, og vi, der voksede op i 70’erne, oplevede det på nærmeste
hold. Men min dragning er aftaget gevaldigt, må jeg sige. Jeg har været i
overgangsalderen et stykke tid nu, og der sker virkelig noget, når hormonerne
forandrer sig. Jeg har slet ikke det drive længere, som var rettet
ud mod verden. I dag sætter jeg utrolig stor pris på fred, ro, ordentlighed og regelmæssighed,
fortæller Iben Mondrup og tilføjer, at det ikke er fordi, hun savner det.
– Sex
kan noget, men så meget kan det heller ikke. Det er bare mennesker uden tøj på,
og det er ikke nødvendigvis superspændende.
I
dag har Iben Mondrup været sammen med den samme mand i 11 år. Selvom hun har
overgivet sig til sit parforhold med kæresten, Peter, har vejen dertil været
lang og ikke uden bump, fortæller hun. Til gengæld ved hun nu, hvorfor deres
forhold fungerer så godt.
– Vi
har også været til og fra hinanden nogle gange. Men jeg har måttet sande, at problemerne
ikke forsvinder, fordi jeg går fra ham, og vi er blevet rigtig gode til at leve
tæt sammen, samtidig med, at vi har perioder med afstand. Vi har et hus i
Hundested, men jeg har også en lejlighed i København, og jeg er desuden tit ude
at holde foredrag eller i huset på Samsø alene, hvor jeg sidder og skriver. Så
vi har både to selvstændige liv og et liv sammen. Der er masser af kærlighed i
at stå ved siden af hinanden, man behøver ikke at smelte helt sammen, som jeg
tidligere har haft et behov for. I dag kan jeg godt være alene, det kunne jeg i
virkeligheden ikke tidligere. Men nu har jeg fundet ud af, at jeg godt kan være
mig og samtidig høre sammen med nogen.
