Der dufter af nybagte boller i køkkenet på Bjerregaarden lidt uden for Kirke Eskilstrup på Sjælland.
Ved bordet sidder seksårige Alde og strøer et tyndt lag sukker på en halv bolle, når hendes mor kigger væk, mens storebror Anton går lidt til og fra køkkenet, og familiens ældste barn, Erika, holder sig lidt for sig selv.
I køkkenet går Signe og nyder eftermiddagsroen, som hun har gjort, siden familie flyttede på landet for fem år siden.
I første omgang flyttede Signe og Mads til et hus i Birkerød med en stor have og et sted at være for hele familien.
– Planen var, at vi skulle pendle til vores jobs og bo udenfor byen resten af vores liv, fortæller Signe, som er uddannet inden for kommunikation.
I dag lever Signe og Mads af en såkaldt kludetæppeøkonomi, for mens Mads har beholdt sit job i København, lever Signe af at holde foredrag om natur, biodiversitet og have. I centrum for det hele er Bjerregaarden med sine tusindvis af æbler. Parret er nemlig ciderproducenter og lavede forrige år 8000 liter æblecider af gårdens mange æbler.
– Jeg arbejdede på et tidspunkt i en forening, hvor jeg mødte jeg en helt anden type mennesker. De var ikke akademikere med krævende jobs, børn og hus som mig selv. De var mennesker, der flyttede på landet og blæste på, at deres huse havde masser af huller, husker Signe.
Ville leve på landet
Signe begyndte at tænke på at få et mere meningsfyldt liv uden at sidde foran computeren og have børn, der skulle hentes fra skole og institution om eftermiddagen.
– Jeg så jo kun mine børn om morgenen og i ulvetimen, og det var pædagogerne, der fik mine børns bedste timer. Men som min far ofte sagde, så skulle jeg være glad for, at jeg havde et godt job med barselsorlov, siger Signe og rister en bolle til.
Men hjemme i Birkerød tilbragte Signe sin fritid i sin køkkenhave med ænder, gulerødder og selvforsyning og drømte om endnu mere af samme skuffe.
– Jeg ville leve på landet, leve for mindre og ikke være stresset.
Alde kom til i 2018, og den barselsorlov blev en kærkommen tænkepause for Signe.
– Jeg så blandt andet et program, hvor Master Fatman tog rundt og smagte på lokale fødevarer i Danmark. Der så jeg alle de der københavnske akademikere, som var blevet prisvindende ostemagere og vinbønder, efter de var gået på pension. Skulle jeg virkelig vente så længe? På den anden side var jeg jo godt klar over, at jeg ikke kunne leve af en køkkenhave, husker hun.
Tag en bid
Signe og Mads viser rundt i den gamle æbleplantage. Her er man velkommen til at tage en bid af alle æblerne, for det er sjovt at smage forskellen på alle de gamle sorter. Dem med meget syre, dem med en krydret smag og de helt søde uden syre.
Æbleplantage ved Kirke Eskilstrup på Midtsjælland havde Signes far nogle år forinden overtaget fra Ritt Bjerregaard, og Signe og Mads drømte om at bo i nærheden for at være længere ude på landet og alligevel tættere på familien. Her er masser af hektar til både at dyrke urter, høste æbler, luge i pastinakkerne og bygge huler hele eftermiddagen med børnene.
Selv om det var lidt af en satsning, købte Signe og Mads huset.
– Vi flyttede ind i 2019, og kort efter ramte corona. Det passede os faktisk fint nok, for det gav os tid til at etablere køkkenhaven, husker Signe.
– Vi fik ikke engang kuller, for vi tog bare vores traktor og kørte et helt nyt sted hen på vores egen grund, husker Mads.
Mads var hjemsendt ligesom børnene, og der var tid til at lave køkkenhave og bygge Mads’ drøm om et cideri op.
– Allerede inden vi flyttede på landet, havde Signe og jeg talt om, at det kunne være sjovt at lave et produkt, siger Mads, som i en periode overvejede en drinkssirup.
