I mine teenageår hang jeg meget ud med drenge. Mine to bedste "veninder" i gymnasiet hed Peter og Dan. Det var os tre, som tog i sommerhus, når vi havde læseferie, og gik med hinanden hjem efter skole.
Jeg var tydeligvis tiltrukket af det maskuline selskab, uden at jeg kan sætte ord på, hvad det præcis var, der fungerede. Jeg kunne bare godt lide at hænge ud med drengene.
Komikeren og provokatøren Sanne Søndergaard, som vi har interviewet i denne uge (side 8, nr. 2/2015), går skridtet videre. Hun siger ligeud, at hendes liv havde været nemmere, hvis hun var blevet født som en dreng.
Hun har aldrig passet ind i nogen "pigeskabelon". Hun har altid – med sine egne ord – siddet forkert, talt for højt, været for klog, været for sjov, rodet for meget og været for kræsen. Alt sammen brud på de regler, som, hun mener, findes i samfundet, om hvordan man som kvinde bør gebærde sig.
Hendes rapkæftede stil har givet hende et liv fyldt med konflikter. I skolen blev hun mobbet, fordi hun ikke passede ind. Og også som voksen har hun slået sig gevaldigt på folk.
Jeg ville ønske, at der var flere kvinder som Sanne. Som aldrig er bange for, hvad andre tænker, og som nægter at krybe langs væggene.
Faktisk opfordrer hun direkte til, at vi kvinder lader være med at tage alting på vores kappe. Det er helt okay en gang imellem at synes, at det er de andre, som er idioter. Det sker faktisk, at alle andre er forkerte på den, og vi er rigtige.
Jeg har aldrig selv drømt om at være en dreng. Men måske har jeg ubevidst fundet mere frihed i at omgås drenge. Måske fordi jeg har oplevet, at drenge tænker mindre på at opføre sig pænt og sige det rigtige. Og det passer mig egentlig ret godt. For livet bliver sjovere, når vi bryder de stive rammer for, hvordan man skal opføre sig – uanset om man er en mand eller kvinde.
LÆS OGSÅ: Tina Nikolaisen - Kvinder i krig
LÆS OGSÅ: Tina Nikolaisen "Jeg begår alle 7 dødssynder"
LÆS OGSÅ: Første dom nogensinde afsagt i sag om hævnporno
