Sex, penge eller arbejde – hvad styrer dit liv?

Tidligere fotomodel Sille Lundquist, 41, har stået foran et kamera og været træt både af arbejde og af rollen som sexobjekt og alligevel poseret superprofessionelt. Hun ved en del om, hvordan sex, penge og arbejde kan få én til at tromle hen over sine egne følelser.

– Hold op, hvor har jeg mange gange som yngre slæbt mig af sted på et modeljob "fordi pengene var så gode!" Modelbranchen er jo et ekstremt billede på betydningen af sex, penge og det fede arbejde. Men det er ikke kun modeller, der kender til at være hooked på de tre ting. Penge, sex og arbejde er de vigtigste pejlemærker for status i vores samfund, så det er ikke tilfældigt, at vi alle binder vores identitet op på det i en eller anden grad, forklarer Sille Lundquist.

– Du kan garanteret også mærket, når du smager på ordene, at de vækker følelser – uanset om du har for lidt eller egentlig har nok. I bund og grund bilder vi os ind, at jo flere penge, bedre sex og federe job vi selv eller andre har, jo større frihed, tæthed og værdi er der i vores liv, siger Sille Lundquist og peger på det banale faktum: At penge, sex eller arbejde i sig selv ikke gør os lykkelige.

En besættelse
Det, der gør os lykkelige, er til gengæld at være i balance. Når vi ikke er det, bliver vores stræben efter god sex, mange penge og det fede job i stedet en besættelse. Vi stræber efter mere og mere – og bliver hverken gladere, tryggere eller friere, mener Sille Lundquist, der er bachelor i filosofi, coach og mindfulnesstræner.

– Som de kloge buddhister siger, er virkeligheden den, at jo mere vi prøver at fange, fastholde og kontrollere lykken, jo mere fjerner vi os fra den. Derfor er det også en kæmpe befrielse at give slip. Når jeg fanger mig selv i en kontrolmanøvre og giver slip, kan jeg mærke lettelsen helt fysisk. Der bliver plads til mig indeni, siger hun og understreger, at hun ikke er frelst, tværtimod. Hun griber daglig sig selv i at prøve at kontrollere – og hun har ligesom alle andre brug for at blive bekræftet i, at hun er klog, elsket, dygtig og god til mennesker.

Find din svaghed
Sille Lundquist har deltaget i kurset "Work, Sex, Money, Dharma" hos Martin Aylward i London. Engelskfødte Aylward har levet som buddhist i Indien i årevis, men vendte tilbage til Europa for at blive almindelig familiefar. Ifølge ham er det i hverdagen med familie og relationer, vi udvikler os allermest – ikke på en bjergtop i Himalaya.

– Selvudvikling bliver hurtigt lidt langhåret. Det her kursus foregik midt inde i London, en weekend og hverdagsaftenerne i den følgende uge, så deltagerne kunne tage på arbejde, sove hjemme hos familien, og hvad de ellers gør i deres hverdagsliv. På den måde blev det uformelt og brugbart og ikke et af de kurser, hvor man skal være "åh-så-rigtig", men mere en praktisk øvelse i den svære linedans det er at være et sammensat menneske, siger Sille Lundquist og tilføjer:

Er det ikke også sådan, det skal være? Jeg vil i hvert fald have det hele. Både sex, penge, job – og spiritualitet, siger hun og forklarer sidste ord i titlen på Aylwards kursus, som måske er selve humlen: Dharma.

– Dharma er Buddhas lære. Den er umiddelbart i modstrid med penge, sex og arbejde. Men hvorfor egentlig? For mig at se er det usundt at vælge store dele af livet fra – jeg vil gerne feste, tjene penge nok til at føle mig fri, arbejde med noget meningsfuldt og være mor og kvinde uden dermed at afskære mig selv fra at udvikle den spirituelle side af mig. Ellers bliver vi halve mennesker, og den følelse kender jeg i hvert fald fra mig selv.

– Et godt sted at starte, hvis du føler du mangler plads i dit liv, er at se dig selv dybt i øjnene og med hjertet spørge: "Hvordan omgås jeg penge? Med naturlig lethed eller klamren? Hvad forventer jeg af min partner? Og hvem er jeg, når jeg ikke er mit arbejde? Hvad giver de tre områder mig? Er det tryghed? Status? Flugt? Facade?" spørger Sille Lundquist og slår fast, at for de fleste af os handler penge, sex og arbejde om identitet.

