Tilgiv – og bliv endelig fri
SPONSORERET indhold

Sådan lærer du at tilgive

Er du god til at tilgive? Hvis ikke du tilgiver de personer, der har behandlet dig uretfærdigt, så går det udover dig selv. Få psykologens råd her.

Af: psykolog Sarah Zobel Kølpin.
04. okt. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Vrede til en eksmand, had til en forælder eller bitterhed over alle de ting, du ikke har fået gjort. For ikke at tale om, hvor meget du "har ret til" at bære nag over det sidespring, han havde for tre år siden. Der kan være mange situationer eller minder fra fortiden, som skaber utilfredshed og dårlige relationer i vores liv – og som kalder på tilgivelsens gaver.

Hvad vil det sige at tilgive?
Du kan tilgive en anden, du kan bede om tilgivelse eller tilgive dig selv. Alle tre dele kan være lige vigtige i forhold til din livstilfredshed, men lad os kigge på det at skulle tilgive et andet menneske. Tilgivelse kan defineres som en beslutning om at opgive sin ret til at føle sig krænket. Hvis vi ikke tilgiver, vælger vi at opretholde retten til at føle vrede og være hævngerrige. Vi føler ikke, at den, der har krænket os, fortjener vores tilgivelse. Og den anden må påtage sig skyld og ansvar for det.

Men er det ikke også meget fair?
Det er fuldstændig fair. Hvis du aldrig har følt dig elsket af din mor, fordi hun ikke var i stand til at give dig den kærlighed, du havde brug for, er det jo kun naturligt som voksen at føle vrede, hævn eller had. Problemet er bare, at det er dig selv, det går ud over i sidste ende. For du lader fortidens negative følelser påvirke dig i nutiden og sætter dig selv i offerrollen. Du mister din livskraft og handlekraft ved ikke at give slip. Dermed ikke sagt, at du bare skal glemme og acceptere. Faktisk skal vi huske, så det det ikke gentager sig. Det handler ikke om at tolerere alt, men om at heale sig selv. Derfor skal det komme fra hjertet, ikke fra hjernen. Du har ikke tilgivet fuldt ud, hvis det kun er en rationel beslutning. Det skal komme fra et følelsesmæssigt plan. Og derfor er det svært og kan tage tid og tårer.

Men man kan vel ikke tilgive alt?
Jo dybere krænkelsen eller sorgen er, desto sværere vil det være at tilgive. Det er klart, at der er forskel på at skulle tilgive en veninde, der sagde noget, man blev lidt ked af og på at skulle tilgive den spritbilist, der har kørt ens barn ned. Men processen og frigørelsen i tilgivelsen er den samme. Der findes mange eksempler på "utilgivelige" historier, hvor det alligevel lykkes den krænkede at tilgive, som f.eks. mødre, der tilgiver deres barns morder.

Men hvordan gør jeg?
Der er en metode eller proces for tilgivelse, som man kalder for REACH-metoden.

R – "Recall" (Genkald). Tænk på en person, som vækker vrede, had eller sorg i dig. Tænk på smerten i det. Bliv lidt i det. Og mærk, hvordan disse følelser kan være en del af dit nuværende liv.

E – "Empathise" (Vis empati). Sæt dig selv i den persons sted. Hvorfor handlede personen, som han eller hun gjorde? Se verden med vedkommendes øjne.

A – "Altruism" (Vis uselviskhed). Her bliver det svært, for her skal vi ville den anden person det godt og ønske at sætte dem fri af skyld og bebrejdelse. Det er her, hjertet kommer i spil, og at følelser som vrede og hævn bliver sluppet.

C – "Commit" (Beslut dig). Tilgivelse bliver mere virkelig, hvis du udtrykker den. Skriv et brev, tal med en terapeut. Men lad være med at konfrontere personen med "din tilgivelse", hvis de ikke er parate til at tage den snak.

H – "Hold" (Hold fast). Og hold så fast i din oplevelse af at have tilgivet. Der vil være situationer i fremtiden, der provokerer gamle følelser af vrede og sorg, men husk på, hvad du har besluttet dig for og mærk lettelsen ved din egen styrke.