Cæcilia Lindhardt bolig jul
SPONSORERET indhold

"Man kan sige, at det er stuen, som har dikteret, hvordan træet ser ud i år"

Cæcilia Lindhardt elsker farver, mønstre og materialer, der taler til alle sanser, og hendes hjem er en stemningsfuld oase for familien på fem. Til jul pynter hun op med naturlige materialer og frodige, grønne dekorationer, der afspejler resten af patriciervillaens stil og stemning.

Af: Christina B. Kjeldsen Foto: Christina Kayser O
14. dec. 2021 | Bolig | ALT for damerne

Cæcilia Lindhardt er ikke typen, der står klar med et pyntet og juleklart hjem den 1. december. Langt fra. I stedet kommer julen snigende.

Med et stykke fin pynt på en grøn stueplante, en frodig juledekoration på bordet, børnenes klippekunst i vinduet. Lidt efter lidt fyldes patriciervillaen med julestemning, der kulminerer den 22. december, når juletræet bæres ind, og familien åbner dørene til deres traditionelle julefest. Hvor villaens stuer bliver fyldt med familie, naboer og venner, der ønsker hinanden glædelig jul, mens børnene får besøg af selveste julemanden. Og så er julen i hus.

– Det er et af højdepunkterne på året, og det er en tradition, som både vi og børnene elsker. Når vi ser alle de mennesker, vi holder af og ønsker hinanden glædelig jul. Det er helt magisk og en dejlig måde at slutte året af på, fortæller Cæcilia.

Cæcilia har holdt væggene hvide og ladet dagslyset regere i spisestuen.
Cæcilia har holdt væggene hvide og ladet dagslyset regere i spisestuen. Spisebordet og stolene er fra hendes barndomshjem, og hun elsker at samle familien her til hverdag og jul, hvor de langhårde fåreskind kommer på stolene. Borddekorationen med eukalyptus, græsser og blomster har Cæcilia selv lavet, og den står og tørrer smukt ind gennem hele december. Fotokunsten er en gave fra hendes mand, Jesper, og fra The Wall Market.

Indbygget god stemning

Det er nu ikke svært at komme i julestemning i villalejlighedens højloftede stuer med stuk og karnapper, der har kig til haven. Cæcilia og hendes mand, Jesper, var heller ikke i tvivl, da de så huset første gang.

– Vi kunne mærke den her udefinerbare sjæl i huset og omgivelserne – der var noget, som talte til os her. Efterfølgende har vi analyseret os frem til, at villaen ligner de huse, vi selv er vokset op i som børn i Roskilde og Humlebæk. Samtidig lagde vi mærke til, at der holdt flere trailere på vejen end dyre biler, og at der var masser af unger, som løb og legede. Det føltes som om, at her var plads til alle, siger Cæcilia.

Familien har 115 kvadratmeter i deres stuelejlighed og dertil 100 kvadratmeter kælder, som dog er blevet omdøbt til ”underetagen” efter den massive renovering, der har forvandlet den til en lys og stemningsfuld etage med bad, garderobe og værelser. Cæcilia har desuden renoveret køkkenet, så det imødekommer familiens liv med tre unger og travle jobs.

– Det er hjertet i huset og sammen med spisestuen der, hvor vi er mest sammen som familie – alle andre rum kan shines op efterhånden, men køkken og spisestue skal fungere.

Alle stuer og rum afspejler den legesyge, som Cæcilia går til livet – og indretningen – med.

– Kommer du her om et år, ser her med sikkerhed anderledes ud. Jeg kan godt lide, at tingene skifter og forandrer sig i takt med vores liv. Nogle ting har jeg haft med mig altid, andre er kommet til, fordi de passer til det her hjem. Jeg elsker at eksperimentere med farver, mønstre og overflader, det er meget en proces, hvor jeg følger min intuition og lader de følelser og atmosfærer, jeg ønsker at skabe i rummene, guide mig. Det eneste, der begrænser mig –lidt – er min mand, der ikke er vild med for mange forandringer hele tiden, siger hun med et smil.

Julebordet er dækket med gamle, fine glas fra Cæcilias farmor, og bestik fra hendes mormor, mens selve spisebordet og stolene stod i hendes barndomshjem.
Julebordet er dækket med gamle, fine glas fra Cæcilias farmor, og bestik fra hendes mormor, mens selve spisebordet og stolene stod i hendes barndomshjem. Hun har taget mange af sine juletraditioner med hjemmefra. Tallerkener fra Broste Copenhagen, og den grønne keramik er fra en rejse til Marrakech.

Grøn i alle afskygninger

Et gennemgående tema for denne jul hjemme hos familien Lindhardt er farven grøn, der ikke kun er at finde i juletræet, men også i de frodige planter, som de fleste af husets rum er fyldt med, i botaniske juledekorationer, i møbler, tekstiler, tapeter, keramik og kunst – ja, stort set overalt.

– Jeg troede egentlig ikke, jeg var den grønne type, men den farve er altså blevet ved mig. I masser af planter selvfølgelig, men også i møbler og kunst. Grønt giver mig ro og friskhed, jeg har det rart i den farve og den står godt til stort set alle andre farver, og det åbner op for mange muligheder i indretningen. Også til jul.

