Sebastian Klein
SPONSORERET indhold

Sebastian Klein i ny podcast for børn: Verdens stærkeste dyr lever i Danmark

Man behøver ikke tage til Afrika eller Asien for at se på seje dyr. Nogle af de allersejeste findes nemlig i den danske natur. Sebastian Klein er klar med den nye Talk Town podcast ”Sebastians sejeste danske dyr”, der henvender sig til børn i alderen 4-12 år.

Af:: Mette Hovmand-Stilling og Simone Brandt Hald Foto: David Pepe Birch
21. jan. 2020 | Børn | Vores Børn

Spørger du dit barn, kan han eller hun stensikkert beskrive en tiger, en krokodille og en elefant – dyr, som bor langt væk i andre lande. Men hvad med en mursejler, en gødningsbille eller en hasselmus?

Der findes en hel del fantastiske og forunderlige dyr lige her i Danmark, som du kan være heldig at møde i din egen baghave, i skoven eller på marken. Men det er ikke altid, vi lægger mærke til dem – måske fordi vi ikke ved, hvad vi skal kigge efter.

I den nye podcastserie ”Sebastians sejeste danske dyr” fra Talk Town fortæller Sebastian Klein om de dyr, der lever lige her, hvor vi bor, og som han synes er de allersejeste – og dem er der faktisk en hel del af.

– Verdens stærkeste dyr er faktisk en bille, en gødningsbille. Den laver en kugle af andre dyrs lort, som den puffer foran sig, og indeni kuglen af lort, der lægger den sine æg. Når larverne så klækker, så æder de af lorten. Den her lortekugle kan veje rigtig meget, men det er intet problem, for gødningsbillen kan skubbe mere end tusind gange sin egen kropsvægt. Det ville svare til, at vi mennesker skubbede adskillige busser foran os. Det er helt fantastisk, fortæller Sebastian Klein i podcasten.

DU KAN LYTTE TIL ALLE AFSNIT AF "SEBASTIANS SEJESTE DANSKE" DYR LIGE HER

sebastians sejeste danske dyr

Uanset hvor man kigger hen – til lands, til vand og i luften – er der seje dyr at spotte her i Danmark. Men et af de mere mærkværdige og fascinerende af slagsen er en fugl, man ser i hobetal, særligt i byerne.

– Mursejleren er en af de mest fantastiske fugle, vi overhovedet har i Danmark. Mursejleren skal have sin rede på en stejl side, for den kan sgu ikke rigtig lande. Så tænker du nok: Det kan da ikke passe. En fugl, der ikke kan lande. Men sådan er det med mursejleren. Hvis den lander på jorden, kan den ikke finde ud af at lette igen. Derfor er den nødt til at flyve stort set hele tiden. Den lander kun, når den skal bygge rede, lægge æg og have unger. Ellers så flyver den. Men den kan jo ikke flyve om natten, tænker du måske. Men jo, det kan den godt. Den flyver endda, når den sover, forklarer Sebastian Klein om den spektakulære fugl.

Podcasten er ude nu. Lyt med via podcastappen Talk Town, som er ejet af Story House Egmont.

Anbefalet til dig