For nylig
gennemgik Lissa Paustian en stor sorg, da hun og kæresten Andreas gik fra
hinanden efter et år som kærester. Og netop dén oplevelse pirker til hendes
grundlæggende frygt om at blive forladt.
”Jeg tror meget
på, at man skal se positivt på tingene og at der er en mening med det hele. Men
det er et aktivt valg, jeg tager, om at have det sådan. Og det er klart, fordi
det er så nyt med bruddet og med tankerne om min egen dating- og
kærestehistorik, så har jeg sgu lidt mistillid til at finde en mand, som
faktisk vil mig og som vil mig det absolut bedste,” fortæller Lissa Paustian i
podcasten ”Et nyt kapitel.”
Hun fortæller, at
det er en mistillid, som ikke kun er kommet efter hendes seneste brud.
”Den havde jeg
også i forvejen, før mit nyeste break-up. Jeg har rigtig svært ved at give mig
hen til folk og stole på, at når jeg lukker nogen ind, så går de ikke fra mig.
Det er meget svært for mig at skabe den dér tosomhed, fordi jeg simpelthen er
bange for at den anden part bryder tosomheden,” siger hun og fortsætter:
”Det er jo en
generel følelse i mig, at jeg er rigtig bange for at blive forladt. Det er min
største frygt, og jeg ser den også i mine venskaber. Min største frygt er, at
de mennesker, som jeg elsker, går fra mig. Og det har været min største frygt
hele mit liv.”
Gælder også
Sofie
For Lissa
Paustian gælder hendes frygt ikke kun i romantiske relationer.
For tankerne om
at blive forladt er også dukket op overfladen i forbindelse med hendes venskab
med Sofie Martinusen, som hun mødte, da de begge deltog i datingprogrammet
”Bachelorette.”
Siden de ledte
efter kærligheden under varmere himmelstrøg side om side, har de to kvinder
udviklet et nært venskab, og det har pirket til Lissa Paustians frygt for at blive
forladt. Det kommer især til udtryk, når de to veninder er væk fra hinanden,
fortæller hun.
”Når jeg for
eksempel skriver en besked til Sofie, og hun ikke lige får svaret, og hun
lægger en story op, så kan jeg tænkte, om hun mon er sur på mig. Selvom jeg
godt rationelt ved, at hun ikke er sur på mig,” siger hun og fortsætter:
”Men sådan er man
jo med sine venner, og jeg får jo heller ikke altid lige svaret tilbage. Men
jeg er så tæt med Sofie, så det ville være ligesom, hvis en kæreste så mine
beskeder, og ikke svarede tilbage.”
I ”Et nyt
kapitel” fortæller Lissa Paustian, at hun nu har luftet sine bekymringer for
Sofie Martinusen – og at det har hjulpet med at holde tankerne i skak.
”Jeg har italesat
nogle af de ting, som har været en frygt i mig i forhold til vores venskab. Og
Sofie var cool og sagde, at det ikke er noget, hun ikke allerede var klar over.
Men da vi fik sat ord på det, så endte
det jo så også med, at vi snakkede endnu mere om det,” siger Lissa Paustian.
Samtalen har
allerede nu haft konkret betydning, da veninderne for nylig var adskilt fra
hinanden.
”Hun har været
meget i Jylland her på det seneste, fordi hun har været hjemme. Og nu kender
jeg hende efterhånden også godt nok til at vide, at når hun er i Jylland, så er
det ikke lige i de dage, at vi har mest kontakt. For så er hun der, hvor hun
er, og så er jeg sammen med mine andre venner. Men før i tiden ville der have
været en frygt i mig, hvis hun ikke lige ringede til mig, når hun var i Jylland
for eksempel. Men nu kan der sagtens gå de fire dage, hvor vi ikke har kontakt,”
siger hun og tilføjer:
”Og jeg synes
også, det lyder meget som klæberi, men det er sådan, jeg har haft det. Men nu
tænker jeg i stedet over, om der har været en konflikt – og nej, det har der ikke.
Det har der aldrig været. Og så fortæller jeg mig selv, at jeg skal stoppe med
at skabe mareridt-scenarier i mit hoved.”
”Og nu er jeg
nået til et sted, hvor jeg kan godt slappe af i, at hun for eksempel er væk
nogle dage, og at kontakten er mindre.”
