Mads tager det afgørende valg og sender Wendie hjem i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Foto: Anders Brohus/TV 2
Wendie: Derfor gjorde Mads’ afvisning ekstra ondt
Det var ikke en nem tid for Wendie, som endte med at blive fravalgt til sidst af Mads i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Lige inden
målstregen i sidste afsnit af ”Kærlighed hvor kragerne vender” måtte Wendie se
sig slået. Mads valgte Nadja, og Wendie måtte tage skuffet hjem. Det er dog
ikke alt, man ser på tv, og tiden op til programmet gjorde, at det gjorde lidt
ekstra ondt på Wendie at blive valgt fra.
Læs også:Prinsesse Isabella låner fars Porsche til 4 millioner: Se billederne her
Artiklen fortsætter efter videoen
- Jeg tror bare,
det er hårdt at få en afvisning, og jeg havde ligesom et tema sidste år, hvor
jeg havde fået nogle afvisninger af fyre, så jeg tror bare, den afvisning
gjorde lidt ekstra ondt. Og så tror jeg også, når man er kommet så langt, så
vil man også bare gå hele vejen og få hele oplevelsen med, og så ville jeg jo
bare gerne lære Mads endnu bedre at kende, forklarer hun
Den dag i dag er
Wendie ikke i tvivl om, at Nadja og Mads var det helt rette match, og hun tror,
hun var blevet forblændet af, hvad der kunne være blevet mellem hende og Mads
fremfor, hvad der var realistisk.
Efter programmet
datede Wendie lidt, men hen over vinteren har hun holdt pause fra datinglivet
og i stedet arbejdet med sig selv og afventet, at programmet rullede over skærmen.
Læs også:Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles
Nu er hun atter
klar til kærligheden, og opmærksomheden fra programmet gør også, at der
begynder at tikke nogle beskeder ind i hendes indbakke. Indtil videre er det
dog ikke noget, der har båret frugt.
Det savnede
Wendie i “Kragerne”
Alt i alt har det
været en god oplevelse for Wendie at være med i ”Kærlighed hvor kragerne vender”,
selvom hun altså ikke fandt kærligheden. Der er dog én ting, hun godt kunne
have ønsket sig anderledes.
- Det eneste jeg
manglede lidt også nu her ved at se det udefra, det var, at os alle sammen –
ikke bare mig, men at pigerne kunne være blevet præsenteret lidt mere. For jeg
synes, vi får meget at vide om fyrene, de er jo hovedpersoner i det her show.
Men jeg synes, vi mangler lidt introduktion til pigerne i hvert fald os, der er
tilbage her til sidst.
- Vi lavede jo
nogle introduktionsvideoer, så det kunne være meget fedt, hvis de blev vist, og
man vidste lidt mere om os, end at jeg hedder Wendie og har grønne øjne. For
det bliver jo bare en smule overfladisk, det kommer meget til at handle om
fyren, men det kunne være lidt fedt at skabe noget andet, og der var bare lidt introduktion
til os piger.
Læs også:Efter "Nybyggerne": Har købt særligt inventar ud af huset
Wendie påpeger,
at hendes egen introduktionsvideo ikke blev vist, og at det heller ikke var
særlig mange af de andres videoer, der blev vist.
- Jeg synes bare,
vi havde noget godt at bidrage med, og vi havde nogle gode snakke, så det kunne
have været fedt for seerne at få lidt mere personlighed, slutter Wendie.
Udover det
understreger hun, at det har været en fed oplevelse, og hun har været glad for
produktionen hele vejen igennem.