Lissa åbner op om bruddet: Det var rædselsfuldt

Lissa åbner op om bruddet: Det var rædselsfuldt

Nu sætter Lissa Paustian flere ord på den svære tid efter bruddet fra sin tidligere bejler Andreas Holm.

logo herognu HER&NU HN

Glansbilledet i "Bachelorette"-land krakelerede tilbage i marts, da Lissa Paustian og Andreas Holm pludselig gik hver til sit, efter de havde mødt hinanden i programmet året forinden.

Artiklen fortsætter under videoen...

Og lige så vel, som interessen var enorm, mens kærligheden blomstrede mellem dem på skærmen, så var overskrifterne mange, da de to smed bomben om bruddet.

Et brud i sig selv er som bekendt hårdt at gå igennem, og for Lissas vedkommende var opmærksomheden altså lige et ekstra lag oveni i den eksisterende sorg, som skulle bearbejdes. Det fortæller hun om i DR-radioprogrammet K-live.

- Prisen er ens privatliv. Jeg synes, det har været sygt hårdt. Nu er det to måneder siden, at jeg blev single. Vi blev kendte sammen på at være forelskede, og så går vi fra hinanden, siger Lissa, der siden sin debut på skærmen sidste forår har delt ud af sit liv til sine knap 100.000 følgere på Instagram, og fortsætter: 

- Jeg synes, det var rædselsfuldt de første to uger. Jeg synes, det var rædselsfuldt at stå i metroen. Jeg synes, det var forfærdeligt at gå i teatret, fordi jeg følte, at folk stod og kiggede på mig og kunne se lige igennem mig.

Den store interesse for eksparret er da også kommet til udtryk på diverse sociale medier og chatforums, hvor rygterne er rullet. Blandt andet er der gået rygter om utroskab, hvilket Andreas har afvist. 

De mange undringer og teorier kommer da også af, at bruddet kom som et chok - ikke kun for offentligheden, men også for Lissa.

- Livet skulle vise sig at tage en drejning, jeg ikke havde regnet med, for Andreas og jeg er ikke længere sammen. Jeg har ikke så meget at sige til det, for midt i sorgen er jeg også efterladt i chok, skrev Lissa på Instagram, da hun annoncerede bruddet i marts.