tænd for radiatoren
SPONSORERET indhold

Eksperten fortæller: Derfor er det DYRT at spare på varmen nu

Har du stadig ikke tændt for radiatorerne? Du er ikke alene. Det er hårdt for pengepungen at varme et helt hus op, som priserne er nu. Men det kan faktisk have konsekvenser, hvis du ikke sætter varme på, når det for alvor bliver koldt udenfor.

Af:: Julie Bruun Lund Foto: Getty Images
18. nov. 2022 | Bolig | ALT.dk

Du tjekker jævnligt din app for dagens elpriser, samtaleemnet til frokost med kollegaerne kredser om inflationen og de stigende priser for både fødevarer og strøm. Hjemmeskoene er det første, du stikker i, når du kommer hjem fra arbejde, for du forsøger at trække den så længe som muligt, før du tænder for radiatorerne. Det er nemlig blevet hundedyrt at varme dit hus op.

Men faktisk kan det vise sig som en dårlig idé at spare for meget på varmen – også selvom det kan synes som det eneste alternativ.

Det fortæller Tue Patursson, der er fagekspert hos Bolius, til alt.dk.

Strækker man den for langt, så indeklimaet bliver for koldt og luftigheden for høj, risikerer man at få skimmelsvamp, og det kan på sigt blive endnu værre for pengepungen, mener eksperten.

”Bliver det tilpas koldt, bliver der tilpas fugtigt og ikke ventileret ordentligt, så skal der ikke meget mere end en uge eller to til, før de første tegn begynder at vise sig. Så det er altså ikke noget, der først kommer efter fire måneder, det kommer som regel ret hurtigt.”

Betyder det så, at det er nu-nu, du skal sætte varme på? Ja – og nej, fortæller Tue Patursson. Det kan nemlig være vanskeligt at svare entydigt på, fordi man ikke kan skære alle hustyper over én kam.

”Der er ikke én løsning, der fitter hele vejen rundt. Man er nødt til at tage højde for, hvad det er for en bolig, man har – og hvad er det så for nogle udfordringer, man har. Samtidig er det også op til folks pengepung, miljøbevidsthed og hvor kuldskær man er – altså, om man kan holde ud af leve i sin bolig.”

Hans anbefaling er derfor, at man holder en konstant rumtemperatur på minimum 18 grader indenfor.

”Når vi siger, man kan gå ned til minimum 18 grader, er det, fordi det er energibesparende, men uden at det går ud over indeklimaet. Selv ved den relativt lille reducering i grader, vil der være en sjat penge at hente. En tommelfingerregel er, at man sparer fem procent på varmeregningen for hver grad, man sænker temperaturen.”

Kommer temperaturerne ned under 18 grader, er det, at risikoen for skimmelsvamp i vægge og møbler stiger, men det vil også være langt dyrere at varme hele huset op igen, fortæller Tue Patursson og uddyber:

”Man kan måske godt være tilbøjelig til at slukke for varmen i løbet af dagen, hvis man fx ikke er hjemme. Men hvis væggene i løbet af en dag bliver nedkølet til fx 12 grader, så man er nødt til at varme dem op til 18 grader, når man kommer hjem, så vil det være markant dyrere, end hvis man holder temperaturen stabilt på 18 grader hele dagen.”

”Jeg tænker derfor også, at det for manges vedkommende betyder, at man er nødt til at sætte varme på nu. Vi er ved at være der, hvor nattetemperaturen er så lav, at mange boliger vil være under 18 grader næste morgen, hvis der slet ikke er noget varme på. Men igen, det kan variere fra bolig til bolig, for det afhænger af, hvor godt huset er isoleret, hvor meget aktivitet der er indenfor, og hvordan det ligger – står det ude på landet, hvor det bliver udsat for mere vind, så vil det også være lettere at køle ned modsat et byhus, som typisk står mere i læ.”

Tommelfingerreglen er derfor; at når temperaturen indenfor kommer under 18 grader, så bør man tænde for varmen, for at sikre indeklimaet. Det gælder i øvrigt hele året rundt, fastslår Tue Patursson.

Undgå skimmelsvamp

Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Så når fugtig luft fra fx madlavning, et bad eller fra varmen, som vores kroppe frigiver, rammer kolde overflader, er der risiko for, at der dannes kondens, som kan danne grobund for skimmelsvamp.

Bliver det ikke opdaget tidsnok, kan det ende med at blive endnu dyrere, forklarer Tue Patursson.

”Der er superstor forskel på, hvad det kan ende med at koste, får man skimmelsvamp indenfor. Det kan være i den milde og mindre bekostelige ende, hvor man kan nøjes med at købe en dunk med Protox Skimmel eller lignende, som man kan vaske det ned med. Men er det hele boligen, der er ramt, så kan det ende med, at man i en periode er nødt til at finde et andet sted at bo, så møbler kan komme ud, og den helt store skimmelsanering kan foretages. Og hvad det koster, det tør jeg ikke rigtigt at spå om, men vi er ude i, at man kunne have haft 30 grader indenfor hele året, hvis man ville, for de penge det koster at renovere et helt hus, som er angrebet af skimmelsvamp … Det er dyrt.”

For at undgå, at det går helt så galt, er der særligt én ting, man skal gøre, fastslår Tue Patursson: ”Udluftning, udluftning og udluftning.”

Han uddyber.

“Det kan måske være svært helt at se logikken i det, men der skal altså luftes ud – og især her om vinteren, fordi vi opholder os så meget indenfor. Det er ikke noget med at lade et enkelt vindue stå åben i seks timer på soveværelset, vi snakker udluftning med intensiv gennemtræk i korte tidsintervaller. Et enkelt åbent vindue vil bare køle området ned og give flere problemer, fordi det bliver vanskeligere at varme op bagefter.”

Faktisk er der en ekstra bonus ved at lufte ud, for tør luft er nemmere at varme op, end fugtig luft er. Så det er afgørende, at man får skiftet den fugtige luft med en tør – også selvom den er kold.

”Når man lufter ud, skal man huske at lukke for radiatorerne. For selvom det er relativt kort tid, man skal lave gennemtræk, så vil termostaterne – især hvis de er af ældre dato – begynde at arbejde ekstrahårdt. Gamle radiatorer vil tænke: “Hov, nu er det ved at blive rigtig koldt, vi skal lige fyre rigtig meget op for varmen, og det vil sige, at den overkompenserer, og det vil den gøre et godt stykke tid efter – og altså ikke bare i de tre-fem minutter, hvor man lufter ud.”

Hvis du er i tvivl om luftfugtigheden i din bolig, anbefaler Tue, at du anskaffer dig et hygrometer. Skimmelsvamp vokser bedst ved en relativ fugtighed på over 75 % og bør ligge under 40-45 % om vinteren. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke stiller hygrometeret midt i rummet, hvor der måske er 40 %, for så vil den højest sandsynligt være højere, hvis man måler luftfugtigheden tæt ved en kold ydervæg. Jo koldere luften er, jo hurtigere stiger luftfugtigheden. Derfor er det også hans anbefaling, at man stiller sit hygrometer tæt på ydervæggene.

Anbefalet til dig