Sådan blev danske Stine Riis chefdesigner for populært fransk mærke

Den 31-årige danske designer Stine Riis afviklede pludselig sit eget nyopstartede mærke, der bød på androgyne, simple design helt i trit med den nordiske ånd. Hvorfor, tænker du måske? Efter hun vandt en stor designpris fra H&M, som blev springbræt til hendes eget mærke, fik hun pludselig et tilbud, hun ikke kunne sige nej til.

Hvordan fik du jobbet hos Surface to Air?

- Jeg fik en mail fra Aldric Speer, som er Creative Director hos Surface to Air, sidste år. Han spurgte, om jeg søgte job. Det gjorde jeg ikke. Jeg havde netop afsluttet min egen A/W 13-kollektion og skulle i gang med S/S 14. Jeg havde fået flere større kunder, så det gik fremad, men tanken om at kunne koncentrere mig 100 procent om design og have et team at samarbejde med tiltalte mig, frem for at skulle jonglere med fem forskellige jobkasketter, som jeg skulle med mit eget mærke. Så efter en tur til Paris, nogle Skype-samtaler og en del overvejelse sagde jeg ja til jobbet.

Hvad kendetegner dine design, og hvordan adskiller din kollektion for Surface to Air sig fra dine egne kollektioner?

- Mine kollektioner er kendetegnet ved en underspillet elegance, funktionalitet og de rigtige detaljer. Det, jeg laver for Surface to Air, er mere kommercielt. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det henvender sig bare til en anden gruppe, end jeg gjorde med mit eget mærke. Jeg synes, at min sans for detaljer og elegance går igen.

Hvad har du taget med fra den danske/skandinaviske designtradition?

- Det vil jeg lade andre om at bedømme. Jeg ser mig selv som en international designer. Jeg prøver at skabe noget, jeg synes er smukt. Det kan være en flot linje i en frakke, en lækker kvalitet, en smuk farve eller detalje. Jeg er ikke i tvivl om, hvornår jeg synes, noget er smukt, og det er ofte et snit, der fremhæver kroppen fra sin bedste side. Jeg tror ikke, det er specielt dansk eller skandinavisk.

Din karriere har taget ret hurtigt fart. Hvordan har du oplevet de sidste par år?

- Det har været et par år fulde af læring, og det vigtigste, jeg har lært, er at forblive tro mod mig selv. Jeg har skullet tage en lang række beslutninger meget hurtigt, som har gjort, at min læringskurve er eksploderet over de seneste år. Jeg er virkelig taknemmelig for de udfordringer, der er kommet min vej. Jeg trives bedst, når jeg har noget at rive i.

Hvilke designere er dine rollemodeller?

- Den britisk/tyrkiske designer Hussein Chalayan. Hans meget konceptuelle arbejdsmetode er fascinerende, og hans tidlige arbejde, som kredser om forgængelighed, er et tema, der altid inspirerer mig. Derudover Dries Van Noten for hans geniale styling og sammensætning af tekstiler, print og farver. Utrolig feminint, men altid med noget menswear tailoring ind over.

Hvordan finder du typisk inspiration?

- Jeg er meget påvirkelig over for indtryk, så jeg suger konstant til mig, ofte uden at tænke over det. Der er en ubevidst proces, der sker hele tiden. Når jeg er i Paris, ser jeg alle de udstillinger, jeg kan få presset ind i mit ellers travle program. Heldigvis er der en dag om måneden, hvor alle gallerier og museer har lang åbningstid. Musée Rodin er et af mine favoritmuseer. Jeg besøger også tit London, som stadig er en enorm kilde til inspiration for mig.

Hvad er den største forskel på at designe i eget navn og designe for et etableret brand?

- Det er, at der her er nogle specifikke rammer, som bliver sat af nogle andre end mig selv. Det har givet mig muligheden for at designe en bredere række af produkter som sko, tasker, handsker, bælter, strik, jeans osv., som jeg ikke gjorde, da jeg designede i eget navn.

LÆS OGSÅ: Sådan gik Ganni fra basic wear til musthaves

LÆS OGSÅ: Rützou "Det har været forløsende at stoppe firmaet"

LÆS OGSÅ: Smykkedronningen har 15 år gammelt tøj, der stadig holder