Stig Rossen om sin værste jul: "Det kunne ikke lade sig gøre at komme hjem til Danmark"

Hvornår begynder julen for dig?

– Den 1. januar. Jeg tænker faktisk på jul hele året, for jeg får mails fra fans i løbet af året med sange, de gerne vil høre til julekoncerterne. Jeg samler idéerne i en mappe, og efter sommerferien begynder jeg at kigge i mappen og planlægge årets repertoire. I år holder jeg 25 års jubilæum med julekoncerterne, og jeg kommer til at tage udgangspunkt i de 25 år, der er gået. Det vil mine koncerter bære præg af.

LÆS OGSÅ: Tommy Kenter: "Selvfølgelig har livet slået knuder, det gør alle liv"

Hvilken jul er den bedste, du har oplevet?

– Jeg kan huske den jul, jeg var otte år, hvilket vil sige, det var i 1970. Jeg havde ønsket mig en grammofon, og det fik jeg. Det var fuldstændig magisk. Jeg skulle jo også have en plade at spille, så min mormor sagde, at jeg måtte vælge én fra hendes samling. Jeg valgte Roger Whittakers Greatest Hits, og den lyttede jeg til i to år. Folk spurgte, om jeg ikke snart skulle have en anden plade, men den var nok til mig.

Hvad er din yndlings-julekalender?

– Den, der står tydeligst i min erindring, er Magnus Tagmus. Det er sjovt at se den på YouTube i dag, for jeg kan ikke helt se, hvorfor det var så fantastisk. Men jeg var bjergtaget af den dengang.

Hvilken jul er den værste, du har oplevet?

– Det var nok den første jul, jeg holdt i England, hvor jeg boede, da jeg spillede med i Les Misérables, og det ikke kunne lade sig gøre at komme hjem til Danmark, hvad jeg ellers helst ville. Det var meget vemodigt. Englænderne kan jo slet ikke finde ud af at holde jul. De pynter i grønt og lilla og fejrer jul på den forkerte dag.

Hvordan holder du jul i år?

– Fuldstændig som jeg plejer. Vi holder altid med mine svigerforældre og vores tre hjemmeboende børn, og sådan er det også i år. Svigerfamilien kommer som regel den 23. december op ad dagen, og så går vi i gang med forberedelserne. Jeg vil for alt i verden have en ustresset jul, så vi tager os god tid til at lave rødkål og den slags. For os er det ikke vigtigt, om vi spiser klokken 19 eller 20. Mantraet er: Ingen stress.

Hvad spiser I juleaften?

– Vi er jo på landet, så vi henter en gås, der har gået og hakket i jorden, og så spiser vi også medister og flæskesteg. Rødkålen er min eneste opgave, så den laver jeg hvert år.

LÆS OGSÅ: Pusle Helmuth: "Jeg havde ikke en stabil skolegang, og jeg savnede tryghed"

Hvad er den værste julegave, du nogensinde har fået?

– Jeg er et positivt menneske, så jeg husker kun de gode. Men der skal nok være noget ind imellem, som jeg ikke lige havde ønsket mig. Det er faktisk et mirakel, at det ikke sker oftere, for min kone beder mig altid om at skrive ønskeseddel, men jeg får det aldrig gjort. Alligevel finder hun hvert år på noget godt til mig.

Hvad giver I som mandelgave?

– Jeg har en søn, som er lidt af en kunstner. Oliver på ni år er sindssygt god til at tegne, så en mandelgave kunne være en af hans tegninger. Men reglen er, at det er den, der fik mandlen sidste år, der skal købe årets mandelgave. Hvis det er min tur, hjælper Nina mig, for jeg når det ikke i december.

Har du en yndlingssang?

– "Glade jul". Den er en fast del af mit repertoire. Der er bare nogle sange, som ikke kan skiftes ud. Jeg starter altid julekoncerterne med "Det kimer nu", og "Dejlig er jorden" tager vi som fællessang, og vi slutter med "En stjerne skinner i nat". Når jeg synger "Når du ser et stjerneskud" til allersidst, er der ikke én, der ikke er kommet i julestemning.

Har du en yndlingsjulefilm?

– Det skal være noget med humor som for eksempel "The Santa Clause", som handler om en ganske almindelig mand, som bliver stand in for julemanden. Hans skæg bliver længere og længere, selvom han lige har barberet sig, og han kan ikke forså, at han tager så meget på i vægt. Det er Tim Allen, der har hovedrollen som den ufrivillige julemand. Den film er sød og humoristisk.

Hvordan er din december?

– Hektisk, for jeg synger julekoncerter næsten hver dag, og nogle gange er det tre om dagen. Men jeg kommer hjem hver aften, for jeg kan ikke forestille mig at tage af sted den 20. november og sige "Vi ses om en måned" til børnene. Det koster på søvnkontoen, men jeg nyder at være der hver morgen. Jeg synes, noget af det fedeste er at tage landet rundt med julekoncerter, og jeg bliver aldrig træt af julerepertoiret. Når jeg kommer hjem den 20. december, er jeg i vild julestemning. Jeg kan godt mærke efter sådan en turné, at jeg mangler lidt energi, men så slapper jeg ekstra af i juledagene.