Vælg hvem du forelsker dig i

Sådan tænkte den amerikanske psykolog Robert Epstein også. Indtil han blev skilt altså. Og ikke bare hans egen, men det generelle antal af skilsmisser fik ham til at tænke over, om vi griber det med kærlighed rigtigt an. Vores valg af partner beror i modsætning til stort set alt andet i vores liv på tilfældigheder.

Men tænk hvis vi helt bevidst kunne få en kærlighed til at spire og vokse til en anden person, som godt nok ikke giver os sug i maven, men som vi ved er i besiddelse af menneskelige egenskaber og værdier, der er værd at bygge et langt forhold på, tænkte Robert Epstein, som kom frem til, at det i det store og hele er muligt, hvis man deler værdier og livsindstilling – og at de praktiske omstændigheder i øvrigt er på plads.

Kan kærlige følelser "aktiveres"?
Det lyder både besnærende og praktisk, hvis du bare lige kunne blive kæreste med din bedste ven, studiekammeraten eller din mors venindes søn, der er god mod børn og dyr og helt af sig selv svinger støvsugeren. Og ved hjælp af nogle øvelser også kunne gå hen og elske ham samtidig. Besnærende, men også for optimistisk, mener psyko- og familieterapeut Dorte Bærentzen, der ikke synes, det lyder som en god idé at indlede et forhold baseret på fælles grundværdier for så at håbe på, at den store seksuelle tiltrækning kommer hen ad vejen.

– Jeg tror ikke, at vi bevidst kan aktivere alle de kærlige følelser, der kræves, hvis de ikke umiddelbart kommer til os, men det er klart, at man kan hjælpe spirende kærlige følelser på vej. Kærlighed er hårdt arbejde, men det er også et hårdt bankende hjerte og dejlige bobler i maven. Når kærligheden slår igennem, er det sjældent hjernen og fornuften, der råder, og derfor er det svært at forestille sig, at vi kan tale os fornuftigt frem til at falde for hinanden, siger hun.

Omvendt mener Dorte Bærentzen, at Dr. Epstein har ret i, at den rene forelskelse ikke nødvendigvis er et holdbart udgangspunkt for længere forhold.

– Nitten er jo, at vi bliver blinde i forelskelsen og glemmer at tale realistisk sammen om grundværdier. Vi sætter os sjældent ned i løbet af den første uge og taler om, hvordan vi f.eks. ser politisk på sundhedsområdet. I stedet synes vi bare, at det er enormt sødt, at vi begge vil have malet soveværelset lilla. Og det er ikke, fordi jeg mener, at man kun kan have et godt liv sammen, hvis man er enig i alt fra busruter til valg af statsminister, men de fleste har nok oplevet, at forelskelser holder som en illusion i alt fra en uge til et par måneder, og så vågner vi op og kan se, at der faktisk ikke er tale om dybtfølt kærlighed. Og det kan gå op for en, at man ligefrem har været forelsket i en psykopat, fortæller Dorte Bærentzen.

Led ikke efter den eneste ene
Modsætning eller ej, så mener Dorte Bærentzen, at Dr. Epstein har fat i den lange ende, når han plæderer for, at skæbnen eller kærligheden kan hjælpes på vej.

Og så behøver vi måske heller ikke bruge hele livet på at lede efter den eneste ene, men måske i stedet flere. Dorte Bærentzen mener, at kærlighedspresset kan lettes lidt, hvis vi som udgangspunkt synes, det er okay med kortere forhold:

– Jeg ser ikke nødvendigvis skilsmisser som et onde. Det er et stort kristent, religiøst krav, at vi skal møde den eneste ene og forblive gift resten af livet. Faktum er, at halvdelen af os bliver skilt og som regel finder en ny partner. Og det fungerer faktisk godt for de fleste at leve i det, vi kalder serielt monogami. I gamle dage gik bedstemor til bal to gange om året og blev gift med den første, der bød hende op til dans. Og jo, det kan da godt være, at hun med tiden kom til at elske Ejnar