– Hvis du er rig, har høj status på jobbet eller stærk seksuel udstråling, signalerer du værdi som menneske. Vi bruger udtrykket "han er god for tre millioner" eller "han er tre millioner værd", og ubevidst har vi fornemmelsen af, at hvis vi har penge, magt eller er lækre nok, er vi mere værdifulde, respekterede og sikre.

Alle har hang ups
Kurset i London var virkelig en øjenåbner for Sille Lundquist. Det er første gang, hun har oplevet selvudvikling, der integrerer hverdagen – i stedet for at lægge afstand til den.

– Alle havde samme mål som jeg: At blive klogere på sig selv – og måske i sidste ende lidt friere, forklarer Sille Lundquist.

– Det pudsige var, at til trods for at alle havde hang ups omkring sex, penge og arbejde, var det vidt forskellige ting, der gik folk på. En fyr på kurset var f.eks. så sindssygt påholdende, at han næsten ikke kunne få sig selv til at betale de to pund, det kostede at tage bussen hen til kurset. Hans nærighed provokerede mig vildt, fordi det clashede med mit forhold til penge, som er lige omvendt. Jeg har rigtig svært ved at holde på pengene. Da jeg i sin tid vandt 25.000 kroner i en modelkonkurrence, gik der ingen tid, før jeg havde festet og foræret det hele væk, fortæller hun.

Det lyder generøst, men ifølge Sille Lundquist er hendes tendens til at overdænge andre med gaver lige så meget ude af balance som nærighed.

– Penge er jo energi i overført betydning. Et billede på, hvor meget vi beholder selv, og hvor meget giver vi væk. Man kan jo også blive så gavmild, at der ender med ikke at være noget tilbage til én selv.

Læs mere på næste side...Work. Sex. Money
Eftersmagen af de tre begreber, som vi åbenbart har brug for meget af i vores liv, og samtidig nægter at vedkende os, er lidt skamfuld. Men ifølge Sille Lundquist er der ikke spor at være flov over:

– Vi er bare mennesker. Du er ikke ond, fordi du er glad for penge, har brug for sex og intimitet eller måske er lidt af en arbejdsnarkoman. Det er jo en helt almindelig del af at være et moderne menneske. Men hvis du samtidig er vildt frustreret og ulykkelig, selvom du udadtil har det hele, kan det jo være, fordi det ikke er sex, penge og arbejde, du længes efter.

Jeg indså i løbet af den uge, at jeg havde mange følelser knyttet op både på sex, penge og arbejde. At jeg i virkeligheden var for gavmild og lige så grådig som ham, der irriterede mig med sine buspenge. For mig gik grådigheden bare mere på relationer end på penge. Jeg ville have min veninde for mig selv hele tiden, da jeg var i London, og jeg kunne pludselig også se, hvor styrende jeg også er i forhold til mit parforhold, hvor jeg også gerne vil have min kæreste tæt på hele tiden på en bestemt måde. Min måde.

Ifølge Sille Lundquist og Martin Aylward gør vi mennesker meget for at skjule sandheden for os selv, nemlig at vi inderst inde forsøger at holde fast på at være og have noget bestemt, selvom det dybest set er umuligt, da vi egentlig bare er en lille bitte del af en stor helhed.

– Dybest set er vi bange for det samme: Hvis jeg ikke er mine penge, mit job, arbejdsom, populær, mor for mine børn, en god veninde og alle mine holdninger, hvad er jeg så? Er jeg overhovedet noget?

Find roen
Sille Lundquist kalder sig selv spirituel. Det har hun været, siden hun var barn, men især i de senere år er hun blevet opmærksom på, at hun har brug for indre ro. Den ro, som apropos Aylward ikke kommer, så længe vi er fanget af at realisere os selv med penge, arbejde og sex.

