#Blessed og 24 andre udtryk, vi skal stoppe med på Instagram NU!
SPONSORERET indhold

#Blessed og 24 andre udtryk, vi skal stoppe med på Instagram NU!

Vi gør det, du gør det, alle gør det. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er en god ting. Vi har kigget dybt ind i os selv - og i vores Insta-feed! - efter udtryk og hashtags, der gerne må dø.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: Getty Images
06. apr. 2018 | Livsstil

1) #blessed

Det er skidegodt, at det kører for dig. Virkelig. Og vi vil meget gerne have flere positive historier i verden. Men render du også rundt og laver korsets tegn, når tjeneren serverer en farverig drink for dig ved poolen? Eller mens du går en tur på skovstien i Dyrehaven med din "bae"? Aej, vel... Lad os alle være glade, men også lige holde lidt igen med mængden af online-velsignelser, tak.

2) Squad Goals (eller #holdet)

Det kan være SÅ fristende at fremhæve, hvor ultrafede mennesker, man kender. De er jo SÅ vilde, at det faktisk nærmest er en underdrivelse at kalde dem et "mål i livet" – eller omtale dem i bestemt form. Meeen... det er også pænt irriterende.

3) Manden min (eller "ham/hende her")

Ordstilling, som KUN bør være forbeholdt norske teenagere, der i ungdommens smukke, naive skær tror, at den første kærlighed er 4life (nurh...)

4) Smuksak

Skal vi ikke ryste posen i fællesskab og se, om vi fremover kan finde andre måder at omtale vores venners udseende på... din nuttiputti <3

5) #Overscoring

Du og dit lave selvværd synes, at din bedre halvdel er lækker – tillykke med det?!

6) Rosé o'clock

Den her gør ondt. Eller ikke rigtig. Men mens vi er i gang med selvransagelsen - for ja, vi gør det i den grad også - så lad os med det samme også tage brugen af "vino" og "pagne" med i faldet.

7) Mit guld (omtale af børn)

Dit guld har madrester i hele fråderen.

LÆS OGSÅ: 44 ting vi drømmer om at gøre, men lader være med i høflighedens navn

8) #Takemeback

Du behøver virkelig ikke at re-poste billederne fra din fede luksus-solferie med infinity pool og brune lamsebamse pølse-lår i en strandstol. Én gang var rigeligt!

9) Glimmer på

Nope, det bliver ikke en vildere fest, du havde med "dine tossede veninder" af den grund.

10) Jeg bliver lige her eller Alt er godt

(Se vores kommentar under: #takemeback)

11) Godt brølt

Medmindre du oprigtigt jævnligt kommunikerer med kattedyr online, skal du skrue ned for brugen af det udtryk på sociale medier. Skal vi ikke lave den regel? Euroman er også enige. 

12) Bas op eller Bas ned

Stop jer selv, det lyder som starten på en fastelavnssang, hvor I har misforstået ordene.

13) ALT er love

SKAM er stoppet med det. Vi kan også, hvis vi virkelig prøver, er vi sikre på!

14) #ootd og #tbt

Skal vi ikke snart sende de to udtryk ind til Rane Willerslev på Nationalmuseet, hvor han kan arkivere dem ved siden af Jellingestenen og rucola i en burger?

15) Friyay

Mere FriNÆÆÆÆÆ. Stop, bare stop.

16) Er det fredag?

Kig i din kalender...

17) Sunday mood

Men derfor behøver vi ikke gøre alle andre MERE trætte af livet den dag med opstillede billeder, end menneskeheden allerede er.

18) #Strongisthenewskinny (eller #workout eller #fitfam – eller alt hvor du træner)

Det er lige så stor en "gave" at dele med andre, som hvis du lægger din Endomondo-rute ud.

19) #coffeebreak

Ledsaget af et billede af din café - selvfølgelig med et "#latteart" efter. JUST BE ON YOUR COFFEE BREAK!

21) #bloggerlife eller #worklife

Dårlig undskyldning for at gå på (en lidt for dyr) café og tage et billede af din laptop ved siden af en croissant.

21) #datenight

JUST BE ON A DATE, OK?!

22) #megalangeogusammenhængendesætningerderikkerigtigersjoveogsomikkeunderstregerenpointemensomdutænkermåskekunnegøreditkedeligebilledesjovtellersejtmenviandrekanikketrækkevejretidennelangeplamamseafordoglivetforsvinderfravoreskropogvibedertilatdetsnartstopper

Men vi synes, at du ellers er sød! Vi er bare glade for at kunne trække vejret også...

23) #wanderlust

Du bruger det under din yogaferie i Indien, hvor vi meget hellere så, at du koncentrerede dig om yogaen.

24) #opdeling #af #sætninger #med #hashtag #foran #hvert #ord

#øhh #du #har #misforstået #noget

25) #hergårdetgodt

Gør det virkelig, GØR DET?!

Anbefalet til dig