– Da Signes far så foreslog, at vi købte æbleplantagen, tænkte jeg: Det er cider, jeg skal lave.
Mads gik i gang i sit bryggers og lavede fem liter cider ad gangen. Han havde forinden fundet en hel podcast i 400 episoder om ciderproduktion.
– Så byggede vi cideriet og fik det godkendt til produktion, husker han.
Den første høst var lille på grund af tidlig frost, men familien kunne alligevel høste 6-10 tons æble, hvilket gav 4000 liter cider.
Nu håber Signe og Mads bare, at cider vinder større indpas i Danmark og bliver lige så populært, som det er i for eksempel Frankrig og England.
– Vi kæmper så meget for at finde vinsorter, der trives i Danmark, men vi har jo æbler i forvejen. Alene her har vi 80 sorter, og jeg er i en proces, hvor jeg hele tiden bliver klogere af at prøve mig frem. Vi har nogle rigtig hyggelige aftener, hvor vi sidder og finder ud af hvilke æbler, der skal bruges til hvad, siger Mads og tager et æble op og snuser til det.
– Jeg elsker at smage på dem, høste dem eksperimentere med dem, gære dem og smage igen. Hvis jeg laver en cider, som jeg synes mangler syre, går jeg bare ud og finder et æble, der passer til.
Mange jobs
I dag er Bjerregaarden et sammensurium af forskellige forretninger. Signe lever af at holde foredrag om blandt andet køkkenhaver og økologi, hun har skrevet bogen "Dyrk", mens Mads stadig har sit job, men også laver cider og mjød.
De tre børn på 12, 10 og 6 år går enten i skole eller er hjemme på gården, hvor de hjælper deres forældre med at få afgrøder til at blive til produkter.
– Det er ikke fordi, jeg har fået mere tid. Det er faktisk nemmere at tjene sine penge på et almindeligt 9-16-job, men jeg er blevet meget mere fleksibel til for eksempel at hente børnene. Når de er syge, beholder jeg dem bare herhjemme uden at skulle overveje at sende dem i institution på en panodil. Jeg sidder tit og arbejder om aftenen og nogle gange frem til klokken to om natten, hvor der er ro. Nu er der jo ingen chef, der bestemmer over mig mere, siger Signe.
Det er ikke fordi, alle problemer er blevet løst med at flytte på landet. Der er bare bedre tid til både vasketøj og til at bage boller.
– Jeg kan nu godt misunde Mads, at han har en time i toget hver vej hver dag. Jeg passer børn og dyr og arbejder til sent om aftenen, siger Signe, som har hund, gæs og ænder på gården.
– Han misunder til gengæld mig, at jeg kan arbejde hjemmefra og har mere tid med børnene.
– Jeg føler da også, jeg har vundet på så mange måder. Jeg har tid med Alde om morgenen, og jeg har kunnet have Erika hjemme, når hun ikke trivedes i skolen, og jeg kører Anton til sejlads om eftermiddagen. Jeg er jo flasket op med, at man ikke må have huller i sit CV, og min pensionsindbetaling er ikke ret stor.
– Nej, min karriere er ikke så fancy mere, men jeg laver det, jeg brænder for. Og jeg føler faktisk, jeg rykker mere herude fra Bjerregaarden, end jeg gjorde før. Jeg går jo ud og planter skov med folk eller fortæller dem, hvordan de får flere bier og sommerfugle i deres haver.
Ritt Bjerregaards æbleplantage
Æbleplantagen, som i dag hedder Bjerregaarden, er anlagt af Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard i 1982 som et økologisk eksperiment mellem hende selv privat og Aarhus Universitet.
Den strækker sig over 10 hektar jord, hvoraf de 2,5 er æbleplantage med 60 forskellige æblesorter. Derudover har gården landets største valnøddeplantage, søer, græsaeraler samt et stort arboret med sjældne udenlandske træsorter.
