-
Rasmus' hårde tid på "Forræder"-slottet: Blev en anden
-
"Forræder"-Rasmus afslører: Ét mord var værre end alle de andre
-
Ikke set på tv: Rasmus afslører detaljer om konklavet
-
”De forstod slet ikke, at jeg ikke ville arbejde 60 dage uden løn”
-
“Forræder”-Stefan afslører: Har fået en udenlandsk flirt
-
Vidste du det? Her er Line Kirstens kendte mand
-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes

"Hvis sundhed bliver hele vores livsindhold, så er der noget galt"
Er sundhedsbølgen gået for vidt, spørger Tina Nikolaisen i sin leder.
ALT for damerne har som det første medie i Danmark fået adgang til en ny bog, som ser meget kritisk på vores forhold til sundhed – og meget vel kunne gå hen og revolutionere den måde, vi betragter os selv og vores sundhed på. Den hedder "The Wellness Syndrome" og er skrevet af to professorer, som slår følgende fast: Vores ekstreme sundhedsdyrkelse er kørt af sporet, og de sidste 20 års fokus på at toptune kroppen vil ramme os i nakken som en boomerang. Av!
Ifølge de to herrer er det groteske, at vi hverken er blevet gladere eller sundere af at jagte lykken og den perfekte krop. Og det lader til, at der er noget om snakken.
Den danske bog "Stå fast" af psykologen Svend Brinkmann, som gør op med tanken om, at vi konstant skal udvikle os både privat og på jobbet, er blevet en bestseller. Og tidligere på året skrev journalist Christel Skousen Thrane et indlæg på Kommunikationsforum.dk, hvor hun opfordrede alle de dygtige og overskudsagtige mennesker, som dyrker triatlon og anden ekstremsport, om at gøre noget for andre mennesker i stedet for dem selv. Debat-indlægget blev læst af næsten 40.000 mennesker og skabte voldsom debat. Det ramte tydeligvis et ømt punkt.
Lad os slå det fast med det samme: Det er det ekstreme fokus på sundhed, der er problemet. For der er ikke noget galt med at være sund. At kvitte cigaretterne. Løbe en tur. Spise grønt. Men hvis sundhed bliver hele vores livsindhold, så er der noget galt. Desværre er der mange – især af os kvinder – der opfatter os selv som mislykkede, hvis vi ikke har planer om at gennemføre en maraton, og hvis der ryger ikke-økologisk grønt i indkøbskurven.
Lad os finde balancen – og bakke hinanden op, mens vi gør det.
LÆS OGSÅ: Sidste uges leder: Må mænd mere?
LÆS OGSÅ: 10 ting du kan gøre i stedet for at træne
LÆS OGSÅ: Disse 3 instagrammere holder træningsmotivationen oppe