Sofie Riise Nors har en opfordring til dig, der genbrugsshopper:  "Pas på"

Sofie Riise Nors falder i genbrugsfælden igen og igen.

Hun er nemlig en haj til at finde smukke tasker, unikke kjoler og fede sko i genbrugsbutikker og på resale platforme som Vinted, Tise og Vestiarie Collective – og ofte er lykken stor, når de lækre varer lander i hendes klædeskab.

Men selvom varerne er brugt, så er det ikke en ”gratis omgang” på klimakontoen at anskaffe sig dem, mener hun.

”Vi skal passe på med at vores overforbrug ikke bare er blevet flyttet fra nye ting til brugte ting. For selvom genbrugsforbruget i sig selv ikke sætter nye varer i verden, så går selve shoppeoplevelsen ind og stimulerer belønningsfølelsen i vores system, som kan trigge et behov for at forbruge i andre dele af vores liv,” fortæller Sofie Riise Nors, som tydeligt mærker den afsmittende effekt i sin egen købeadfærd.

Da Sofie var 26 år, vendte en kronisk sygdom op og ned på alting: ”Det blev nærmest en besættelse”

Da Sofie Riise Nors er 26 år, finder hun ud af, at hun lider af en sjælden, kronisk tumorsygdom. Et par år inde i behandlingsforløbet går det pludselig op for hende, hvordan sygdommen kan påvirke hendes fremtid. Men midt i et kaos af smerter, fertilitetsbehandling, et forlist forhold og et forsøg på at genfinde sig selv, møder hun alligevel manden i sit liv

”Hvis jeg har brugt meget tid Vinted eller nogle af de andre resale platforme, så kan jeg godt mærke, at der er meget kortere fra tanke til handling, når jeg for eksempel går i Normal og shopper. Så bliver der meget mere klat-shopperi hist og her, og det bliver nærmest en form for hobby,” siger hun.

”Jeg tror også, at mange – inklusiv mig selv – har et indre regnskab, hvor vi retfærdiggør en masse over for os selv med tanker som ”nu har jeg købt fem brugte ting på Vinted, så må jeg godt gå ud og købe en eller to ting i butikken.” Men det indre regnskab går bare aldrig i nul, det bliver ved og ved.”

Tøjet bliver brændt

Sofie Riise Nors oplever, at overvejelserne inden hun trykker ”køb” ofte er færre, når hun køber brugte varer. Og hun er overbevist om, at det netop er retorikken om, at genbrug er ”en gratis omgang,” der spiller ind.

”Jeg har lavet mange flere impulskøb i en genbrugsbutik, end jeg har i H&M. Netop fordi man ubevidst går og tænker, at genbrug er en gratis omgang. Men klip så forud til, at der ligger 2-3 affaldssække nede i mit kælderrum, som jeg ikke bruger længere. Og det skyldes, at det blev købt på en impuls,” siger hun og advarer også mod at man lader sig narre af, at tøjet bare kan komme andre til gavn senere.

Anne Glad: ”Dér kunne jeg godt mærke, at det var et smertepunkt”

Forbrugerekspert og podcastvært Anne Glad er bekymret for klimaforandringer. Som offentlig person føler hun, at hun har et særligt ansvar for at sætte fokus på bæredygtighed og være et forbillede.

”Bare fordi man smider ting til genbrug, betyder det jo ikke, at det bliver genbrugt. Det bliver højst sandsynligt bare sendt til afbrænding. Så det er nødvendigvis bæredygtigt at købe ting i genbrug, hvis du ikke A. bruger det, eller B. får det solgt videre, så der er andre, der kommer til at bruge det. Og ofte finder man aldrig tiden eller overskuddet til at få det solgt videre.”

En formidler af begær

På det sociale medie Instagram deler Sofie Riise Nors ofte billeder af sine kreative og farverige outfits, som ofte består af genbrugsvarer. 

Og med sin følgerskare på knap 30.000 mennesker på den populære platform mener hun, at hun bærer et ansvar for ikke at bidrage til andres overforbrug.

”Som en person med en social media platform, tænker jeg ekstremt meget over det. For jeg køber faktisk ret mange fast fashion mærker, men som genbrugte varer. Både fordi jeg ligesom mange andre gerne vil være med på trends, men samtidig vil jeg helst ikke købe det som nyt. Men jeg inspirerer jo stadig folk på nettet til at tænke, at de også gerne vil have den samme type kjole eller de samme sneakers.”

LÆS OGSÅ

Louise forvandler genbrug til grønt guld: Alt kan sælges

Udover at Louise Gade Sig brillerer som DRs vejrvært, har hun også et klimavenligt bijob, hun kører ved siden af.

”Og det er jo som ringe i vandet, for så vil jeg på den måde inspirere andre til forbrug, hvad end det er nyt eller brugt. Jeg kender det i hvert fald fra mig selv, og det afhænger faktisk mere af, hvem der noget på, end hvad, de har på. Så længe det er en person, jeg ser op til, som har et eller andet på, så vil det i mine øjne være cool.”

Som eksempel nævner Sofie Riise Nors supermodellen Bella Hadid, som hun selv kan opleve at blive meget inspireret af.