Juletræet i stuen matcher de mørke nuancer og sanselige overflader, som dette rum er indrettet med. Som en favnende hule, hvor familien kan krybe sammen i de bløde møbler og hygge med hinanden.

– Man kan sige, at det er stuen, som har dikteret, hvordan træet ser ud i år. Det handler om hele fornemmelsen i rummet, at der ikke må være noget, som irriterer mit øje for meget. Det må gerne være lidt bohemet og specielt – og det må også gerne stikke lidt af. Jeg er gået efter en hyggelig atmosfære, der passer ind i det store billede men med sjove detaljer, man kan gå på opdagelse.

En grøn velkomst til familien Lindhardts julehjem.
En grøn velkomst til familien Lindhardts julehjem.
Store grønne planter skaber liv og binder rummets farver sammen. Det lille, gyldne barbord er et loppefund.
Store grønne planter skaber liv og binder rummets farver sammen. Det lille, gyldne barbord er et loppefund.
Cæcilia og Jesper har renoveret køkkenet til et lyst og funktionelt rum, der fungerer til en travl familie med tre børn.
Cæcilia og Jesper har renoveret køkkenet til et lyst og funktionelt rum, der fungerer til en travl familie med tre børn. Det er også her, Cæcilia og ungerne skyder julemåneden i gang med kage-bagedag sammen med Cæcilias søster og far. De grønne barstole er fra Cæcilias far, lampen hedder Lampe Grass N214. Find lignende julestjerner og papirpynt hos House Doctor.
Der er indrettet med farver og tapet på væggen i stuen, som gør den til en mørk hule, der lægger op til hygge og ro.
Der er indrettet med farver og tapet på væggen i stuen, som gør den til en mørk hule, der lægger op til hygge og ro. Her går den grønne farve igen i flere forskellige nuancer, på den støvgrønne sofa fra Tine K Home, stolen fra Gubi, kunst og selvfølgelig de grønne planter. Fotokunsten med palmer er fra The Wall Market, sofabordet fra Jakarta, og tapetet fra Farrow and Ball, yuyuhatten på væggen er fra Marokko.
Årets juletræ er inspireret af det rum, træet er flyttet ind i – med farver og striber, der samler op på nuancer og overflader i tekstiler og kunst omkring sig.
Årets juletræ er inspireret af det rum, træet er flyttet ind i – med farver og striber, der samler op
på nuancer og overflader i tekstiler og kunst omkring sig. De stribede julekugler er fra Broste Copenhagen, og julestjernen på toppen er et arvestykke fra Cæcilias mor, som også har lavet den stribede pakkekalender-elg, som Cæcilia har om-tapetseret med rester fra stuevæggen.
Den overdækkede terrasse er gjort klar til jul – med grantræer, lune tekstiler og lys i lygterne.
Den overdækkede terrasse er gjort klar til jul – med grantræer, lune tekstiler og lys i lygterne. Trådsofaen er et loppefund, marmorbordpladen er købt på DBA, og keramikken er fra Marokko.
Ild i pejsen og duften af gran skaber julestemning for alle sanserne.
Ild i pejsen og duften af gran skaber julestemning for alle sanserne.
Grøn keramik fra en rejse til Marrakech og klejner på spisestuens gyldne barbord.
Grøn keramik fra en rejse til Marrakech og klejner på spisestuens gyldne barbord.
Cæcilias arbejdsrum er indrettet i varme, feminine nuancer og med kunst og detaljer, der sætter skub i kreativiteten.
Cæcilias arbejdsrum er indrettet i varme, feminine nuancer og med kunst og detaljer, der sætter skub i kreativiteten. Levende lys, papirpynt og lyskæder kaster juleglans over arbejdet. Lænestolen er fra en af Cæcilias indkøbsture til Marokko, hvor hun henter inspiration og finder ting til sine kunder. Bordet er fra Ikea med en glasplade, som Cæcilia har fået speciallavet. Fotokunsten er fra The Wall Market.
Cæcilia og Jespers soveværelse er indrettet lyst med enkelte grønne detaljer og tekstiler.
Cæcilia og Jespers soveværelse er indrettet lyst med enkelte grønne detaljer og tekstiler. Sengegavlen har Cæcilia selv lavet, lampen er fra Tine K Home, Sengebordet fra Gubi og fotokunsten er fra The Wall Market. Sengetæpper og puder er fra Tine K Home og Ikea.

12.jpg

Der var plads til  at frådse med kvadratmetrene til  badet i kælderen, og det er der  kommet et sanseligt og lyst badeværelse ud af. Gulvfliserne med  træstruktur og terrazzo-fliserne er  fra Flise Bent, og tapetet fra  Farrow and Ball.
Der var plads til at frådse med kvadratmetrene til badet i kælderen, og det er der kommet et sanseligt og lyst badeværelse ud af. Gulvfliserne med træstruktur og terrazzo-fliserne er fra Flise Bent, og tapetet fra Farrow and Ball.

Anbefalet til dig