DIY: Smarte knager
SPONSORERET indhold

DIY: Smarte knager

Det er ikke spor svært at skabe sin egen unikke løsning på opbevaring af overtøj, handsker og tørklæder i entreen. Vælg din favorit blandt disse flotte løsninger.

Foto: Pernille Enoch
03. nov. 2015 | Bolig | BoligLiv


Hvad springmadrassen gemte
Hvem skulle have troet, at spiralerne i en gammel springmadras kunne bruges til så smuk og grafisk en knagerække? Og så oven i købet med masser af plads til at hænge familiens tøj, tasker og tørklæder op på …

Du skal bruge: en gammel springmadras, skruer og s-kroge (Ikea eller Panduro Hobby).
Sådan gør du: Spræt springmadrassen op, tag spiralerne ud, og hæng dem fast på væggen med skruer. Hæng kroge på spiralerne, og knagerækken er klar til brug. Regiet er i privateje.


Elastiktavle til de sma ting
Sort bukseelastik er her spændt ud imellem søm på væggen og danner en fin ‘tavle’ med plads til handsker, nøgler og de andre små ting, som så nemt bliver væk i entreen. Spejl fra Illums Bolighus, greb fra Liebe og tørklæde og pung fra Grønlykke.com. Resten er i privateje.

Du skal bruge: sort bukseelastik, søm med sort hoved og blyant.
Sådan gør du: Marker med blyant, hvor elastikkerne skal sømmes fast til væggen. De skal danne en rombe med et kryds i midten. Klip 2 x 1 meter elastik, læg enderne over hinanden, og søm dem fast på væggen i den øverste markering. Træk ud i den ene elastik, og søm fast igen ved markeringen til den ene side. Gentag med den anden elastik på modsatte side. Træk elastikken stramt, og saml de to ender ved den nederste markering. Klip enderne af. Lav et kryds i midten af romben på samme måde.


Knager af store traeperler
Knagerne er både billige og nemme at kreere – og så kan du lave dem i lige de farver, du ønsker! Tørklæde, pude og gulvtæppe er fra Grønlykke.com, og spejlet er fra Munding Interieur.

Du skal bruge: træperler i forskellige store størrelser (Panduro Hobby), rester af maling, pensel og lange skruer.
Sådan gør du: mal træperlerne, så nogle er halvt bemalede og andre helt. Brug forskellige farver. Lad perlerne tørre, og hæng dem forskudt på væggen med en lang skrue igennem hullet i hver perle.

TIP
Slip fantasien los, og kig rodekasser igennem pa loppemarkeder eller i dine gemmer efter ting, du kan forvandle til knager ved hjaelp af en boremaskine og et par skruer.


Seje stropper
Læderremme klippet til i forskellige længder danner tilsammen en supersej og praktisk løsning på opbevaring i entreen eller soveværelset.

Du skal bruge: en læderrem, hultang, saks og skruer.
Sådan gør du: Klip læderremmen i flere stykker med forskellig længde, så du kan lave løkker i forskellige størrelser. Lav et hul med hultang i begge ender af hvert stykke rem. Fold stykkerne midt på, og sæt dem fast på væggen med en skrue gennem hullerne øverst.

► SE OGSÅ: DIY: Smukke æsker til opbevaring
► SE OGSÅ: Mal dine møbler: Fra anonyme bokse til smukt design
► SE OGSÅ: DIY: Lav dit eget sofabord