"Jeg føler mig fanget mellem ham og mine to venner. Jeg elsker min mand, og vores hverdag fungerer godt, men jeg føler mig også kuet af hans krav." Sådan skriver en læser i denne brevkasse og spørger Vibeke Dorph om råd.
Jeg er en 30-årig kvinde, gift på 10-ende år og mor til en søn på 8.
For fire år siden var jeg desværre min mand følelsesmæssigt utro med en anden. Det skete efter, at jeg mistede en forældre og endte i en dyb krise.
I den periode pressede min mand mig konstant for sex og intimitet, mens jeg ikke havde overskuddet. Jeg følte mig presset og manglede støtte, så jeg søgte bekræftelse hos en anden mand. Min mand opdagede det, vi var kortvarigt fra hinanden, men fandt sammen igen.
Vi har siden arbejdet med vores forhold, men han kan stadigvæk ikke tilgive mine to bedste venner, da de vidste om utroskaben uden at sige noget til ham. Jeg får lov at se dem, men han vil ikke omgås dem.
Jeg står nu i den situation, at vi har købt et hus, som jeg så gerne vil vise mine to venner. Jeg tænkte, at jeg kunne gøre det en dag, hvor min mand ikke er hjemme, så han slap for at møde dem. Det vil min mand dog ikke tillade, og han truer med at forlade mig, hvis de sætter deres ben her.
Jeg føler mig fanget mellem ham og mine to venner. Jeg elsker min mand, og vores hverdag fungerer godt, men jeg føler mig også kuet af hans krav.
Mine venner forstår situationen, men de er ulykkelige, og jeg ved ikke, hvor længe vores venskab kan holde, når tingene er så komplicerede. Så hvad gør jeg?
- Kira
Vibeke Dorph siger: Hold fast i, at du vil se dine venner
Er du sikker på, at du og din mand har fået talt ordentligt om den krise, I var igennem i sin tid? På mig lyder det nemlig ikke sådan.
Annonse
Her virker det til, at der har været alt for meget fokus på den følelsesmæssige utroskab, du endte ud i, og alt for lidt fokus på, hvorfor du endte der. Nemlig, at din mand, alt imens du var mentalt i knæ, krævede sex i stedet for at give dig det nærvær og den omsorg, du havde så hårdt brug for dengang.
At den del af jeres krise ikke er inddraget og taget til efterretning af ham, kunne det godt tyde på. For det er dig, der står med Sorteper nu, dig der skal vise og bevise, at du vil forholdet, mens han står med mentalt med korslagte arme og ikke rigtig synes, at han har et ansvar for, at I kommer videre.
Følte han det ansvar, så ville han nemlig tage medansvar for, at I fik lagt fortiden bag jer og for alvor kom videre. Det gør han ikke, når han nægter dig at se dine bedste venner i jeres fælles hjem, for så får den gamle historie jo fortsat lov til at fylde.
Jeg forstår da godt, at han kan være skuffet over, at de kendte til dit sidespring, men de er dine gamle venner, det er således dig, de bekymrede sig om og var fortrolige med også dengang.
Derfor, skal I videre, så må din mand tage et medansvar for, at det sker. Ingen bliver gladere af at holde fast i bitterhed og nag, det gælder forhåbentligvis også for ham. Så hold fast i, at du vil se dine venner, når og hvor, det passer dig.
Han behøver ikke at falde dem om halsen, men begynder de så småt at blive en del af jeres liv igen, så vil fortiden stille og roligt blive lagt bag jer. Det vil kun være godt for alle, også for ham.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
