Anlæg et jordbærbed med ungerne
SPONSORERET indhold

Anlæg et jordbærbed med ungerne

Små fingre kan også være grønne, og børnene vil elske at få deres helt eget jordbærbed. Se her, hvor nemtog fint det kan gøres.

Foto: VK Stock
07. maj. 2013 | Bolig | BoligLiv

Jordbærbedet kan anlægges når som helst, men gerne forår eller sensommer, når bærrene er væk.

SÅDAN GØR DU:
Fjern græstørvene, og grav dybt. Sørg for, at rødderne er væk, og jorden er løs. Bland gerne havejorden med en plantesæk eller to, så får planterne masser af næring til at starte på. Plant jordbærplanterne, og vand godt. Husk, at nye planter skal vandes ofte, da de ikke har dannet ordentligt rodnet endnu.

Vi har lavet et fint lille "hegn" af afsavede grene rundt om vores bed, men du kan også bruge sten, halm eller helt undlade det.


Du kan også prøve dig frem med et blomsterbed til børnene. Hjælp dem med at vælge planter og blomster, der er overskuelige at passe og som pirrer både sanserne og smagsløgene.



Hvis du er i tvivl om, hvilke blomster, du skal vælge, så har vi et par forslag:

Cosmea gror hurtigt, så der kan klippes mange buketter. (Hvis man sørger for at klippe, danner planten forgreninger). Lad blomsterstandene stå, så sår de sig selv til året efter.

Mamelukærme er en nem staude, der kan plantes midt i bedet, og som gavmildt kommer igen år efter år.

Floks er også fin og kræver heller ikke for meget pasning.

Marguerit gror ivrigt og sår sig selv alle vegne. Latyrus er en skøn sommerblomst med masser af duft. Det er en rigtig prinsesseblomst, der kræver opbinding på pind eller stativ. Plant den evt., så den kan vokse op ad bedets pinde.

Krydderurter, som mynte og lavendel, er også fine og sanselige i børnehaven.

God fornøjelse!

Find mere inspiration til blomsterbedet her.