”Når jeg ser Bella Hadid have balleriner på, og fordi jeg idoliserer hende og ser op til hende, så bliver hun formidler af mit begær. Og fordi Bella Hadid begærer ballerinaer, så vil jeg også gerne have ballerinaer. Der er jo bygget en hel influencer-industri op omkring netop dét – hvor man kan gøre det til sin karriere at være begærets formidler for andre mennesker. Og det har en enorm indflydelse på hvad og hvor meget vi forbruger.”

En ambivalent oplevelse på Instagram

For nylig blev det særligt tydeligt for Sofie Riise Nors, hvilken indflydelse hun også selv kan have på andres materielle begær – og dermed deres forbrug.

Nanna fandt sin morfars sofabord frem fra gemmerne – og det kom til at ændre hendes liv

Nanna Aakjær Svendsen havde ikke selv forudset, at hun skulle gå i sin morfars fodspor – men i dag er hun meget glad for, at det blev sådan.

”Forleden postede jeg et opslag på min Instagram, hvor jeg havde stylet mit hår mega pænt. Jeg havde brugt noget, der hedder en thermal brush, som jeg faktisk havde købt brugt. Og så var der helt vildt mange, der spurgte ind til, hvordan jeg havde stylet håret,” fortæller Sofie Riise Nors, som pludselig befandt sig i et dilemma.

”Jeg tænkte over, om jeg skulle dele mærket på børsten, men jeg ville heller ikke være sådan én, der ikke deler ud af de gode tips. Så jeg endte med at skrive, at jeg forsøger at være ukommerciel på min Instagram og ikke lave betalte samarbejder, men jeg delte også, hvilket slags produkt, der var tale om, og at jeg havde købt det brugt. Men selvom jeg ikke delte mærket på børsten, så kører forbrugsmøllen alligevel, for alle kan jo nemt søge børsten frem på nettet og anskaffe sig den.”

Et realistisk succeskriterie

For Sofie Riise Nors er det vigtigt at understrege, at det ikke behøver at være sort/hvidt, når det kommer til forbrug. For i virkeligheden er det nok slet ikke muligt helt at lade være med at sætte et aftryk på klimaet gennem de ting, vi erhverver os. Og det er heller ikke muligt helt at stoppe med at købe noget.

”Det eneste rigtig bæredygtige valg ville være et komplet forbrugsstop, og det er urealistisk, det må vi jo indrømme. Men hvad er det så for nogle succeskriterier, vi skal sætte op for os selv, før vi er gode nok som forbrugere?” spørger hun retorisk, inden hun kommer med sine egne bud.

”Det kan sammenlignes med at man vil stoppe med at ryge eller drikke alkohol. Hvis man ved, at man kommer til at drikke alkohol, så skal succeskriteriet jo ikke være, at man skal stoppe totalt med det, fordi så får du bare dårlige oplevelser. Så i stedet for at sige, at jeg skal bare totalt stoppe med at købe ting, selvom det ville være ideelt for kloden, så kunne man jo prøve at være mere bevidst om, at jeg køber kun den her ting, hvis jeg virkelig gerne vil have den.”

Hvis man ligesom Sofie Riise Nors ønsker at gøre sig mere bevidst om sine forbrugs- og shoppevaner, også når det gælder genbrugsvarer, deler hun her de råd, der har virket for hende.

1. Slet dine apps: ”Jeg kan tage mig selv i at åbne Vinted-appen tre gange om dagen, bare for lige at tjekke. Så bliver det nærmest en underholdningsting for mig, ligesom hvis man scroller på Instagram for at fylde små tidsrum ud i løbet af dagen. Og så ved jeg, at det er tid til at slette appsene igen.

2. Vent et par uger, før du køber: ”Det sker ofte, at jeg ser en eller anden på Instagram, der har noget flot på – det kan være en smuk cardigan, og så skynder jeg mig at søge den vare frem. Men jeg er begyndt at give mig selv et par uger, og hvis jeg fortsat drømmer om den efter et stykke tid, så ved jeg, at det ikke bare var en impulstanke, der ramte mig.”

3. Lav en ansvarsaftale: ”Jeg har haft en aftale med en veninde om, at vi ikke måtte købe noget en hel måned, og vi skrev til hinanden hver søndag for at holde hinanden op på aftalen. Det gav et godt indblik i de vaner, man har, og hvor man nemt kan skære ned i sit forbrug. Det var en genial detox, som også gjorde, at min lyst til at købe ting dalede i tiden efter. Så selvom det kun var en måned, fungerede det som en nulstilling af mit forbrugsbehov.”

4. Beløn dig selv på en anden måde: ”Der er en retorik omkring forbrug, som også handler om at forkæle sig selv. Men du kan forkæle dig selv på mange andre måder, som trigger det samme belønningssystem i din hjerne. For mig kan det hjælpe at rydde op i min lejlighed, så jeg kan nyde, hvor pænt der egentlig er. Eller jeg laver en god kop te, plukker mine øjenbryn eller lægger en ansigtsmaske. Det giver samme fornemmelse af at have gjort noget for sig selv, så man har det anderledes indeni end man havde for 5 minutter siden.”