Nye gardiner
SPONSORERET indhold

Det skal du være opmærksom på, når du skal have nye gardiner

Gardiner har ikke længere kun til formål at skærme for solen. De skal også være pæne at kigge på og passe til rummet, og det er altså ikke altid lige så let, som det måske lyder. Derfor har vi talt med grundlæggerne af og kreative direktører i &Drape, nadia Al Zagir Balling og Julie Vendal.

Af: Marie Lodberg Foto: PR
16. feb. 2022 | Bolig | Eurowoman

Engang var gardiner noget, man hængte op foran vinduerne for at skærme for sollys og indkig. De dage er for længst forbi. Gardiner er flyttet ind i boligen, ligesom tæpperne gjorde det med deres marokkanske berber-indtog for et årti siden.

Vi er nemlig færdige med den skrabede, skandinaviske minimalisme med glatte, nøgne og neutrale overflader. Teksturer og stoflighed er herligheder og er blevet en del af indretningen på linje med borde og stole. Det er ikke længere lov, at gardiner skal være tunge. Med lette, transparente gardiner kan du tilføre en ekstra dimension til dit hjem.

LÆS OGSÅ: Matias har en forkærlighed for gul og blå: Kom med indenfor i hans fine rækkehus

Det ved Nadia Al Zagir Balling og Julie Vendal alt om. De er grundlæggere af og kreative direktører i &Drape, der laver gardiner efter mål – og skaber stemninger i rum.

”Gardiner er et blødt, legende element i indretningen. Når du kigger rundt i rummene, er der mange lige linjer og hårde overflader. Gardiner kan give en spændende, levende stoflighed, for gardiner kan jo rent faktisk bevæge sig,” siger Julie Vendal.

”En af vores kunder kalder sit gardin i sove­værelset for ’gardinmeditation’, for når hun ­vågner, ligger hun og nyder stemningen og lysspillet fra sit gardin, der blafrer i vinden fra altandøren,” tilføjer Nadia Al Zagir Balling.

Overvejer du at anskaffe dig nye gardiner, så tænk derfor først og fremmest i kontraster. Er dine vægge kulørte, sofaen tyggegummilyserød og lampen græsgrøn, kan det være en fordel at gå efter neddæmpede toner, så gardinerne fungerer som smukt bagtæppe, der rammer alle de andre farver ind. Dermed får hele boligens farveskala en rød tråd og ender ikke i et stort farverod.

Omgiver du dig derimod med klassisk grå, hvid og sort, anbefaler de to gardin-connaisseurs gardiner i en isblå-mintgrøn nuance, der bryder og komplimenterer den grålige skandi-skala. Har du trægulve og indrettet dig med andre varme toner, kan gardiner i en kølig blød beige tone eller kølig knækket hvid være et godt valg. Men aldrig helt kridhvid. Det bliver for fladt.

Kontrasterne er også gode at have in mente i forhold til strukturer. Har du en vamset sofa med meget tekstur og tæpper, der imiterer får, kan omgivelserne have glæde af glattere gardiner. Er sofaen stram i læderbetrækket og spisebordet af marmor, kan gardiner med struktur, en kraftigere vævning fx, give godt modspil.

LÆS OGSÅ: ”Det er måske lidt skørt at importere et stykke vævet stof, men det er så smukt og anderledes”

Læg dertil, at gardiner ikke længere blot er tænkt til at hænge i vinduerne. Behovet for løbende at skabe nye rammer alt efter husstandens antal, alder og livsstil vokser. Gardiner kan bruges som fleksible rumdelere, så hjemmekontoret pludselig kan blive en realitet, og det store køkkenalrum, der ikke kunne blive stort nok, da du gennemtrawlede Boligsiden, nu kan virke som en håndboldhal, som du har mulighed for at dele op.

Hvis din sofa er lidt stram i betrækket, kan du med fordel lade gardinerne slå sig løs.
Hvis din sofa er lidt stram i betrækket, kan du med fordel lade gardinerne slå sig løs.

Kan alle rum og boliger trække gardiner?
”Vi burde sige ja. Men det ærlige svar er nej. Man skal ikke forcere gardiner ind i sit hjem, men man skal tage udgangspunkt i arkitekturen, rummet og indretningen. Hvis stuen har det smukkeste vinduesparti med fredede vægpaneler, er det måske ikke gulvlange gardiner, rummet kalder på. Men selv små rum kan have godt af gardiner, der kan løbe fra loft til gulv og væg til væg – og faktisk få rummet til at synes højere og større,” siger Nadia Al Zagir Balling.

Anbefalet til dig