Positiv psykologi på jobbet
SPONSORERET indhold

Sådan bruger du positiv psykologi på jobbet

Den positive psykologi er noget vi alle sammen burde tage med os på arbejde hver dag. Den kan nemlig hjælpe både os selv og vores kolleger til at skabe bedre resultater, fordi vi får mere energi til at levere god service, får nemmere ved at håndtere forandring og nemmere ved at samarbejde med vores kolleger.

Af: Alice Louise Wedell-Neergaard
11. feb. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

I den positive psykologi arbejder man med at skabe udvikling hos os mennesker ved at fokusere på fremadrettede løsninger og muligheder. Det supplerer den traditionelle psykologis fokus, som er arbejdet med alt det, som er sket.

Tænk f.eks. over følgende, så er du allerede i gang med at arbejde med positiv psykologi:

Du kan give jobbet mening
Arbejdet skal passe ind med det som du gerne vil med dit liv. Nogle går på arbejde og kun for at tjene penge. For dem giver arbejdet mening, når lønnen er tilfredsstillende. Er du en af dem, som går på arbejde, fordi du vil udvikle dig? Så må du selv være med til , at få de svære opgaver, som netop gør, at man udvikler sig. Udvikler du dig ikke, skal du overveje, om du er i det rigtige job. Hvis svaret er ja, fordi du ikke har overskud til at skifte lige nu, så vær i det, og vær glad for, at du har et job. Du er selv med til at skabe de positive følelser omkring dit arbejde.

Skab gode relationer
Som mennesker er vi skabt til at høre til og være en del af en gruppe. Gode relationer er derfor en af grundstenene for at have det godt. Tænk over dette hver dag, og tænk på, hvordan du kan være med til at bidrage til at være den gode kollega og relation overfor andre.

Engager dig
Engagér dig i arbejdet. Sørg for at blive god til det, du laver og byg videre på det, hvor du er bedst.

Nå målet
Det at gennemføre en opgave og nå målet giver en super tilfredsstillelse – det ved vi alle. Men det er ikke altid, at vi husker at sætte pris på alt det vi opnår og at fejre vores sejre. Når noget går galt, har vi ofte fokus på, hvad det skyldtes, men når noget går godt, kan vi have tendens til ikke at bruge lige så meget tid på at undersøge, hvilke positive erfaringer vi har gjort os.

Hav fokus på work-life balance
Sørg for at have tid til dig selv, familien og det som er godt for dig. Det gør dig til et bedre og gladere menneske. Læg det i din kalender, så du får det gjort.

Hvis du vil vide mere om positiv psykologi, så brug fem minutter på dette videoklip. Det er på engelsk men animeret og giver en god indføring i begrebet:


Hvordan bruger du positiv psykologi på jobbet? Og tror du, at det kan gøre en forskel?
Skriv din kommentar herunder.