Boligreportage
SPONSORERET indhold

Boligreportage: Plakatmagerens hjem

Grafisk designer og plakatkunstner Mikka Klander har indrettet sin toværelseslejlighed i Aarhus med klunsede teaktræsmøbler, sort-hvide farver og egne plakater.

Af: Julie Vöge Foto: Lisbett Wedendahl
02. nov. 2013 | Bolig | ALT for damerne

”Skynd dig – jeg står her med en skænk, jeg simpelthen er nødt til at få med hjem.” Sådan lød beskeden fra Mikka til hendes veninde og forretningspartner for et stykke tid siden, da endnu et efterladt møbel insisterede på at komme med hjem. Veninden kunne høre beslutsomheden i Mikkas stemme og løb af sted for at hjælpe til med at bære en stor teaktræsskænk flere hundrede meter hen til Mikkas lejlighed.

– Jeg er meget taknemmelig over de efterhånden flere gange, min veninde har hjulpet mig med at bære møbler herhjem. Sidste gang sagde hun så også, at jeg godt lige måtte tage en pause fra at finde “guld” på gaden, for hvis jeg bliver ved med at reagere på alle de fine møbler, jeg finder rundt om i gadebilledet og i baggårde, kan det gå hårdt ud over ryggen, siger Mikka med et smil.

Det er nu ikke til at se på inventaret i hendes lejlighed, at der for mange af møblernes vedkommende er tale om storskraldsobjekter. Teaktræsmøblerne er i pæn stand, og det er netop humlen ved Mikkas store fascination af lige præcis den træsort.

– Teak er flot på grund af spillet i træets årer. Det er lækkert at røre ved, og så er det bare et solidt materiale, der kan tåle knubs. Dét kombineret med stilen fra 50’erne og 60’erne, der er enkel og funktionel, og tanken om, at møblerne engang har boet et andet sted, gør, at jeg simpelthen ikke kan stå for alle de fine teaktræsmøbler, jeg finder, fortæller Mikka.
STUE Arbejdsbordetvar en konfirmationsgave fra Mikkas mormor, plakaterne er fra Froh und Frau, og striktæppet på stolen er fra Aiayu.
STUE Spisebordet fandt Mikka lige uden forlejligheden. Det var lakeret fyrtræ, som siden er blevet malet hvidt. Eamesstolene er Mikkas første rigtige voksenkøb og næsten det eneste i hendes lejlighed, der er købt fra ny.
STUE Sofaen fra Bolia er købt i Den blå avis og fik skiftet sine stålben ud med træben for at gøre møblet mindre 90'eragtigt. Over sofaen hænger to plakater fra Mikkas virksomhed Froh und Frau.

LÆS OGSÅ på Boligliv.dk: 12 skarpe shoppinghits

KØKKEN Loftslamperne fra Louis Poulsener købt i Den Blå Avis, har fået rettet buler ud og er blevet spraymalet sorte. Plakaterne er selvfølgelig fra Froh und Frau.
KØKKEN I en lillekarnap i køkkenet er der blevet plads til et mindre spisebord fra Ikea og to stole købt i Den blå avis. Den 60'er-inspirerede lampe er fra Alpe Design.
SOVEVÆRELSE Fornemmelsen af rumlighedbliver understreget af en enkel indretning i det store, lyse soveværelse. Sengetæppet fra Society er fra Stilleben, mens Tina Ratzers uldtæppe er fra Hay.

Plakatpassion
Ud over de mange træmøbler bærer hjemmet i høj grad præg af, at Mikka arbejder som grafisk designer hos Kähler. Vaser og krukker fra den gamle keramikvirksomhed pynter fint i lejligheden og giver farvemæssig kant til det ellers sort-hvide univers.

 – Ved at holde basen i to farver tilsat møbler stort set udelukkende i træ kan jeg hurtigt skifte stemning i rummene med farverigt tilbehør. Og ja, det er så især med keramikgenstande, som jeg holder meget af. Også selvom jeg er omgivet af dem på jobbet til daglig, siger Mikka.

Ud over fuldtidsjobbet hos Kähler har Mikka plakatfirmaet Froh und Frau med en gammel studiekammerat, Hanne Grønne.

– Jeg holder af mine opgaver hos Kähler, men dér skal jeg selvfølgelig arbejde inden for firmaets designprofil. Med Froh und Frau kan jeg flippe ud og lege lidt mere, for der er ingen begrænsninger.

Froh und Fraus plakater pryder mange vægge i lejligheden, og det er da også i Mikkas lejlighed, at de fleste af plakaterne bliver til, da det er her Mikka og hendes forretningspartner Hanne sidder og arbejder. På trods af at de begge har fuldtidsarbejde ved siden af, nyder de alt arbejdet med deres eget firma.

– Arbejdet med at skabe plakaterne er altid sjovt – og tanken om, at folk synes, de er så flotte, at de vil have en derhjemme, gør det hele værd.

LÆS OGSÅ: Se 3 kreative projekter til boligen