Caroline Aaes Buhl og Mario Giovagnoli bolig
SPONSORERET indhold

Ren 60'er-nostalgi: Kom med indenfor i boligen med masser af stærke farver og retromøbler

I murermestervillaen er de oprindelige elementer velbevarede, og med masser af farver og et uhøjtideligt miks af finurlige genbrugsfund danner det de perfekte rammer for en familie på fire.

Af: Stylesystemet Foto: Stylesystemet
26. okt. 2021 | Bolig | ALT for damerne

Da Caroline og Mario blev husejere i vinteren 2010, var det nærmest ved et tilfælde. De boede i en dejlig lejlighed på Østerbro, men Caroline holdt alligevel jævnligt øje med boligmarkedet i København. En dag lavede hun en hurtig søgning på nettet, og murermestervillaen i Emdrup på ydre Østerbro poppede op som det sidste på sitet, og selvom billederne viste mørke og møbeltunge rum, så var Caroline straks solgt.

– Vi havde aftalt, at vi ikke skulle købe hus, og derfor udbrød Mario også med det samme, at det kunne jeg godt glemme, fortæller Caroline med et smil. – Han er måske også lidt mere forsigtig end mig, når der skal tages større økonomiske beslutninger, men jeg prøvede virkelig at overbevise ham. Mario var imidlertid ret skræmt, da han så huset indvendigt for første gang, så huskøbet blev hurtigt lagt på hylden, men efter et halvt år var huset stadig til salg og parret blev enige om, at aflægge et bud. Kort efter var huset deres.

Vinduesvæggen ved  køkkenet var prikket  over i’et og en af de  detaljer, der fik Caroline  til at forelske sig i huset.  Den skærmer køkkenet godt af og giver  samtidig masser af lys.  Åbningen i væggen  mellem stue og serveringsgang har parret  selv stået for.
Vinduesvæggen ved køkkenet var prikket over i’et og en af de detaljer, der fik Caroline til at forelske sig i huset. Den skærmer køkkenet godt af og giver samtidig masser af lys. Åbningen i væggen mellem stue og serveringsgang har parret selv stået for.

Originalt køkken

Caroline var meget betaget af huset. Særligt de originale 60’er-skabe i køkkenet og serveringsgangen var parret enige om at prøve at bevare i så stor udstrækning som mulig under renoveringen.

– Vi valgte at hæve bordpladen og lakere lågerne med klar lak for at bevare så meget af køkkenets oprindelige form, som muligt, fortæller hun. Parret valgte også at lave et hul i væggen imellem serveringsgang og stue for at skabe mere lys og rumfornemmelse. Caroline er ikke til store køkkenalrum, og derfor var dette den helt perfekte

løsning. I virkeligheden var det det eneste sammen med en masse bøtter maling og en gulvafslibning, der skulle til for at gøre villaen beboelig og hyggelig for familien at være i.

Køkkenet er det  originale. Parret har  hævet bordpladen  og lakeret lågerne,  men ellers står alt  stort set, som da  huset blev opført.
Køkkenet er det originale. Parret har hævet bordpladen og lakeret lågerne, men ellers står alt stort set, som da huset blev opført.

Alternativ ægtepagt

Caroline og Mario indgik også en lille ægteskabelig pagt med hinanden, da de flyttede ind i huset.

– Vi lovede hinanden, at vi kun må lave noget større på huset hvert andet år og så ellers bruge tiden og pengene på at rejse. Vi havde ikke lyst til at blive en del af skilsmissestatistikken og gå fra hinanden, som det er set så mange gange før, når børn og renoveringsprojekter skal gå op i en højere enhed, siger Caroline. Vi vil gerne kunne hygge os og være glade forældre, og så gør det ikke noget, at det tager lidt længere tid.

For nylig valgte parret så at få lavet deres badeværelse. Caroline researchede længe på nettet, og særligt Instagram var til stor inspiration.

– Vi har planlagt at bo her resten af livet, og derfor var det virkelig drømmebadeværelset, vi skulle til at skabe. Det endte med et fantastisk rum fyldt med farver og retromøbler, som er tro mod stilen og husets oprindelse. Og nu nyder familien et pusterum inden næste projekt banker på.

3.jpg

Hjørnesofaen er fra Bolia, og sofabordet er Carolines forældres kakkelbord fra 70’erne, som har fået en kærlig hånd.
Hjørnesofaen er fra Bolia, og sofabordet er Carolines forældres kakkelbord fra 70’erne, som har fået en kærlig hånd. Lænestolen er fra Marios barndomshjem, og lampen er købt i Ikea. Puderne er blandet nyt og hjemmesyet, og tæppet er fundet hos Søstrene Grene. Endevæggen i stuen er dekoreret med både nyere kunst og Carolines egen papirkunst kaldet kirigami. Uret er fra Bolia.
Spisebordet er fra Hay, og spisebordsstolene er af designeren Erik Buch og købt  på Dba.dk. Plakaterne er  fra République-teatret på  Østerbro, og den orange  lampe er fundet på et lager,  hvor Caroline og Mario  holdte deres bryllup.
Spisebordet er fra Hay, og spisebordsstolene er af designeren Erik Buch og købt på Dba.dk. Plakaterne er fra République-teatret på Østerbro, og den orange lampe er fundet på et lager, hvor Caroline og Mario holdte deres bryllup.
Den blå sofa er købt på Dba.dk og er et godt alternativ til familiens store hjørnesofa.
Den blå sofa er købt på Dba.dk og er et godt alternativ til familiens store hjørnesofa. Plakaten har hængt i biologilokalet på Carolines arbejde, og lampen er købt i den lokale genbrugsbutik. Puden har Caroline selv syet.
Badeværelset er parrets drømmebadeværelse og den seneste renovering i huset.
Badeværelset er parrets drømmebadeværelse og den seneste renovering i huset. Malingen er mosgrøn fra File under Pop, hvor de indigoblå fliser også er fra. Armaturerne er fra svenske Tapwell, og møblementet er fra Superfront. Vasketøjskurven og det runde spejl er fra H&M Home.
Den mørke farve på væggen i soveværelset skaber kontrast og hygge.
Den mørke farve på væggen i soveværelset skaber kontrast og hygge. Sengegavlen er hjemmebygget af en OSB-plade, og sengebordene er fra Trævarefabrikernes Udsalg. Vintage-sengelampen er en gave fra Carolines moster.
På Astas værelse har Mario bygget en seng i højden for at udnytte pladsen funktionelt.
På Astas værelse har Mario bygget en seng i højden for at udnytte pladsen funktionelt. Tapetet er fra Marimekko, og stolen er fra Ikea.
Hattehylden er en genbrugssag fra de gamle DSB-tog og købt på loppemarkedet i de gamle B&W-haller.
Hattehylden er en genbrugssag fra de gamle DSB-tog og købt på loppemarkedet i de gamle B&W-haller. Hattehylden bliver brugt til diverse accessories og tøj.
Terrassen har Mario selv bygget, og familien bruger den rigtig meget. Sejlet er med til at skærme for solen og lavet, så det kan flyttes forskellige steder hen på terrassen. Lamperne er fra Louis Poulsen, bord og stole er fundet i Bilka, og espalieret er købt i Ikea og med til at  skærme terrassen lidt af.
Terrassen har Mario selv bygget, og familien bruger den rigtig meget. Sejlet er med til at skærme for solen og lavet, så det kan flyttes forskellige steder hen på terrassen. Lamperne er fra Louis Poulsen, bord og stole er fundet i Bilka, og espalieret er købt i Ikea og med til at skærme terrassen lidt af.