– Ro kommer dybest set, når du har plads inden i og tør være ærlig nok til at se de ting, mønstre og mennesker du klamrer dig til – og slippe dem lidt. Det kan man jo ikke 100 procent hele tiden, for vi skal også fungere i en hurtig, krævende hverdag med familie, kærester, arbejde og børn. Min pointe er netop, at det ikke handler om at leve et "helligt" liv. Det er fint, at vi er grønne, økologiske, velmenende og gavmilde, men det er ikke forkert "ikke at være det". For mig handler det om at forstå, at vi nogle gange søger lykken på steder, hvor den ikke er.

Hvis du grundlæggende er bange for at være alene og føler dig dum eller er utryg i din kerne, kan du have nok så mange penge og alligevel aldrig være helt tilfreds. Den sexede kvinde, der vælter sig i opmærksomhed, kan også udmærket hungre efter intimitet – i langt højere grad end den munk, der ingen sex får overhovedet, forklarer Sille Lundquist.

– Som de kloge buddhister siger, er virkeligheden den, at jo mere vi prøver at fange, fastholde og kontrollere lykken, jo mere fjerner vi os fra den. Derfor er det også en kæmpe befrielse at give slip.

– Du kan garanteret også mærket, når du smager på ordene, at de vækker følelser – uanset om du har for lidt eller egentlig har nok. I bund og grund bilder vi os ind, at jo flere penge, bedre sex og federe job vi selv eller andre har, jo større frihed, tæthed og værdi er der i vores liv, siger Sille Lundquist og peger på det banale faktum: At penge, sex eller arbejde i sig selv ikke gør os lykkelige.

Min pointe er netop, at det ikke handler om at leve et "helligt" liv. Det er fint, at vi er grønne, økologiske, velmenende og gavmilde, men det er ikke forkert "ikke at være det". For mig handler det om at forstå, at vi nogle gange søger lykken på steder, hvor den ikke er.

Urban Retreat
Martin Aylward er noget så befriende, som en buddhist, der har skrottet askesen for at leve som et almindeligt menneske. Han indså nemlig, at det er alt for "nemt" at leve uden sex, penge og arbejde, fordi du slipper for de ting, der udfordrer dig som menneske – din relation til andre mennesker og til din egen dybe usikkerhed - og grådighed

Kend din Dharma
Alle mennesker har ifølge Buddismen en dharma, hvilket på sanskrit betyder noget a la den rette vej, men måske bedst kan oversættes som en slags indre stemme. Lever du i overensstemmelse med din indre stemme, træffer du de rette valg og du kommer tættere på Nirvana – forløsningens virkelighed.

Hvad er din svaghed?
SEX DHARMA
– Sex skal i denne sammenhæng forstås bredt – som intimitet. Intimitet og tæthed længes vi alle dybest set efter. Det seksuelle forhold, hvor vi glemmer os selv og smelter sammen med den anden, kan være en fin vej til at slippe egoet. Samtidig kan vi, midt i behovet for intimitet og tæthed, omvendt også gøre os selv og hinanden til sexobjekter. Objekter som vi har lyst til at besidde, kontrollere, bestemme over - i kærlighedens navn.

MONEY DHARMA
– Penge er ikke kun noget, man sætter i banken. Penge – og følelsen af at have nok eller for lidt – dækker også over magt, frihed, tryghed og prestige. Alle mennesker har en følelsesmæssig binding til penge – den kan tage sig forskelligt ud, men de færreste er helt frie og afslappede i deres omgang med penge. Måske kan du ikke få nok, selv ikke hvis du vinder i Lotto på onsdag. Hvis det i virkeligheden handler om tryghed, bliver du ved med at "mangle" penge – ligegyldig hvor mange du har stående på din konto. Eller omvendt, hvis du føler, at du ikke er noget værd, kan det være meget svært at beholde pengene til dig selv.

WORK DHARMA
– Arbejde får os til at føle os dygtige, kompetente og bidragende – og det giver os identitet. Mange af os er vores job. Det er fint, når balancen er i orden, og vi også er noget uden job og status. Når vi mangler troen på, at vi er gode nok, er der risiko for, at vi kommer til at "arbejde" for at få selvværd. Alene udtrykket work-life-balance er helt skævt ifølge Martin Aylward. Det antyder jo, at de to ting er adskilt, og at arbejde ikke er en del af vores rigtige liv. Så længe du splitter dig selv op på den måde, er det umuligt at føle sig som et "helt" menneske.