-
What: Du kan komme med til finalen i “Bachelorette
-
Anton afslører fortid med Mai
-
Beef mellem Emil S og Albert: Det skete der i virkeligheden
-
Kyssede begge med Emma: Sådan er forholdet mellem Victor Emil og Anton
-
Ikke set på tv: Produktionen styrer mændene til mingle
-
Klippet ud: Mai afslører hemmeligt brev fra bejler
-
What! Gjorde han lige det?: Se klippet her
-
Svigerfar og svedehytte: Det var absurd
-
Ikke set på tv: Mai tog på endnu en date
-
Se det romantiske øjeblik: Endnu et kys i "Bachelorette"
-
Victor Emil dummer sig igen og igen: Derfor giver Emma ham mange chancer
-
Ikke set på tv: Dét sagde Emmas far om Victor Emil
-
Emma rørt til tårer: Se det følelsesladede øjeblik her
-
"Bachelorette"-fyrene afslører: Derfor taler vi så meget om følelser
-
Er "Bachelorette"-par gået fra hinanden? Nu svarer de
-
Heftig roseceremoni: Det skete der, efter kameraerne slukkede
-
Ført bag lyset: Sådan er forholdet mellem Emma og Nicolaj i dag
-
Emma afslører: Blev advaret inden vild roseceremoni
-
Fortryder returnering af rosen: Nicolaj misforstod reglerne
-
Boris knækkede efter "Bachelorette": Nu giver han årets mænd ét godt råd
-
Nicolaj om Alexanders overnatning: Jeg var taknemmelig
-
Se det romantiske øjeblik: Første kys i "Bachelorette"
-
Boris Hiort misunder de nye mænd i "Bachelorette"
-
Dimitrije skriver historie i "Bachelorette"

Kristian: Derfor er humoren vigtig i "Alene i vildmarken"
Kristian er ikke i tvivl om, at hans største force i DR-programmet er evnen til at vælge sit humør og at holde hovedet højt.
Kristian Jersing har taget vildmarken og seerne med storm. Allerede fem minutter inde i første afsnit stod han for måske sæsonens mest legendariske klip, da han med et grin kastede en håndfuld lort i munden. Men nok om lort.
LÆS OGSÅ: "Kærlighed hvor kragerne vender"-Jonas tager stort skridt med kæresten
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Kristian fortæller om sit eventyr i "Alene i vildmarken".
For netop det grin, der følger med episoden, er enormt vigtigt for manden, der er specialist i overlevelse og har haft sin egen vildmarksskole i Canada i ti år.
- Humor er en sindssygt vigtig ting. Det gør, at man får zoomet lidt ud fra den situation, og alvoren ryger lidt af. Man tager det stadig seriøst. Og jeg faker jo lidt mit humør og har det sjovt, og det skaber jo bare noget luft og god energi for mig selv især, fortæller Kristian og fortsætter:
- Jeg er som regel altid i godt humør og prøver at holde en god attitude. Så fake er måske et forkert ord, men vælge - vælge at man har en god attitude, det er også det, jeg søger, når jeg har folk med på ekspedition. Jeg søger ikke folk med meget erfaring, jeg søger folk med en god attitude. Og jeg vil sige, et af menneskets største friheder er, at vi kan vælge vores egen attitude.
LÆS OGSÅ: Efter ubarmhjertigt tyveri: Har modtaget kærlig hjælp udefra
For Kristian er det især vigtigt i et program som "Alene i vildmarken", hvor hverdagens luksus er taget fra deltagerne. Her mener han, at det er nemt at sætte sig ned og have det dårligt, men man kan vælge noget andet.
- Det vi døjer med i programmet er tvivl, og den tvivl kommer, men det er vigtigt ikke at tage den seriøst hele tiden - bare acceptere, at den er der. Hvis jeg tager tvivlen ind hver dag, skal jeg til at genforhandle det mål om at være der for evigt, som er det, vi alle sammen er der for - eller så lang tid som muligt.
Kristian er ikke i tvivl om, at humoren og det gode humør er hans største force i vildmarken, for han er ikke i tvivl om, at overlevelse handler om 10 procent evner og udstyr, mens det handler 90 procent om råvilje og viljestyrke.
LÆS OGSÅ: Sammen i 22 år: Her er Johannes Langkildes private kærlighed
Derfor er jeg med i "Alene i vildmarken"
Da Kristian i sin tid meldte sig til programmet, var det en eksamen for ham og kulminationen på mange års arbejde og livsstil.
- Jeg har undervist i det her i ti år i Canada, og overlevelse er en meget stressfuld situation. Det vil sige, det går galt ved en ulykke, eller du farer vild, eller der sker en eller anden ting, så skal du have fat i civilisationen eller finde hen til civilisationen, fortæller han og fortsætter:
- Hvis de to ting er umulige, som de jo sjældent er, må jeg prøve at etablere mig, hvor jeg er, og komme udover situationen og bo der, og den eksamensdel manglede jeg. Og så ville jeg se, om jeg kunne være alene og føre en fornuftig samtale med mig selv, når jeg sad der.
Det fyldte også noget for ham at inspirere sin søn ved at søge en grænse og rykke den, for han vil gerne vise sønnen Bjarke, at man skal holde gang i krop, sind og tanker og ikke stagnere.
For tre år siden blev Kristian far for første gang i en alder af 41, og det har betydet, at han har lagt sit liv og arbejdsliv om, så han nu i højere grad er hjemme hos familien. Men når han stadig har behov for at rejse ud, er det netop et opgør med hverdagslivet.
LÆS OGSÅ: Regitze og Lenny bekræfter: Vi dater
- Jeg tror altid, jeg har været meget bange for det forudsigelige i sådan en hverdag - faste rutiner og at gøre som alle andre. Det er ikke en protest, jeg trives bare ikke i det, hvilket er paradoksalt, for ude i vildmarken der skal du have rutiner, og her hjemme, der flygter jeg fra dem.
I hjemmet har Kristian derfor taget rollen på sig at være ambassadør for hverdagseventyret, og at alt ikke skal være rutinepræget, men at der skal være tid til nærvær og oplevelser i hverdagen.